Lars Engbo Norddal, administrerende direktør i Swisspearl Danmark
Asbeststrategi mangler nationale krav og skaber ulighed
Ny national asbeststrategi peger i den rigtige retning. Men uden ensartede ordninger risikerer det at blive en jungle af tilgange – især i landdistrikterne, ifølge Jens Engbo Norddal, adm. direktør i Swisspearl.
- De skal have ros for blandt andet at sætte svindel med asbestprøver i søgelyset, men lad os være ærlige: de store problemer løses ikke ved blot at indføre mere kontrol blandt håndværkere eller forbyde højtryksspuling af tage med asbest, skriver administrerende direktør hos Swisspearl Danmark, Jens Engbo Norddal, i en pressemeddelelse.
Han savner, at strategien adresserer et manglende fælles fodslag i landets 98 kommuner, hvor forskellig praksis i affaldshåndtering og -sortering skaber store udfordringer. Uden nationale retningslinjer må hver kommune nemlig selv definere, hvordan asbestaffald skal håndteres – og det resulterer i uensartet og ineffektiv praksis.
Det er særligt problematisk i landdistrikterne, hvor konsekvenserne kan være størst. En ensartet lovgivning kunne sikre mere fair og effektiv håndtering på tværs af landet og understøtte både sundheds- og miljøhensyn, mener Jens Engbo Norddal.
Kommunal forskellighed skaber uretfærdigt system
I dag er det op til den enkelte kommune at fastsætte retningslinjer for bortskaffelse af asbest. Det har ført til en markant variation i, hvordan affaldet sorteres og hvad det koster at komme af med det.- Nogle kommuner sorterer effektivt og miljøansvarligt. Andre blander rene fibercementplader, som kan genbruges, med de asbestholdige og sender det hele til deponi. Når rene materialer ender i deponi, er det ikke bare spild – det forværrer problemerne med overfyldte depoter, som der i forvejen er blevet advaret om. Oven i det hele bliver minkfarmene – mange med asbesttage – løbende nedrevet, hvilket sætter deponierne under yderligere pres, siger Swisspearls direktør.
Prisforskellene er også markante. I visse kommuner er det gratis at aflevere asbestaffald, mens det andre steder kan koste flere tusinde kroner pr. ton. Det øger risikoen for ulovlig deponering i naturen og skaber usikkerhed blandt både håndværkere og boligejere.
AffaldPlus og Thy Forsyning er eksempler på, at sikker og effektiv sortering er mulig – og kunne udbredes nationalt, mener Jens Engbo Norddal. Men det kræver politisk vilje og klare krav på landsplan.
Udfasning uden støtte rammer landdistrikterne
Mange husejere – især i landdistrikterne – står over for store udfordringer. Ifølge BBR-data har op mod 800.000 tage asbest, og hovedparten findes i områder med lave boligpriser og begrænsede lånemuligheder.For mange har det været en midlertidig løsning at højtryksspule og male taget frem for at udskifte det. Det er en praksis, der nu forbydes – med god grund, da det udgør en sundhedsrisiko. Men uden støtteordninger kan det få alvorlige konsekvenser, ifølge Norddal:
- Når muligheden for at levetidsforlænge taget forsvinder, uden at der følger løsninger med, risikerer mange boligejere – særligt i landdistrikterne – et markant værditab. I yderste konsekvens kan de blive stavnsbundet, fordi huset ikke kan sælges, og økonomien ikke rækker til et nyt tag. Resultatet kan blive flere forfaldne tage, hvilket både skader boligmassen og miljøet og dermed modarbejder intentionen bag regelstramningerne.
Ensretning og støtte er nødvendigt
Hvis den nationale strategi skal få reel effekt, kræver det en ensretning af kravene til sortering og håndtering af asbest, så fibercement uden asbest kan blive genbrugt.
- Samtidig skal priserne for bortskaffelse harmoniseres, så boligejere ikke mødes af vidt forskellige priser alt efter kommune. Og endelig bør politikerne give en økonomisk håndsrækning til udskiftning af asbesttage. Det vil både styrke landdistrikterne, forebygge økonomisk fastlåsning og skabe et stærkt incitament til at energiforbedre ældre boliger, slutter Lars Engbo Norddal.
Læs flere artikler om nedrivningsprojekter