<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
https://dl2phipa8wx75.cloudfront.net/mediaxpress/640x426/716a7bf3fd549e9c193947e4855fb9be63e3a9f6/article/1608109176-nff-Postgrunden2_redigeret_1920.jpg

Store ambitioner på en af hovedstadens mest komplekse byggepladser

  • 2020-12-16
    • Tekst af Alexander Tengbjerg

Hvor der engang lå en gigantisk betonklods, der husede Post Danmarks store postcentral, er man nu ved at opføre Postbyen, der vil skabe et helt nyt kvarter i hjertet af København. Her vil en række karakteristiske tårne og et moderne domicil for Danske Bank, danne et nyt arkitektonisk samlingspunkt i byen. Vi mødte bygherren Danica Ejendomme og entreprenøren Aarsleff, der gav os et indblik i en af hovedstadens største byggeprojekter.

Netop nu svajer en enorm kranpark over Postbyen i det indre København. Her er man i færd med at skabe en hel ny bydel, der kommer til at binde det indre København sammen med Kalvebod Brygge. Man påbegyndte nedrivningen af den gamle postcentral i 2018, hvorefter man kunne påbegynde arbejdet med bl.a. at opføre Danske Banks nye domicil samt en række karakteristiske runde højhuse, der kommer til at give et helt nyt input til den københavnske skyline.

 

Selvom vi er tidligt i processen, kan man allerede nu fornemme, at både skala og ambitionsniveauet er i særklasse. Hvor et enormt hul er udgravet, med dertilhørende spunsvægge, vil man om få år kunne se en række af højhuse, og overfor hullet er det kommende domicil for Danske Bank allerede skudt godt op i højden.

 

Lundgaard_1600

 

Tag ved lære af andre projekter

Foruden Nordhavn, Carlsberg Byen og Ørestad er dette Københavns største byudviklingsprojekt, og det er tydeligt, at man har set til de andre store sager for at tage ved lære af, hvad der kan gøres bedre, for Postbyen ligger trods alt i det Københavnske hjerte. Vi starter med at gå nogle år tilbage i tiden:

 

- Vi gik i gang med at forhandle et opkøb af Postbyen i 2014, hvorefter vi solgte det gamle postkontor videre til Nordic Choice hotelgruppen, der har gjort et helt fantastisk arbejde med at restaurere og ombygge den gamle bygning fra 1912, der nu hedder Villa Copenhagen. I 2017 bliver der efter noget tid endeligt vedtaget en lokalplan, hvorefter det går stærkt. Vi indgår Danmarkshistoriens største totalenterpriseaftaler med Aarsleff, og i 2019 indgår vi også en aftale med KPC, der bl.a. skal bygge de karakteristiske tårne. Så nu regner vi med, at alt står færdigt i 2023-24, fortæller Robert V. S. Nellemann, der er Head of Property Development og daglig leder af Postbyen hos Danica Ejendomme. Han fortsætter:

 

- Planlægningen af hele byggeriet har været utrolig grundig. Intet har været overladt til tilfældighederne. Hertil har vi kunne se på lignende store sager i København og taget ved lære af de projekter. Vi har først og fremmest planlagt det, så hele bydelen står færdig nogenlunde samtidigt. Derved undgår vi en lang periode, hvor detailhandlen kæmper med at overleve, som man har set det i fortilfælde.

 

- Det er et område, der kommer til, konservativt sat, at rumme 6.000 arbejdspladser, og der vil komme ca. 160 lejelejligheder og en lang række hotellejligheder (foruden den kapacitet som Villa Copenhagen tilbyder), og 20% af overfladearealet vil være grønne arealer. Det bliver derfor en bydel, hvor der hurtigt vil opstå liv. Med en blanding af erhverv og boliger vil vi få et menneskeflow både om aftenen og dagen. Alt bliver bundet sammen af en grøn passage, som vil forbinde bryggen og den gamle bykerne, fortæller Robert V. S. Nellemann og uddyber:

 

- Arkitektonisk vil alt også blive skaleret i forhold til omgivelserne. Vi skal være vores ansvar bevidst, når man bygger i det her område. Vores drøm og vision er at skabe en af de mest attraktive byområder, ikke bare i København, men i hele Danmark. Det skal være et område, som folk vil besøge og være i. Det skal ikke bare ligge godt, men også byde på en masse muligheder.

