Bæredygtighed som grundlag for et godt indeklima i skolerne
Skolernes indeklima har været nedproriteret igennem mange år. Heldigvis er det ved at ændre sig, og bæredygtighedstankegangen kan være med til at skubbe til status quo, mener Thomas Witterseh og Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut. Det samme kan en ny branchevejledning for indeklima i skoler, som skal hjælpe branchen med at levere bedre indeklima i skolerne.
Alle tre elementer af bæredygtighedsaspektet skal tænkes ind, når skolernes indeklimastrategier skal udvikles i kommunerne. På Teknologisk Institut vil eksperterne gerne slå et slag for, at der er ekstra fokus på den sociale bæredygtighed, hvor indeklimaet vægter højt. For indeklimaet har helt naturligt stor betydning for brugernes oplevelse af bygningen, for indlæring og for både elevers og læreres sygefravær.
- Der er behov for at medtage alle tre elementer af bæredygtighedsaspektet, når kommunerne udvikler deres indeklimastrategier. Der skal være en fornuftig balance mellem den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. Skolerne skal grundlæggende levere de fysiske rammer, der giver de bedste betingelser for læring. Og løsningerne skal vælges ud fra hensyn, der belaster miljøet mindst muligt, og som giver den bedste total- og samfundsøkonomiske gevinst, siger Martha Katrine Sørensen, forretningsleder på Teknologisk Institut , som godt ved, at det kan være svært at prioritere indeklimaet i de årlige kommunale budgetter.
- Indeklimaet på skolerne i Danmark har igennem en årrække været nedprioriteret, men er nu for alvor ved at komme på dagsordenen hos både politikerne, kommunerne og rådgiverne. Og det er rigtig godt, for med et bedre indeklima er der en stor samfundsøkonomisk gevinst at hente, fordi det øger elevernes præstation og reducerer både elevers og læreres sygefravær, forklarer Martha Katrine Sørensen.
Hjælp til branchen
Det øgede fokus på indeklima betyder også, at der er et øget behov for at hjælpe både branche og bygherrer med at sikre det gode indeklima i skolerne og det skal en nyligt lanceret branchevejldening for indeklima i skoler hjælpe med.
- Sammen med Niras og MOE lancerer vi netop nu Branchevejledning for indeklima i skoler. Branchevejledningen er et grundigt værktøj for forskellige led i værdikæden til at forbedre indeklimaet i skolerne. Branchevejledningen indeholder viden, der kan give skolerne input til at fokusere mere på indeklimaet. Baggrundsviden omfatter bl.a. indeklimaets betydning for præstation, forholdet mellem indeklima og energiforbrug samt samspillet mellem de fire indeklimaområder. Derudover er der opstillet en kravspecifikation for indeklimaet i skolerne, som rådgiverne kan bruge i deres arbejde, og som kommuner kan anvende i deres udbudsmateriale, forklarer Martha Katrine Sørensen. Hun har været projektleder for udviklingen af den nye branchevejledning, som er et rigtig godt redskab både for kommunerne og for rådgiverne til at definere kravsspecifikationerne for skolens indeklima, når der skal bygges nyt eller renoveres.
Det vigtige indeklima
At indeklima er vigtigt og at der er en direkte sammenhæng mellem indeklima og præstation, har været kendt i mange år. Luftkvaliteten, temperaturen, akustikken og lysforholdene er alle en del af ligningen for det gode indeklima. I de senere år har der været et stort fokus på CO2-niveauet i klasserne. CO2-niveauet er ofte højt i undervisningslokalerne, hvilket indikerer utilstrækkelig ventilation. Men temperaturforholdene i klasserne har lige så stor - eller endda større - betydning for børnenes indlæring.
- Temperatur er nok den indeklimaparameter, der er undersøgt allermest af videnskaben, og vi har vidst i mange år, at temperaturen spiller en stor rolle for vores evne til koncentration og læring. Studier viser faktisk, at vores koncentrationsevne er bedst ved 20-22 grader, hvilket er lavere end det temperaturniveau, der typisk er i klasselokaler. Det er i det hele taget afgørende, at vi kigger helhedsorienteret på indeklimaet, da det svageste led ofte vil være udslagsgivende for, om indeklimaet er godt, forklarer Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut, der har 20 års erfaring med indeklimaundersøgelser.
Bæredygtigheden kræver alle tre ben
I disse år, hvor bæredygtighedscertificeringer bliver mere og mere udbredt, ikke mindst efter lancering af den Frivillige bæredygtighedsklasse, kommer der mere fokus på den sociale bæredygtighed, og dermed også mere fokus på indeklimaet, som netop er en vægtig del af den sociale bæredygtighed. Ifølge Martha Katrine Sørensen, vil det skabe bedre balance mellem de tre ben i bæredygtighedsbegrebet.
-Den miljømæssige og økonomiske bæredygtighed har igennem en årrække været prioriteret over den sociale bæredygtighed og dermed over indeklimaet. Investeringer i indeklimaforbedrende tiltag vil som oftest give et udslag i driftsudgifterne, men det kan både betyde reducerede og øgede driftsudgifter. Mens investeringer i f.eks. solafskærmning betyder lavere energiforbrug til køling og ventilation vil investering i ventilationsanlæg betyde øgede drifts- og energiudgifter. Men skal man hele vejen rundt om indeklimaet og sikre, at det fungerer optimalt, så er investeringer en nødvendig del af den strategiske indeklimaplan, siger Martha Katrine Sørensen og tilføjer, at Teknologisk Institut netop har hjulpet Helsingør Kommune med deres strategiske indeklimaplan som en del af Realdanias indsats med indeklima i skoler.
Find den nye branchevejledning og deltag i lanceringsevent her: Invitation til lancering af branchevejledning for indeklima i skoler - Teknologisk Institut