<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
PI_EMEA_Recycling_Center_065_M7A8046_1600
Annonce

Tarkett lancerer indsamlingsprogram til genanvendelse af tæppefliser

  • Materialer og Løsninger
  • 2020-10-13

    Nu åbnes døren for genanvendelse af op til halvdelen af de ca. 700.000 m2 tæppefliser, der hvert år lægges i Danmark. Det skyldes en helt ny teknologi til genanvendelse af tæppefliser, som er udviklet af Tarkett i samarbejde med Aquafil.

    Det nye indsamlingsprogram betyder en potentiel klimabesparelse på omkring 2.000 tons CO2 årligt. Systemet er allerede i drift og i et af de første projekter, kan der nu indsamles ca. 4.000 m2 gulv til genanvendelse.

     

    Tarkett har arbejdet med genanvendelse af vinylgulve i over 20 år og nu bliver tæppefliser også en del af Tarketts ReStart-program til indsamling og genanvendelse af gulve. På Tarketts fabrik i Waalwijk i Holland er en ny teknologi på plads, der løser de tekniske udfordringer ved at adskille garnet fra resten af ​​tæppeflisen og samtidig opretholde materiale af høj kvalitet. Udviklingen er sket i tæt samarbejde med den italienske fiberproducent Aquafil.

     

    Tarkett er fast besluttet på at være en del af og drive overgangen til et CO2-neutralt samfund. At genanvendelsen af gulve i Norden nu bliver udvidet til også at omfatte tæppefliser er et vigtigt skridt i retning af at realisere en cirkulær økonomi for gulve.

     

    IN_RESTART_CARPET_TILES
    PI_EMEA_CARPET_RECYCLING_SUSTAINABILITY_035_M7A8671
     
     

     

    Det nye indsamlingssystem omfatter tæppefliser med PA6-garn, en almindelig garnkvalitet, der bruges til ca. halvdelen af ​​alle tæppefliser, der sælges i Danmark hvert år.

     

    Tæppefliserne sendes til Tarketts anlæg i Holland, hvor garnet adskilles fra bagsiden med den nye teknologi. Renhedsgraden vil herefter være over 95%, hvilket er en forudsætning for, at det kan genanvendes. Aquafil kan derefter producere ECONYL-garn, som består af 100 % genanvendt materiale, som igen kan bruges til f.eks. nye tæppefliser. Derudover kan Tarketts bagside med EcoBase også genanvendes. For hver kvadratmeter tæppefliser, der genanvendes, opnås en klimabesparelse på ca. 6 kg CO2, og er det samtidig et gulv med EcoBase-bagside, så stiger besparelsen til ca. 8 kg CO2.

     

    Ejendomsejere og andre, der ønsker at sende gamle tæppefliser eller andre gulve til genanvendelse, kan gøre det i dag ved at kontakte Tarkett.

    Anbefalede artikler