Rune Holm Madsen, Tscherning: Fra byggeaffald til ressourcer

- Vi taler helt overordnet ikke længere om affald i Tscherning, men om ressourcer. Hvilket potentiale er der i alt det, vi river ned. Den holdning har vi længe haft, og det begynder at kunne ses hos arkitekter og bygherrerne, fastslår Rune Holm Madsen, produktionsdirektør i Tscherning, kort og kontant og fortsætter:

 

- Vi når ikke i mål med et bæredygtigt byggeri, hvis vi ikke begynder at se på alle de ressourcer, der ligger lige for vores fødder. Der er mange bæredygtige løsninger og opfindelser, men hvis vi for alvor skal rykke, må vi jo se på det vi allerede har.

 

- Det er selvfølgelig nemt at sige, men det er også derfor, at vi hele tiden trækker de gode eksempler frem, så vi kan fortælle folk, at det rent faktisk kan lade sig gøre at skabe nye ressourcer fremfor affald ved en nedrivning.

 

- Bare for nyligt kan jeg nævne to sager, hvor disse tanker og holdninger er blevet realiseret. Vi var med på en nedrivningssag på Amagerstrandvej, hvor vi blev bedt om at pille nogle beton-vaffelplader ned. Vi demonterede dem, hvilket tog sin tid, men pludselig stod vi med nogle gode tagelementer, af en høj kvalitet, der snildt kan bruges igen. Vi har også været ude og fjerne gamle trægulve, hvor en arkitekt viste interesse for dem. Ved at skære gulvet op i store plader kunne de igen få nyt liv - Vi skal se potentialet i materialerne.

 

 

Medarbejderne skal klædes ordentligt på

Men ved at sætte så stort et fokus på genanvendelse, står medarbejderne pludselig overfor nye udfordringer:

 

- Vi har et stort behov for hele tiden at være på forkant og efteruddanne vores medarbejdere. Nye opgaver kræver naturligvis nye kompetencer, som vores medarbejdere jo må tilegne sig. Vi arbejder derfor hele tiden på at udvikle nye kurser, så vores medarbejderstab altid er rustet til fremtiden, siger Rune Holm Madsen og fortsætter:

 

- Det er en stor omstilling for os som virksomhed og for den enkelte medarbejder. Derfor skal vi også fortælle, hvorfor det er, at vi gør, som vi gør. De gode eksempler skal hives frem, så vores folk hele tiden har en fornemmelse af, at det nytter noget.

 

 

Kortlæg mulighederne

En udfordring ved at genbruge materialer fra en nedrivningssag er, at man ikke altid har en køber klar og derfor må opmagasinere dem. Det kan tære på en virksomheds ressourcer, der ikke med sikkerhed kan vide om der overhovedet vil komme en køber:

 

- Den optimale nedrivning, set med de grønne briller, består i at man grundigt kortlægger de brugbare materialer i den gamle bygning, og derefter videregiver oplysningerne til den bygherre og arkitekt, der skal opføre en ny bygning på samme sted. Denne samtænkning sparer tid, penge og energi hos alle parter, hvis vi tænker genanvendelsen ind ved de første streger arkitekten sætter på sit tegnebræt, siger Rune Holm Madsen og trækker en af Tschernings gode samarbejdspartnere frem:

 

- Det er en af grundende til, at vi arbejder tæt sammen med Lendager Group, der jo har specialiseret sig i at tænke genanvendelse ind i byggeriets tidlige opstart. Har vi en bygning med betonsøjler giver det ikke mening at knuse dem og bruge dem til vejarbejde, men tværtimod finde ny nytte af dem i det nye byggeri, der skal opføres på grunden. Det har vi og Lendager Group jo vist sagtens kan lade sig gøre i praksis.

 

 

”Det handler om planlægning og kompetencer”

Den teknologiske udvikling bliver ofte fremhævet som en løsning på fremtidens udfordringer, men ifølge Rune Holm Madsen, behøver man ikke at vente på nye opfindelser og teknologier:

 

- Jeg tror i højere grad det handler om planlægning og kompetencer. Vi behøver ikke at sidde og vente på nye teknologiske gennembrud, vi kan allerede genanvende de fleste materialer. Det kræver blot, at vi meget tidligt tænker det ind. Man skal demontere tidligt og så se, hvor og hvad de nyfundne ressourcer egner sig til, forklarer Rune Holm Madsen og uddyber:

 

-  Vi skal dog passe på arbejdsmiljøet, da alt dette kræver nye arbejdsprocesser. Der er en fysisk risiko ved at upcycle store elementer fremfor blot at rive dem fra hinanden og sende dem på lossepladsen. Hertil skal vi jo være opmærksomme på miljøskadelige stoffer. Men igen så er det jo noget, vi kan klare ved at være ekstra opmærksomme på sådanne udfordringer, fremfor at sidde med hænderne i skødet indtil der kommer en ny smart teknologi frem.

 

 

Fra potentialerapport til opmagasinering

Når man taler om arbejdsmiljø og nedrivning, skal man særligt fokusere på de mange skadelige stoffer, der kan findes i ældre byggerier. Alt dette imødegår man ved udførlige og lovpligtige miljørapporter. Men man kunne ifølge Rune Holm Madsen, benytte det grundige arbejde med at udføre miljørapporter til også at udføre, det han beskriver som ”potentialerapporter”:

 

- Jeg håber faktisk, at vi i fremtiden, sammen med den lovpligtige miljørapport, også får stillet krav om at udarbejde ”potentiale”- eller ”upcycling”- rapporter. Herved kan man se præcist hvilke materialer vi har til rådighed og hvad de kan bruges til. Det ville jo ikke kræve mange ekstra mandetimer, da den kunne laves samtidigt, måske endda af samme firma, der udfører miljørapporten. Man ville dermed kunne se hvilke potentialer, og også økonomiske gevinster, der ligger i en gammel bygning.

 

Men det kan sætte mange krav når et nybyggeri skal opføres på baggrund af den gamle bygningsmasses materialer. Det kan være en hæmsko for både bygherren og arkitekten. Men også her ligger løsningen lige for:

 

- Spørgsmålet er jo også, hvad vi som nedriver skal gøre af alle de materialer som ikke skal bruges lige her og nu. Derfor er vi ved at se på, hvordan vi generelt kan opbevare disse ressourcer så vi i fremtiden ikke alene er nedrivere, men leverandører af upcyclede byggematerialer, der kan bestilles på vores egne depoter.

 

- Som en storspiller i nedrivningsbranchen og i den danske byggebranche har vi et ansvar, men bestemt også en vilje, til at kæmpe for en bæredygtig byggebranche. Det er interessant at være med på et område, hvor man i praksis kan effektuere gode tiltag og ideer.