<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
3

Avancerede facaders vedligehold er ikke mission impossible

  • Materialer og Løsninger
  • Byggepladsen
  • Tag og Facade
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2022-09-21
  • | Af Malene K. Holm
  • | Fotos af Rebteknikeren

    Avancerede facader pirrer øjet, men hvor nemme er de at komme til for at give dem en kærlig hånd, når de skal vedligeholdes? Jacob Vestervang, direktør i Rebteknikeren fortæller om erfaringer fra højden.

     

    1
    5
    6
    11
    14
     
     

    Når Jacob Vestervang og hans håndværkerteam i Rebteknikeren er på arbejde er det højt til vejrs på facader og tage hængende i reb og seler. Der laver de helt almindelig vedligehold som andre håndværkere, fortæller han:


    - Den eneste forskel er, at vores arbejde er steder, hvor lifte og stilladser har svært ved at komme til. Vi oplever mange steder, at bygningerne er konstrueret på en måde, så en lift ikke kan komme til deroppe pga. bygningens udformning eller underlaget.

    Det kan være, at bygningen går ud over vand, en træterrasse, belægningssten eller bede, som gør at det er umuligt at køre en lift derhen.

     

    Vedligehold hængende fra reb

    De klatrende håndværkere arbejder både vedligehold, nyopførelse og for industri, kraftværker m.m. På den nye Statens Naturhistoriske Museum har de hjulpet det svenske facadefirma Lindner Scandinavia med at montere glas på den nye Oceansal:

     

    - Den nye bygning til museet er placeret inde imellem gamle, bevaringsværdige bygninger. Den er placeret så tæt op ad de øvrige bygninger, at der ikke kan køre en lift på udvendig side, fortæller Jacob Vestervang.

     

    Ved monteringen af glasset hjalp Rebteknikerens håndværkere fra ydersiden af kuppelkonstruktionen.

     

    - Vores opgave var at føre glasset ned i de i alt 2.000 stålrammer. De store glaselementer blev hejst ned af en kæmpe byggekran med et stort sug på til at holde glasset.

    Vi havde en klatrer på hver side til at føre glasset ned i rammerne. Når det lå på plads, kunne Lindners håndværkere færdiggøre det indvendigt fra lift. Sådan har vi hjulpet med at sætte de triangulære glas på hele vejen rundt i den 50 meter lange kuppel.



    2
    8
    10
     
     

    Andre opgaver kan være vedligehold af facaden som på Tietgenkollegiet i Ørestad, fortæller Jacob Vestervang:

     

    - Tietgenkollegiet er et eksempel på en af de flotteste arkitektoniske bygninger i landet med en facade med fremspring.

    Men det kan være en udfordring at vedligeholde den og pudse vinduer, da ¼ af bygningen ligger ud over vand og for 2/4 er der træterrasser nedenfor bygningen, og under den sidste fjerdedel ligger en nedkørsel til parkeringskælder. Der kan derfor umuligt køre en lift uden på den runde bygning.

     

     

    Tænk facadevedligehold ind fra start

    Adgangsløsninger til facaden er ikke tænkt ind fra start på mange af de bygninger, der er bygget for 10-15 år siden.

    Men er en god ide at tænke ind i sin bygning og i valget af materialer til facaden, det kan være en udfordring, hvis materialet er for let, siger Jacob Vestervang.


    - Jeg oplever i dag, at bygherrer er opmærksomme på at få en løsning ind fra start. Eventuelt fordi de har andre bygninger i porteføljen, som der måske ikke kan laves vedligehold på.

    Hvis man sætter adgangssystemer på facaden fra start, kan vi spare en masse tid, når vi fastgøre reb om morgenen. Hvis facaden er designet til det, kan vi med systemet også bevæge os sidelæns på dets rollers. Derved kan man bevæge sig rundt på bygningen uanset dens form, mens man hænger i sine reb.

    15
    13
     
     

     

    Adgangssystem der ikke tager tagfladen

    Rebteknikeren har fundet et facade-adgangssystem, der består af en skinne, som ikke kan ses nedefra, fortæller Jacob Vestervang:

     

    - Vores løsning sætter man på helt ude ved tagfoden. Det giver mulighed for at anvende tagfladen til en tagterrasse, solceller eller teknik, og det er sådan set de dyreste kvadratmeter på bygningen, fortæller Jacob Vestervang.

     

    I Nordhavn er de foruden skinnesystemet ved at montere en nyt type system på en bygning med mange kviste på, som skinnesystemet ikke passede til:

     

    - Her har vi taget en anden løsning i brug, inspireret fra Norge, der bruger en enhed, man normalt bruger, når man skal i skakte og brønde.

    Vi integrerer en fod i tagfladen, på strategiske steder, hvor man kan sætte en svingarm på, som man kan svinge sit reb om og skubbe sig ud og komme omkring fremspring i facaden for at pudse vinduer og vedligeholde dem.

    Ved at have adgang til hele facaden fra systemet skal vi ikke tage elevatoren hele tiden for at komme op. Kort sagt, mindre arbejdstid og mindre regning til kunden for at vedligeholde deres bygning.

    Anbefalede artikler