<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Danske-Vandvearkers_hero

Wavin XL-rør er ifølge Wavin testet og kvalitetssikret efter DK-VAND-regelsættet. Foto: Wavin

Fokus på PE-tanke og sporbarhed af rør på fagmesse

  • Materialer og Løsninger
  • Anlæg
  • Klimasikring
  • VVS
  • 2026-09-25
  • | Af Redaktionen

  • På Danske Vandværkers Fagmesse i Fredericia den 2. oktober sætter Wavin fokus på nedgravede drikkevandstanke i PE, samt svejsning og samling af plastrørsystemer.

    Fredag den 2. oktober samles vandværker og leverandører i MESSE C i Fredericia. Wavin er blandt udstillerne og deltager dermed igen på en af Danske Vandværkers tre årlige fagmesser. For virksomheden er dagen en mulighed for både at vise løsninger frem og høre, hvilke opgaver der fylder hos vandværkerne.

    – Fagmessen er en god mulighed for at møde vandværkerne og have den direkte dialog med vores kunder. Samtidig bruger vi dagen til at få indblik i, hvad der fylder hos vandværkerne, og hvad der rører sig på markedet. Drikkevandstankene er et af de områder, vi oplever stor interesse for og gerne tager dialogen om på messen, lyder det fra Thomas Mortensen, Teknisk Support – VA hos Wavin.

    Nedgravede tanke kan fungere som buffer

    Et af emnerne på standen er drikkevandstanke i PE. Vandforbruget varierer i løbet af døgnet og kan især stige om morgenen og aftenen. En tank kan fungere som buffer, så vandværket har vand til rådighed, når efterspørgslen er størst.

    – Vi vil gerne gøre vandværkerne nysgerrige på muligheden for at få drikkevandstanke i PE, som kan graves ned i jorden, så man ikke kun skal kigge på beton eller rustfrit stål. Det er en løsning, vi gerne vil vise frem og snakke med de besøgende om, fortæller Thomas Mortensen.

    Sporbarhed og samling af plastrør

    Wavin sætter også fokus på sporbarhed af drikkevandsrør. På standen kan de besøgende høre om blandt andet QR-koder, mærkning, indmåling og data. Virksomhedens montør Claes deltager desuden for at tale om svejsning og samling af plastrørsystemer.

    – Vi håber selvfølgelig, at de besøgende får et bedre indblik i, hvad vi kan bistå med inden for svejsning og samling af plastrørsystemer. Og så håber vi, at de bliver nysgerrige på mulighederne med drikkevandstankene i PE, afslutter Thomas Mortensen.

    Fagmessen finder sted i MESSE C på Vestre Ringvej 101 i Fredericia fra kl. 8.30 til 15.00. Wavin står på stand 3158. Ifølge messekataloget er der gratis adgang for medlemmer af Danske Vandværker. 

    Anbefalede artikler