49.088 grunde til, at vi i byggeriet bør prioritere læring
Ved den sidste opgørelse kom 49.088 personer til skade på arbejdet i Danmark, og Christophe Jacobs, kundechef hos læringsvirksomheden Flowsparks mener, at sikkerhedslæring bør være en løbende proces, hvor viden skal være tilgængelig hele tiden og anvendelig i praksis.
Desværre er der ofte en misforståelse om, at viden kan overføres fra det ene hoved til det andet, og at en medarbejder, der har modtaget en sikkerhedsinstruktion ved ansættelsens start og som helt åbenlyst har en interesse i egen sikkerhed, automatisk har forstået en sikkerhedsprocedure. Men sikkerhedslæring sker ikke blot ved at skubbe information ned i halsen. Det er en aktiv, løbende proces, hvor viden skal gøres tilgængelig, forståelig og anvendelig i praksis – ikke kun når en ny kollega ansættes, men gennem hele ansættelsesforløbet.
Når læring redder liv
De mange årlige arbejdsulykker i Danmark er et klart tegn på, at der er en problemstilling, der kræver handling: 134 skader sker hver eneste dag – også på weekender og på helligdage. Og medarbejdere i byggeriet er nogle af de hårdest ramte. Ifølge Arbejdstilsynet er nogle af de mest almindelige arbejdsulykker stadig relateret til håndtering af maskiner og værktøj, tunge løft, fald fra højder, transportulykker og rodede arbejdspladser.
Langt de fleste af disse situationer kan undgås, hvis medarbejdere lærer af tidligere hændelser og bruger dem som grundlag for forbedringer. For arbejdsgivere behøver den læring hverken være dyrt eller tidskrævende. Alligevel er det ofte tid og penge, der får ledere til at udskyde sikkerhedslæring, når først medarbejderne er ansat og i gang.
Læring skal være aktiv – ikke passiv
En af de største udfordringer med traditionel træning i bygge- anlægs- og industrivirksomheder er, at den ofte bliver for passiv. En medarbejder kan se en sikkerhedsvideo eller læse en manual – men det betyder ikke nødvendigvis, at de har tilegnet sig viden, de kan omsætte i praksis. For at læring skal være effektiv, skal den være aktiv, relevant og tilgængelig.
Mange virksomheder investerer i e-læring, men hvis det blot er en digital version af en manual, er effekten begrænset. Der skal være mulighed for at teste viden, træne i realistiske scenarier og modtage feedback i en kontekst, hvor læring giver mening. Det handler ikke om at fylde medarbejderne med information, men om at gøre dem i stand til at handle korrekt i praksis.
I praksis betyder det:
1) Dokumentér de mest almindelige årsager til ulykker.
2) Gør viden tilgængelig og handlingsorienteret, så medarbejderne kan se, hvad de skal ændre for at forblive sikre.
3) Skab engagement i organisationen, så informationen fæstner sig.
4) Levér informationen i praksis og udfør observationsrunder for at se, om adfærd ændrer sig. Og endelig
5) Giv løbende påmindelser og organiser læringsforløb for at genopfriske sikkerhedsforanstaltningerne.
Ved at tage disse skridt viser virksomheder, at en sikker arbejdsplads ikke ses som en udgift, men en investering. For en virksomhed, der prioriterer medarbejderudvikling, skaber ikke kun en sikrere arbejdsplads, men også en mere effektiv og innovativ organisation.
