<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Varmt eller ventileret tag er bedre end fugtadaptive dampspærrer
Varmt eller ventileret tag er bedre end fugtadaptive dampspærrer

Varmt eller ventileret tag er bedre end fugtadaptive dampspærrer


I de senere år har flere typer fugtadaptive dampspærrer i uventilerede paralleltage givet unødvendige fugtskader pga. utilstrækkelig opmærksomhed på de mange og meget restriktive anvendelses-betingelser. Ofte er et varmt eller ventileret tag en bedre byggeteknisk løsning, mener Tommy Bunch-Nielsen, civilingeniør og indehaver af Bunch Bygningsfysik ApS.

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

 

En fugtadaptiv dampspærre bliver ofte anvendt der, hvor man ønsker at gøre brug af den fulde konstruktionshøjde i en træbaseret paralleltagskonstruktion, dvs. ved et fladt tag eller et hældningstag, så der kan isoleres helt op til tagunderlaget. Som alle andre dampspærrer skal fugtadaptive dampspærrer monteres, så der opnås et lufttæt tæthedsplan, hvorfor det er vigtigt, at samlingerne mellem banerne bliver lufttætte. Det samme gælder tilslutninger til vægge og ovenlys samt gennemføringer. Men anvendelsen af fugtadaptive dampspærrer er ikke altid lige til og er omfattet af mange restriktive anvendelsesbetingelser.

 

Mange restriktioner og betingelser
Det kan være ganske vanskeligt at opfylde de anvendelsestekniske begrænsninger for den korrekte anvendelse af en fugtadaptiv dampspærre, idet der er virkelig mange parametre, der skal være opfyldt, for at brugen af en fugtadaptiv dampspærre er den mest optimale løsning.

 

- Tagfladen skal være fuldt solbeskinnet en stor del af året, hvorfor konstruktionen derfor normalt kun kan anvendes ved tage med lav hældning og ikke til rejste tage - eller hvor der er en ensidig taghældning mod retninger fra sydøst over syd til sydvest, forklarer Tommy Bunch-Nielsen, civilingeniør og indehaver af Bunch Bygningsfysik ApS.

 

Han er en af forfatterne bag erfaringsbladet ’Fugtadaptive dampspærrer i uventilerede paralleltage’, der er udgivet af fonden BYG-ERFA.


- Det er også afgørende, at ingen dele af taget ligger i permanent skygge forårsaget af f.eks. store træer, bygninger eller højere beliggende bygningsdele, brandkamme, murkroner eller elevatortårne. Der må heller ikke anvendes nogen form for grønne eller trædæk oven på tage med fugtadaptive dampspærrer, tagets overfalde må ikke dækkes med solceller eller være afskærmet af f.eks. en tagdækning af tegl- eller betontagsten. Og det er blot nogle af betingelserne, forklarer Tommy Bunch-Nielsen.

 

fugtadaptive dampspaerrer_1920

 

Pas på med for høj relativ luftfugtighed

En fugtadaptiv dampspærre er en membran med vanddamp-diffusionsmodstand, målt som en Z-værdi, som afhænger af den relative luftfugtighed i den omgivende luft. Ved lav relativ luftfugtighed er Z-værdien høj, og ved høj relativ luftfugtighed er Z-værdien lav.

 

- En fugtadaptiv dampspærre kan både være en homogen folie eller være sammensat af forskellige folielag med specialegenskaber, som medfører, at Z-værdien også ændres som følge af fugttransportens retning, forklarer Tommy Bunch-Nielsen.

 

- Den fugtadaptive dampspærre placeres så langt nede i konstruktionen som muligt, normalt direkte under isoleringslaget. Når tagfladen er solbeskinnet om sommeren, drives fugten ned mod den fugtadaptive dampspærre, hvor den relative luftfugtighed bliver høj. Når der samtidig er en lav Z-værdi, dvs. en lav vanddamp-diffusionsmodstand, vil der derfor ske en udtørring mod det underliggende rum, så konstruktionen bringes i fugtteknisk balance, uddyber Tommy Bunch-Nielsen

 

Dampspærrer med et forhold på 1:5 mellem Z-værdien ved lav og høj relativ luftfugtighed betegnes som fugtadaptive. Det anbefales, at en fugtadaptiv dampspærre mindst har en Z-værdi ved lav relativ luftfugtighed på 50 GPa s m²/kg for at undgå for stor opfugtning i vinterhalvåret, hvilket der kan læses mere om i omtalte erfaringsblad.

 

Varmt eller ventileret tag kan være et godt alternativ

Som alternativ til brug af fugtadaptive dampspærrer kan etablering af et varmt tag eller et ventileret tag være en god løsning - hvis tagets udformning muliggør den fornødne ventilation langs tagkanterne.

 

Erfaringen viser, at rumklimaet højst må ligge i fugtbelastningsklasse 2 svarende til det normalt forventelige boligklima. Normalt benyttede vådrum i boliger kan henregnes til samme fugtbelastningsklasse. Det frarådes, at fugtadaptive dampspærrer anvendes i fugtbelastningsklasse 3, dvs. i boliger, hvor beboelsestætheden kan være ukendt og derfor høj, eller f.eks. i tage over idrætshaller med mange tilskuere.

 

Fugtadaptive dampspærrer kan ikke anvendes over f.eks. svømmehaller eller andre rum med højt fugtindhold i rumluften, dvs. i fugtbelastningsklasse 4 og herover. Her anvendes en varmtagskonstruktion, hvor den overvejende del af isoleringen ligger uden på den bærende konstruktion.