TEKNIQ Arbejdsgiverne ser udvikling, men fortsat også udfordringer i VVS-fagets arbejdsmiljø
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne ser man en positiv udvikling i VVS-faget. Men trods ny teknologi og generelt bedre forhold er der stadig både klassiske fejl og nye udfordringer, der skal tages hånd om på arbejdsmiljøfronten.
TEKNIQ Arbejdsgiverne er arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for installationsbranchen, der bl.a. tæller VVS’erne. Bygge- & Anlægsavisen har talt med arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Ketelsen om forholdene for VVS’eren i dag og i fremtiden:
Hvad er i dag VVS’erens største udfordringer i forhold til arbejdsmiljø?
- Jeg vil pege på fire ting. For det første er der arbejdsulykkerne – ikke mindst faldene. Dernæst er der de dårlige arbejdsstillinger, som fortsat udgør et problem. For det tredje er der stadig mange tunge løft, træk og skub. Og for det fjerde er folk ikke OBS nok på asbest. Der mangler forståelse for, at den faktisk er der, og hvordan den skal håndteres.
Tag ansvar og vis respekt for andres arbejde
Hvorfor er det stadig typiske problemer, og hvordan kan man løse dem?
- Fald sker ofte fra stiger, og snublen med tilskadekomst til følge handler rigtig meget om rod på byggepladsen. Mit mantra er, at man skal rydde op og tage ansvar for sit eget arbejde. Hvis VVS’eren f.eks. skal i gang, og maleren har efterladt et rod, så er det VVS’eren, der står med det. Så jeg vil sige, at i forhold til respekt og ansvarstagen for andres arbejde mangler der meget.
Så dén del peger tilbage mod den udførende selv?
- Ja, jeg plejer at sige, at din bedste arbejdsmiljørepræsentant er dig selv. Vi opfordrer til, at man selv tager aktivt del i at få et godt arbejdsmiljø. Lav en APV (arbejdspladsvurdering, red.) i dit hoved, før du går i gang. Tænk fremad. Brug f.eks. den rigtige stige i stedet for at vælge den nærmeste, hurtige og dovne model.
Umuligt helt at undgå dårlige arbejdsstillinger
Men der er også helt konkrete, fysiske arbejdsstillinger, der er svære at undgå trods ny teknologi etc.?
- Nogle dårlige arbejdsstillinger er svære at gøre noget ved. Der findes i dag hjælpemidler til bl.a. tunge løft og skub. Men hvis man f.eks. skal arbejde under en køkkenvask, så er der vanskelige arbejdsforhold, og det er et specifikt VVS-problem.
- Man kan selv gøre noget. Det hjælper altid, hvis man sørger for at holde sig i god fysisk form. Og igen – tænker sig om og planlægger, inden arbejdet går i gang. Det gælder om at integrere arbejdsmiljøet i arbejdsfunktionerne bedst muligt og mest sikkert. Det gælder også i forhold til asbest.
Den unge VVS’er
Asbestproblemet vender vi tilbage til, men hvordan ser ovenstående udfordringer ud for de unge i faget? Er der fokus på arbejdsmiljø blandt de unge, og betyder et godt arbejdsmiljø mere for de unge end lidt ældre?
- Uden at have evidens for hvor stort et fokus, det er, så er min vurdering at det mest skabes gennem fagforeninger, brancheorganisationer, lærlingekampagner m.v. Vi forsøger at gøre opmærksom på det. Og ellers er det også vores allesammens opgave som samfund at gøre det – helt fra skoler og arbejdsgivere til organisationer og Arbejdstilsynet.
Er det overhovedet attraktivt at blive VVS’er i dag?
- Ja! Meget. Bare se på arbejdsløshedsstatistikkerne. Der er høj beskæftige inden for VVS-faget. Der er også stor udvikling på området og nye fokusområder såsom klima og energi. Og der er penge i det. Jeg ville så ønske, at det gik hånd i hånd med arbejdsmiljøet. Fokus skal ud på arbejdspladserne. Det er fint at lave vejledninger osv., men de har jo kun værdi, hvis nogen interesserer sig for dem og bruger dem.
Brug hjælpemidlerne i praksis
Er der sket en udvikling af betydning i forhold til f.eks. 15 år siden?
- Det er der helt sikkert. Der er ny teknologi, og der er mere fokus på arbejdsmiljø i dag. På materialer, hjælpemidler, produktionsmetoder osv. Så nogle af de ting, der var store problemer for 15 år siden, er væk, men til gengæld er der andre udfordringer nu. De er bare flyttet et andet stedet hen.
Så ny teknologi giver positive virkninger, men skaber også nye problemer?
- Et positivt eksempel er Akku-værktøjerne. Man slipper for ledningsrodet, som ellers kan føre ulykker med sig. Der er også platformsstiger, trinskamler og bittesmå lifte, der kan komme ind ad en almindelig dør. Det er den tekniske udvikling og hjælpemidlerne. Men der er også andre problemer; maskinparken er blevet kæmpestor. Igen kræver det, at man tænker sig godt om. Hvis man skal bruge en ny teknologi, så skal man også læse brugsanvisningen inden. Der skal arbejdsgiveren selvfølgelig sørge for at stille hjælpemidlerne til rådighed. Og VVS’eren skal tænke i faktisk at bruge de eksisterende hjælpemidler såsom f.eks. en trappeløfter, så man ikke skal bære en vaskemaskine op på femte sal kun ved egen kraft.
Hvordan tror du, arbejdsmiljøet ser ud for en VVS’er om 10 år set i det lys?
- Jeg håber, den gode udvikling de sidste 60 år og ikke mindst i dette årtusinde fortsætter. Og at der vil være meget mere fokus på eget arbejdsmiljø. De enkelte fokusområder vil selvfølgelig flytte sig og ændre sig, som de altid har gjort. Men overordnet er det heldigvis ikke nær så fysisk slidsomt at være i VVS’er i dag. Der er nye hjælpemidler, og der er lavet regler og sat grænser, der forhindrer det.
Ingen hokuspokus
Endelig: Asbestproblemet – hvordan løser man det? Og har I andre tiltag i gang på VVS-området?
- Vi er i branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge &Anlæg gået sammen med bl.a. Arbejdstilsynet om at sætte fokus på asbest. På at skabe en bedre værktøjskasse til at håndtere asbesten i praksis. Vi laver nye vejledninger, og vi forbedrer Asbesthuset – www.asbest-huset.dk – så det bliver det eneste sted, man behøver at gå hen for at finde løsningen til håndtering af asbest.
- Desuden sætter vi fokus på samarbejde. Vi vil gerne øge kendskabet til, at når virksomheder har 10 medarbejdere eller flere, så skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant, og arbejdsmiljøet skal organiseres. I samarbejde med Blik- & Rørarbejderforbundet vil vi kortlægge problemet. Vi vil kontakte de virksomheder, som vi ikke kan se har en arbejdsmiljøorganisation og opfordre dem til at få valgt en arbejdsmiljørepræsentant. Her tilbyder TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- & Rørarbejderforbundet deres respektive medlemmer vejledning på området. Det er ikke hokuspokus. Samarbejde og planlægning er bare to meget vigtige faktorer. Hvis man har et godt arbejdsmiljø, så giver det også bedre resultater og dermed også en bedre bundlinje for virksomheden.