
Benzindrevne værktøjer giver unødige sundhedsrisici
Ny Milwaukee-rapport viser fortsat udbredt brug af benzinudstyr på europæiske byggepladser. Der er brug for en aktiv dialog fra arbejdsgivere om tilgængelige batterialternativer.
En ny europæisk undersøgelse foretaget af værktøjsproducenten Milwaukee afdækker, at bygge- og anlægsbranchen i stor stil stadig anvender benzindrevne værktøjer. Også selv om sundhedsrisiciene er veldokumenterede og batteridrevne alternativer er bredt tilgængelige.
Rapporten hedder ”En sikrere fremtid” og bygger på svar fra 3.200 byggefagpersoner fordelt på 14 lande. Den viser, at størstedelen af arbejderne jævnligt udsættes for dampe fra benzindrevet udstyr og 27 % oplever eksponering gennem hele arbejdsugen.
Samtidig angiver 65 % af deltagerne, at de bekymrer sig om de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser – herunder hjerte-kar-sygdomme og kræft. Men alligevel ser man, at en tredjedel udtrykker ingen bekymring, hvilket peger på et behov for bedre oplysning og træning på området.
Et ønske om tryghed og alternativer
Langt størstedelen af de adspurgte (92 %) udtrykker, at de ville føle sig mere trygge, hvis arbejdsgiveren skiftede til batteridrevne løsninger. Flere peger også på, at bedre personlige værnemidler (48 %) og moderne værktøj af høj kvalitet (54 %) ville øge trygheden på byggepladsen.
- Det er ikke en bæredygtig løsning at fortsætte med at bruge benzindrevne værktøjer, siger Elin Fransson, som er Nordic Trade Product Manager hos MILWAUKEE:
- Arbejdsgivernes ansvar er at tage initiativ og beskytte deres ansatte ved at eliminere fossile brændstoffer fra byggepladser. Den gode nyhed er, at batteridrevne alternativer nu er veletablerede, og teknologien har udviklet sig enormt i løbet af de seneste år – især hvad angår driftstid. I dag kan nogle af de mest kraftfulde batteridrevne værktøjer, som vores eget MX FUEL-sortiment, konkurrere med benzindrevne løsninger på alle niveauer.
De fleste byggeriarbejdere har fokus på risiciene, men der er fortsat en ret stor gruppe, der er ligeglade med de seriøse sundhedsrisici ved benzindampe.
Rapport tegner et billede af at arbejdsgivere skal holde fast i at have en aktiv dialog med medarbejderne, og hvis man stadig bruger benzindrevne værktøjer, skal arbejderne i hvert fald have ordentlig beskyttelse.
Bliv inspireret til mere miljøvenligt værktøj