 

Postgrunden4_1600

 

 

Certificeret byggeri

Projektet er også udviklet med grønne ambitioner, og det ses på de tunge certificeringer man har sigtet efter:

 

- Sidst men ikke mindst, er det også værd at bemærke, at vi her har en hel bydel, hvor alt DGNB-certificeres, bortset fra Danske Bank, der har valgt en LEED-certificering. vi ender med en bydel, der i sit udgangspunkt er gennemtænkt og herefter eksekveret som et grønt byggeri, afslutter Robert V. S. Nellemann.

 

At bygge på et frimærke

Den største udfordring ved det enorme byggeri finder man i selve projektets fysiske placering, der har sat høje krav til entreprenørerne:

 

- Omfanget af projektet svarer til opførelsen af supersygehus, men hvor mange supersygehuse er blevet opført på en byggegrund, der i denne sammenhæng ikke er meget større end et frimærke? Vi har et banelegeme på den ene side, ensrettede Carsten Niebuhrs Gade på den anden side og så Bernstorffsgade på den tredje side, der er en af Københavns mest trafikerede veje. Lige nu har vi syv kraner, der kører samtidig, og Postbyen ender med helt op mod 12 kraner. Der er kun en indkørsel og udkørsel, så alt skal bare planlægges ned til mindste detalje. Det kræver en til tider analytisk og stringent arbejdsgang, men sådan er det, når vi har med sådan en byggeplads at gøre, fortæller Jeppe Bjerre, der er Logistikchef indenfor Anlæg og Byggeri hos Aarsleff. Han fortsætter:

 

- Også byggeriet af Danske Banks domicil er i sine tekniske krav på samme niveau som et supersygehus. Alle tekniske anlæg skal være redundante. Vi har også med et hus at gøre, der skal være meget åbent og imødekommende, men også højt sikret på alle niveauer.

 

Postgrunden9_1600

 

Grundigt forarbejde og sikkert arbejdsmiljø

Spørgsmålet er så, hvordan man kan nå i mål med sådan et projekt?:

 

- Lige nu går alt utroligt godt, og det skyldes uden tvivl, at vi har haft så lang tid til at forberede os. Vi projektudviklede sammen med bygherren, mens lokalplanerne blev udarbejdet, og også kommunen har udvist stor vilje til at hjælpe os. Havde der ikke været sådan et godt samarbejde og forarbejde, havde vi ikke kunne arbejde i det tempo, vi gør nu. Aarsleff har også stået for byggemodningen og nedrivningen, så vi kender både pladsen og alle parter i projektet. Hertil har vi et team af folk på pladsen, der er beslutningsdygtige. Det giver en stor handlekraft, hvor vi hurtigt kan reagere på uventede begivenheder. Siger Jeppe Bjerre og afslutter:

 

- Arbejdsmiljøet har også været i centrum. Med et byggeri af denne størrelse og kompleksitet skal der bare være styr på alle processer. Vi har haft som et uanfægteligt mål, at vi skal arbejde mod en ulykkesprocent på nul. Det vil nogen sige ikke kan lade sig gøre, men for os skal det stadig være det, vi alle stræber efter. Vi har her fået stor hjælp af Byggeriets Arbejdsmiljøbus, der er gode til at bidrage med gode råd, og som kommer ud på pladsen og ser arbejdsmiljø fra andre perspektiver end lige entreprenørens synsvinkel. Vi har også hentet arbejdsmiljøchefer ind fra hovedkontoret, og har to fuldtidsansatte indenfor arbejdsmiljø her ude på pladsen. Resultatet er en plads, hvor byggeriet skrider godt frem, uden at sikkerhed og gode vilkår kompromitteres.