<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Stor tilstrømning til Have & Landskab’19

  • Anlæg
  • Landskab
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2019-08-29
  • | Af Alexander Tengbjerg
  • Det tegnede ikke godt for årets Have & Landskab da man tidligt om morgenen trådte ind på pladsen. Vejret var gråt og fugtigt, og tordenskyerne lurede over messen. Men efter få timer strålede solen over Have & Landskab og belønnede de mere end 3.000 fagfolk, der besøgte udstillingens første dag, med subtropiske temperaturer.

    Det er sjældent at man har mulighed for at besøge en messe, der har alt fra plantekasser og legepladser til tonstunge anlægsmaskiner og brølende motorsave. Men Have & Landskab formår at favne hele branchen, og lægger derved op til et interessant forum, hvor det nyeste udstyr og innovative løsninger vises frem.
     

    Nye eldrevne maskinnyheder

    Et af de store tilløbsstykker på messen er overleveringen af Maskinleverandørernes Innovationspris. Her var der i år et stort fokus på miljøinnovationerne, hvilket resulterede i at ekspertpanelet udkårede hele tre el-drevne maskiner til en henholdsvis 1. 2. og 3. plads.

     

    H.A. Fog A/S løb med sejren takket være maskinen “Mean Green” – model Majoris – der er en miljøvenlig zero turn klippemaskine, som er el-drevet, støjsvag, og lavet i aluminium.  I 2017 endte H.A. Fog A/S også med en førsteplads med deres elektriske redskabsbærer Nimos Posi-Trac med el-drevne redskaber.

     

    Helms TMT-Centeret A/S vandt sølv for deres elektriske, fjernstyrede slagleklipper Robofox Electra fra Peruzzo.

     

    BOBCAT E10e Electric fra Svenningsens Maskinforretning A/S fik tredjepladsen Maskinen nar samme– eller større – kraft end den tilsvarende E10z diesel-maskine. Den lille handy maskine kan som en bonus også bruges indendørs.

     

    Ekspertudvalget, der havde ansvaret for bedømmelsen, bestod af:

    - John Hansen, tidligere distriktschef i Hako Danmark A/S.

    - Erik Daugaard Jørgensen, indkøbs- og driftsansvarlig i Københavns Kommunes Teknik- & - Miljøforvaltning.

    - Peter Porup, direktør i OKNygaard A/S med ansvar for indkøb og salg.

    - Klaus Nissen, branchedirektør i Maskinleverandørerne.

    Ny viden og inspiration på Fagligt Forum

    Hvis man ikke orkede at traske rundt blandt brølende maskiner og fine blomsterbede i 30 graders varme, kunne man i stedet sætte hjernen på overarbejde til Fagligt Forum.

     

    Her var det bl.a. muligt at høre en forelæsning af Nigel Dunnett, om naturalistisk plantning design.

     

    Temaet grønne byer, blev også diskuteret under oplægget ”Hvordan kan vi få mere og bedre bynatur?”, hvor projektejer og formand for Danske Planteskoler Henning Roed, kort fortalte om Green Cities, akkompagneret af Morten Weeke Borup, kreativ direktør og tegnestueejer ved GHB Landskabsarkitekter.



    Anbefalede artikler