<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1574257301-jy8-iStock-54644
Annonce

Totalløsninger fra Lotek skaber sikre og brugervenlige parkeringsanlæg

  • Materialer og Løsninger
  • Sikring og Adgangskontrol
  • 2020-05-06
  • | Af Alexander Tengbjerg
  • Lotek er totalleverandør af automatiserede sikkerhedsløsninger og tilvisningssystemer, der letter driften af parkeringsanlæg samtidig med, at de øger brugernes komfort og nedsætter CO2-udledningen. Her giver Martin Petersen Binderup fra Lotek et indblik i, hvordan man kan skabe et optimalt parkeringsanlæg.

    Det logistiske apparat, der ligger bag driften af et parkeringshus, kan være en kompliceret størrelse. Først og fremmest er der de gældende lovkrav til sikkerheden, hvor særligt gasdetekteringen og brandsikkerhed vægtes højt. Herudover skal der præsenteres intuitive løsninger indenfor wayfinding til de daglige brugere, der ikke skal bruge unødig tid og CO2 på at køre rundt for at finde en ledig plads. Det er ikke en let opgave for bygherren, der skal til at opføre et nyt parkeringshus.

     

    Derfor er det vigtigt at alliere sig med eksperter, der sidder inde med et bredt løsningskatalog, som kan komme bygherren til hjælp på tværs af hans udfordringer. Virksomheden Lotek er, som den eneste i landet, totalleverandør af sikkerhedsløsninger og specialist i alle former for sikkerhedsudstyr til brand, redning og sikkerhed. De har gennem mange år opbygget den rette ekspertise og viden, der skal til for at nå i mål med et optimeret og sikkert P-hus:

     

    - Det helt unikke ved os er, at vi som de eneste i Danmark tilbyder en samlet leverandørløsning. Det vil sige, at vi kan tilbyde systemer indenfor f.eks. gasdetektering og guidesystemer, der taler sammen og kan indsamle data for at give p-husets brugere den bedst mulige oplevelse, fortæller Martin Petersen Binderup, der er Sales and Business Development Manager hos Lotek. Han uddyber:

     

    - Vi har et dynamisk tilvisningssystem, der visuelt guider brugerne hen til en ledig plads. Fordelene ved sådan et system er mange. Først og fremmest er det til stor gavn for brugerens komfort, da tiden i p-huset afkortes betragteligt. Men det betyder også en langt større overskuelighed omkring ledige pladser således), at der ikke køres rundt i tomgang og forurenes unødigt. Når der ikke køres lige så meget, er der heller ikke brug for at ventilationssystemerne arbejder på højtryk, så der også her spares meget energi. Det er kort sagt en grøn løsning, der gavner økonomien og brugeroplevelse.

     

    - Der er mange ny p-huse, hvor bygherren viser interesse for vores totalløsninger. Men det er ikke kun ved nybyggeri, at vores løsninger bør overvejes. En stor del af vores arbejde består i drift og opgradering af eksisterende systemer i ældre p-huse. Det var f.eks. tilfældet for parkeringsanlægget i Fields, der jo er meget trafikeret. Hvis kunderne ikke har en god oplevelse i det store parkeringsanlæg, kan det måske skræmme dem væk, hvilket jo går ud over storcenterets omsætning. Så her var det essentielt med et en løsning, der omfattede gasdetektering og et dynamisk tilvisningssystem. Det har resulteret i lettere og grønnere parkeringsforhold, fortæller Martin Petersen Binderup.

     

    Fra kompliceret til ukompliceret

    Lotek har i det hele taget haft et stort engagement i den københavnske Ørestad, hvor mange parkeringsanlæg er skudt op de seneste tyve år.

     

    By og Havn, der er udviklingsselskabet bag meget af byggeriet i Ørestaden, har blandt andet nydt godt af tilvisningssystemet fra Lotek i flere af deres parkeringshuse, f.eks. på Edvard Thomsens Vej, der er bygget oven på en transformerstation. Det betød at man måtte anlægge en dobbelt rampe med én trafikretning på de ulige etager og den modsatte trafikretning på de lige etager.

     

    Kørte man ind på en etage uden ledige pladser, endte man derfor igen på gadeplan. Derfor var det essentielt at parkeringsanlægget fik et velfungerende tilvisningssystem. Løsningen fra Lotek levede fuldt ud op til bygherrens krav, hvilket man ser i dag, hvor driften af anlægget kører på skinner. Fra bygherrens side kunne man også glæde sig over at både støjemissionen og CO2-udledningen faldt takket været tilvisningssystemet.

     

    Om Lotek A/S

    Den sønderjyske virksomhed Lotek har mere end 25 års erfaring med materiel til brandsikring, brandbekæmpelse, redning og sikkerhed. De betjener et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, og deres fire specialafdelinger sikrer alle kunder den optimale rådgivning inden for alle aspekter af brand, redning og sikkerhed.

     

    Lotek’s skræddersyede produktprogram er sammensat ud fra de strengeste krav til kvalitet, sikkerhed og funktionalitet, og alle deres serviceydelser er fleksible, så de kan tilpasses den enkelte virksomheds eller kundes krav.

    Anbefalede artikler