Lars Jørgensen, Bæredygtighedskonsulent fra Enemærke & Petersen
Affaldet er byggepladsens største klimasynder – og stadig lavest prioriteret
Der er både viden og vilje i byggebranchen, når det handler om bæredygtighed. Alligevel er der et tydeligt gab mellem ambitioner og praksis – især ude på byggepladsen. Ifølge bæredygtighedskonsulent Lars Jørgensen fra Enemærke & Petersen er affaldshåndtering et af de områder, hvor udfordringerne står klarest.
BUILD lavede en rapport forud for bygningsreglementets krav pr. 1/7-2025 om en grænse på CO2-udledning fra byggepladsens drift på 1,5 kg/co2é pr. byggede m2 ved nybyggeri, og her blev det kortlagt, at CO2-udledningen i de faser, der omhandler transport til og fra pladsen, udgør 40 % af byggepladsens samlede CO2-udledning. Alligevel har affald historisk haft svært ved at få samme opmærksomhed som økonomi, fremdrift og tidsplaner.
Når affald bliver et spørgsmål om vaner og økonomi
At affaldshåndtering er svær at prioritere, handler ifølge Lars Jørgensen ikke om manglende viden. De fleste ved godt, hvad der burde gøres. Udfordringen opstår, når det kolliderer med en branche præget af faste arbejdsgange og stærke økonomiske incitamenter.- Mange håndværkere arbejder på akkord. Hvis affaldscontainerne står forkert, eller sortering kræver ekstra skridt, kan det få direkte betydning for indtjeningen. Derfor bliver affald hurtigt nedprioriteret, hvis det ikke er tænkt ind fra starten, forklarer Lars.
De byggepladser, hvor det lykkes
Der findes byggepladser, hvor affald og bæredygtighed bliver håndteret systematisk og med målbare resultater. Fælles for dem er, at affald er tænkt ind tidligt og fulgt tæt undervejs.- Og det er meget tydeligt, hvilke byggepladser der klarer sig bedre end andre. Det er dem, der har tænkt affaldet ind fra starten, fortæller Lars.
Han peger blandt andet på en byggeplads med lav genanvendelsesgrad, hvor han selv var fysisk til stede flere gange om ugen for at vise, hvordan sortering og arbejdsgange kunne forbedres. Her gjorde ét greb en markant forskel: at sortere træ ud af det blandede brændbare affald.
- Omkring 60 % af vægten i de brændbare containere består af træ – resten er primært pap, plast og andre lette affaldstyper. Da byggepladsen i en periode på to måneder sorterede træet fra i separate containere, steg genanvendelsesgraden med omkring 10 % alene på dette fokus, forklarer Lars.
Samtidig faldt affaldsgebyrerne, fordi den rene træfraktion er billigere at sende til genanvendelse frem for at blive sendt til forbrænding.
- Det lyder simpelt, og det er det også. Men hvis håndværkerne arbejder på akkord, og affaldssortering ikke er indtænkt i aftalerne, bliver det et problem. Derfor bør affald tænkes ind fra starten – også i akkordaftalerne, fortsætter Lars.
Byggeledelsen mellem ansvar og realiteter
Byggeledelsen spiller en nøglerolle, men affald er sjældent et parameter, de bliver målt hårdt på. Økonomi og fremdrift vejer tungest, og så længe CO₂-udledning ikke er et lige så tydeligt og målbart succeskriterium, vil det have svært ved at konkurrere.- Penge er altoverskyggende indtil byggepladsens samlede CO₂-udledning nærmer sig samme status som økonomien i projektstyringen, siger Lars.
Certificeringer og lovgivning som drivere
Certificeringer som DGNB og Svanemærket har vist sig at være vigtige drivkræfter. DGNB har især haft betydning på projekter med private bygherrer, mens Svanemærket – blandt andet brugt på daginstitutioner – ifølge Lars er mere håndfast.- Med faste krav og mindre fleksibilitet er Svanemærket nemmere for offentligheden at forholde sig til. Hr. og Fru Danmark forstår Svanemærket, fordi de genkender det fra andre dagligdagsprodukter, siger han.
Samtidig understreger Lars, at ansvaret ikke kun kan lægges hos bygherrerne.
- Det er os selv, der skal påtage os en del af ansvar. Certificeringer hjælper, men de kan ikke stå alene, fortæller han.
I december 2025 opnåede Enemærke & Petersen ISO 14001-certificering – en miljøledelsesstandard, der skal sikre en fælles og mere systematisk tilgang til miljøarbejdet på tværs af alle sager.
Ifølge Lars burde lovgivning i princippet være den stærkeste driver, men kun hvis reglerne også håndhæves.
- Hvis der ingen konsekvenser er ved at overtræde reglerne, er vi lige vidt, konkluderer Lars.
Tre trin, der gør forskellen
Lars er selvkritisk. Han peger på, at virksomheden er blevet bedre til at dele viden og skabe struktur, men understreger, at viden alene ikke ændrer praksis. Derfor arbejder Enemærke & Petersen med tre klare trin:Planlægning
Affaldssortering skal tænkes ind fra projektets allerførste faser, så logistik, arbejdsgange og økonomi hænger sammen fra start.
Onboarding
Alle på byggepladsen skal kende forventningerne. Affaldssortering er i dag en fast del af introduktionen – på linje med sikkerhed.
Kontinuerlig opfølgning
Affaldssortering passer ikke sig selv. Uden løbende opfølgning skrider tingene hurtigt.
Viden og vilje – men behov for ejerskab
Ifølge Lars er nøglen, at folk føler sig involveret, inkluderet og informeret. Når håndværkere og underentreprenører bliver taget med tidligt og oplever ejerskab, opstår engagement – og ofte de bedste idéer.
- Viden og vilje er der. Udfordringen er at få det til at slå igennem i praksis – hver dag, på hver byggeplads. Det kan lovgivning, håndhævelse deraf og økonomi være med til at drive frem, afslutter Lars.
