<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Test af DeWalt SDS-Max Kombi-Hammer DCH733: «Fantastisk støddæmper»

  • Værktøj
  • Byggepladsen
  • 2019-05-14
  • | Af Alexander TengbjergAf Mikkel Weber Sandahl

    Den nye Kombihammer fra DeWalt er blandt markedets hårdest slående akku-hamrere. Med sine 54V formår den at levere 13,3 joule slagenergi, hvilket giver en maksimal borekapacitet på 48 mm i massivt beton. Men selvom ydeevnen er høj, så holdes vibrationen på kun 9,0 m/s2 ved hjælp af Perform & Protect-egenskaberne, herunder håndtag med aktiv og vibrationskontrol og antirotatorionssystem, der øjeblikkeligt reagerer på tab af  værktøjskontrol ved at afbryde strømmen.

    Der er rift om kombihammeren fra DeWalt, da den bliver sat frem. Tobias er den første til at tilrane sig værktøjet, og der går ikke længe, før stilheden brydes af et brøl fra kombihammeren, der går i krig med betonen:

     

    - Wauw den er lækker, udbryder Tobias Preilev, men lokalet dækkes af en tyk tåge af beton støv, mens han hamrer afsted.

     

    - Der er godt med kraft, men fjederen i håndtaget er en fantastisk støddæmper. Den er utroligt god at bruge, uddyber Tobias Preilev.

     

     

    - Ja den er sgu god, siger Thomas Lomberg og uddyber:

     

    - Borskiftet fungerer hurtigt og upåklageligt. Den er rolig, men har stadig masser af smæk takket være det store batteri. Man er altså i kontrol hele tiden. Der kan jo være en hel religion omkring DeWalt, hvor nogle håndværkere udelukkende sværger til dette mærke og aldrig kunne finde på at kigge mod andre mærker. Og tager man udgangspunkt i lige præcist denne maskine, er det ikke helt uforståeligt.

     

    Herefter stager Steffen Slott Jørgensen over, og også han er godt tilfreds:

     

    - Det er fint med den ekstra fjedring og der mangler ikke muskler. Jeg synes måske, den er en anelse tung i det, men nu er det jo heller ikke et stykke værktøj man skal stå uafbrudt med i flere timer ad gangen. Alt i alt er det bare et godt stykke værktøj i min optik.

     

    - Jeg har ført brugt sådan nogle her, og den her slår alt det, jeg tidligere har stået med. Det er en stor maskine, der virkeligt leverer, afslutter Lasse Hald.

     

     

    Tekniske specifikationer:

    Akku spænding: 54 V

    Vibrationer: 9,0 m/s2

    Slag i min.: 1.350-2705

    Borekapacitet: 48mm

     

     

    Bygge- & Anlægsavisens håndværkerpanel

    Peter Johnny Hansen er faglærer på Roskilde Tekniske Skole og er også skolens Skills- og talenttræner. Han er uddannet møbel- og bygningssnedker og har blandt arbejdet i Norge og Gaza. Hans mål er at uddanne Danmarks bedste bygningssnedkere.

     

    Steffen Slott Jørgensen er i gang med at uddanne sig til bygningssnedker på Roskilde Tekniske Skole, hvor han også er en del af Skills-holdet. Hertil er han i lære hos Hoffmann, hvor han håndterer vidt forskellige opgaver, hvilket har været med til at give ham en bred håndværksmæssig forståelse. I april blev han danmarksmester ved Skills 2019 i bygningssnedkerkategorien.

     

    Thomas Lomberg er blikkenslager og udlært i 1994. Han laver alt inden for VVS-arbejde og er tilknyttet små og store projekter. Han er ansat i CG Enterprise, der siden 1927 har håndteret en bred vifte af opgaver i forbindelse med VVS-arbejde, hovedentrepriser såvel som tekniske storentrepriser og fagentrepriser.

     

    Tobias Preilev er i lære hos Hoffmann, hvor han startede som arbejdsdreng. Han er sidenhen startet på uddannelsen som bygningssnedker, og vandt i april Dansk Byggeris Arbejdsmiljøpris ved DM i Skills.

     

    Lasse Hald er indehaver af Jysk Skridsikring og er uddannet murer. Når ikke han tager rundt i hele landet for at skridsikre alt fra parkeringspladser til spaområder, arbejder han hos Øens Murerfirma for at holde murergerningen ved lige.

     

    En stor tak til STARK på Frederiksberg for at stille deres lokaler til rådighed for Bygge- & Anlægsavisens testpanel

     

    Anbefalede artikler