Test af bygningsautomatik kan spare penge og klimabelastning

Betegnelsen bygningsautomatik har nærmest en garanti indbygget i navnet – når først systemet er installeret, vil nedkøling, opvarmning, solafskærmning og andre funktioner køre uden menneskelig indgriben.

Men så let er det desværre ikke – før systemet kan tages i brug, bør det gennemtestes og justeres. Det er ikke bare en god ide; det er et krav i Bygningsreglementet, men en sidegevinst ved at overholde reglementet kan være store besparelser for slutbrugeren af et byggeri.

Alligevel glemmer mange at sætte flueben ved funktionsafprøvning inden en bygning overdrages – og mange glemmer også at have fokus på, at behov kan skifte eller at løbende justeringer i styreprogrammerne kan give uhensigtsmsæssige sideeffekter.

 

Derfor har Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger netop udsendt en vejledning, der skal gøre det lettere at foretage en funktionsafprøvning.

- Det viser sig gang på gang, at bygningsautomatik ikke fungerer ordentligt, når det er installeret. Styringen af varme, køl og andre funktioner kører uhensigtsmæssigt. Vi ser nogle gange, at der køles og varmes på skift, at ventilationen kører på tidspunkter, hvor den ikke er nødvendig, eller at solafskærmning kører ned, når den burde være oppe, eller at nedkøling går i gang, uden at solafskærmningen er nede. Så man går tit galt i byen fra starten af, siger Søren Draborg, der er forfatter til Videnscenter for Energibesparelser i Bygningers vejledning og forretningsleder hos Teknologisk Institut.

- Der kan være mange penge at spare, hvis man optimerer nye anlæg eller gennemgår anlæg, man har lavet ændringer i. Det vil også give mening at gennemgå anlæg, hvis man får en ny funktion i bygningen eller for eksempel etablerer udvendig solafskærmning, siger Søren Draborg, der påpeger, at det er vigtigt, at man har dokumenteret de oprindelige indstillinger fra starten, så det altid er muligt at kunne gå tilbage til det oprindelige.

Fejlkommunikation
Årsagen til den mangelfulde styring er ofte fejlkommunikationer mellem ingeniører og programmører, mener Søren Draborg.

- Der er ofte et slip mellem hvad ingeniøren har beskrevet og det, der ender med at blive programmeret. Hvis man for eksempel har en hensigt om, at der skal være 22 grader i et storcenter, kan programmøren forstå det som et præcist ønske, så der konstant vil køre afkøling eller opvarmning, hvis temperaturen blot varierer med en halv grad. Den forståelseskløft kan have store følger, siger han og påpeger et andet problem.

- Hvis man justerer på et anlæg, fordi enkelte ansatte henvender sig med ønsker om at regulere temperaturer eller ventilation, kan det køre styringen helt i hegnet og skade både indeklima og energiforbrug. Virksomheder bør vedtage en indeklimapolitik, hvor man sætter faste regler for temperatur, lys og ventilation. Man kan selvfølgelig godt justere på automatikken undervejs, men man skal vide, hvad man gør.

Vejledningen kan hentes gratis på Videnscenter for Energibesparelser i Bygningers hjemmeside. Den omfatter en fempunkts procedurer og har skemaer, der forklarer processen.

- I princippet kan CTS-firmaet selv stå for funktionstesten, men vores håb er, at man hyrer et ingeniørforetagende eller en af de virksomheder, der allerede laver den type test, til at klare opgaven, siger Søren Draborg.