<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Seniorspecialist i indeklima hos Teknologisk Institut Thomas Witterseh.

Indeklima som parameter på certificeringsmarkedet

  • Materialer og Løsninger
  • Indeklima
  • 2021-06-15
  • Tekst af Mikkel Weber Sandahl
  • Det sunde indeklima bliver prioriteret på boligmarkedet, og samtidig er indeklimaet i stigende grad kommet i fokus, når vi certificerer vores bygninger. Men det kan stadig være svært at overskue og sammenligne de forskellige ordninger som Den frivillige bæredygtighedsklasse, DGNB, Svanemærket, pointerer seniorspecialist i indeklima hos Teknologisk Institut Thomas Witterseh.

    Der er en stadig stigende, generel opmærksomhed på vores indeklima. Det ses også i markedet, hvor der er en øget efterspørgsel på bygninger med et sundt og komfortabelt indeklima.

     

    På Teknologisk Institut oplever seniorspecialist i indeklima Thomas Witterseh også denne tendens, som ifølge ham blandt andet kommer på baggrund af en større opmærksomhed på at leve sundt, hvilket har været medvirkende til, at branchen som helhed har fået større og større fokus på betydningen af indeklimaet i vores bygninger.

     

    - I takt med, at forskningsresultater har vist en sammenhæng mellem sundhed og indeklima er vi blevet mere bevidste om, at f.eks. forureninger i indeklimaet kan påvirke vores sundhed og trivsel. I kontor- og skolesammenhæng er der desuden påvist en sammenhæng mellem et godt indeklima og færre sygedage, højere produktivitet og større indlæringsevne. Der er med andre ord gevinst, både for den enkelte og for samfundet, ved at forbedre indeklimaet i vores bygninger. Det virker samtidig også naturligt at lægge vægt på indeklimaet i bygningen – det er jo trods alt for at skærme os mod udeklimaet, at vi opfører bygninger, siger Thomas Witterseh.

     

    Svaner, hjerter og kommende krav
    Den øgede opmærksomhed på indeklima ses også i der certificeringsordninger, der retter sig mod byggeriet. I foråret 2020 blev der desuden tilføjet et nyt element til bygningsreglementet i form af den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK). I FBK indgår blandt andet krav til indeklimaet som del af den sociale bæredygtighed. Perioden frem til 2023 fungerer som en prøveperiode, hvor erfaringer fra brugen af bæredygtighedsklassen skal danne baggrund for den endelige udformning af kravene, som forventeligt bliver en del af Bygningsreglementet og dermed, på sigt, ikke længere frivillig.

     

    - FBK omfatter i alt 9 krav. 5 af kravene er niveaubaserede, hvilket vil sige, at der er et vist niveau eller en grænseværdi, der skal overholdes. 6 af de 9 krav falder inden for social bæredygtighed og vedrører kvaliteten af indeklimaet i bygningen. Det drejer sig om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialerne og deres afgivelse af kemiske stoffer til indeluften, eftervisning af dagslysniveauet samt måling af støj fra ventilationssystemer og akustikken i opholdsrum. Samtidig skal der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, som sikrer, at det gode indeklima ikke forringes under brug af bygningen, forklarer Thomas Witterseh.

     

    Thomas Witterseh_indeklimamåling



    Også den frivillige certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB, er med på indeklimakravene. I den seneste version af kriterierne er vurderingen af luftkvalitet langt mere detaljeret end tidligere, og bygninger, der scorer særligt højt på indeklima og sundhed, kan nu opnå en såkaldt ’DGNB Hjerte’ udmærkelse.

     

    - DGNB vurderer et byggeri på baggrund af 37 kriterier, som primært omfatter den miljømæssige, økonomiske og sociale kvalitet. Under vurderingen af den sociale bæredygtighed ligger krav til indeklima, som omfatter temperaturforhold, luftkvalitet, akustik og visuel komfort. Herudover er der, som del af den miljømæssige bæredygtighed, blandt andet krav til indhold af kemiske stoffer i materialerne, som også kan påvirke indeklimaet. Det bliver spændende at se DGNB-hjertet udfolde sig, for her er indeklimaet endnu mere i fokus, siger Thomas Witterseh.

     

    Hos Svanemærket, som er en fælles nordisk og frivillig ordning, som går på tværs af lande og produkter, er der også fokus på indeklimaet. Svanemærkets overordnede mål er at mindske den samlede miljøbelastning, når råvarer, produktion, brug og bortskaffelse/recirkulering tages i betragtning. 41 af de i alt 55 kriterier for svanemærket byggeri er obligatoriske. Desuden er der krav om at der opnås et vist antal point i yderligere 14 pointgivende krav. Svanemærket stiller indeklima-relaterede krav til blandt andet afgasning, god akustik og dagslys samt fugtsikring i byggeprocessen, forklarer Thomas Witterseh.

     

    Junglen er intakt

    Selvom krav til bæredygtighed i byggeriet ikke er et nyt fænomen, så er det, gennem de senere år, blevet mere og mere udbredt at understøtte og dokumentere bæredygtigt byggeri og som en del af dette, det sunde indeklima. DGNB og Svanemærket er blandt de certificeringsordninger, der er mest udbredt i Danmark, men forventningerne til FBK er også store, ikke mindst, når den frivillige bæredygtighedsklasse ikke længere er frivillig, som der lægges op til fra Regeringen.

     

    På trods af, at indeklimaet har fået mere opmærksomhed, hvilket Thomas Witterseh også oplever i sit daglige virke på Teknologisk Institut, så er der stadig noget at arbejde med, når det gælder overskueligheden – for det er ikke nødvendigvis nemt at vide, hvilken ordning man skal vælge, hvis man vil have fokus på indeklimaet.

     

    - Det kan være svært at overskue de forskellige ordninger. Der er flere lighedspunkter mellem ordningerne, men det er vigtigt at understrege, at selvom alle tre nævnte ordninger har krav til f.eks. luftkvaliteten i det færdige byggeri, så er kravene ikke lige omfangsrige og har forskellige grænseværdier. Samtidig omfatter ordningerne også krav, som er unikke for den enkelte ordning, og som ikke findes i andre ordninger. Man kan derfor ikke uden videre sammenligne ordningerne, og det kræver en god portion indsigt at vurdere ordningernes kriterier i forhold til hinanden, hvilket kan gøre det svært at vælge den ordning, der er bedst egnet til et specifikt byggeri, slutter Thomas Witterseh.




    Anbefalede artikler