<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Steelwrist præsenterer varerne på Have og Landskab 2019

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2019-06-24
  • | Af Tim Panduro

    Steelwrist gør sig synlig på sommerens messer i Danmark, hvor virksomheden præsenterer et udpluk af sine specialprodukter til gravemaskiner – blandt andet på Have og Landskab 2019.

    Når Have og Landskab 2019 løber af stabelen i Slagelse den 28., 29. og 30. august, er der mindst en spændt debutant blandt udstillerne.

    Det er Key Account Manager Ronnie Johansen, der møder op for Steelwrist. Den svenske producent af blandt andet hurtigskifte, powertilts og tiltrotatorer til gravemaskiner har for nyligt taget forhandlingen af virksomhedens produkter i Danmark tilbage fra en ekstern forhandler – blandt andet for at gøre dem mere synlige. Og den synlighed skal blandt andet skabes gennem besøg på sommerens messer og udstillinger, hvoraf Have og Landskab 2019 er en af de vigtigste.

    - Vi er de nye drenge i klassen, så det er vigtigt for os at gøre opmærksomme på, at vi findes og at vi kan noget helt særligt. Jeg glæder mig til at komme ud og præsentere vore produkter for potentielle kunder, siger Ronnie Johansen.

     



    Stålstøbte løsninger
    Steelwrist skiller sig ifølge Ronnie Johansen ud fra konkurrenterne på flere måder.

    - Vore løsninger er stålstøbte, og det giver en større styrke end hvis man tager to stykker jern og svejser dem sammen, siger salgschefen, der også fremhæver, at virksomheden har styrken til at tænke i helhedsløsninger.

    - Vores moderfirma Terratech ejer SVAB, der laver styresystemer, så vi har softwaredelen inde i huset. Det er en styrke, hvis vi får tilbagemeldinger om, at noget skal ændres, siger Ronnie Johansen.


    Terratech er i øvrigt lige blevet overtaget af investeringsselskabet Solix Group, der sikrer, at Steelwrist har en solid økonomisk ballast.



    Brugervenlighed i højsædet
    Brugervenlighed er i højsædet i produkterne fra Steelwrist. Virksomhedens arbejdsredskaber omfatter blandt andet planerskovle, graveskovle med og uden tænder, kabelskovle, universalskovle samt rippere, grubetænder, asfaltskærere og afretningsbjælker. Desuden omfatter de hydrauliske arbejdsredskaber som sorteringsskovle, komprimatorer, multigrabbe, sten- og sorteringsgrabbe samt fejemaskiner. De er alle lette at montere og bruge.

    - Vores SQ løsninger er skabt, så der på fæstet af for eksempel grab, kost eller skovl sidder et SQ ophæng med oliekoblinger. Det samme sidder på SQ hurtigskiftet, så man blot kan klikke nyt udstyr på i stedet for at skulle ud og skrue eller på anden vis bruge tid på monteringen. Det harmonerer godt med vores grundtanke om, at alt skal være nemt, siger Ronnie Johansen, der tilføjer, at løsningerne fra  Steelwrist er kompatible med løsninger fra andre selskaber.

    Nem software
    Virksomhedens software er også let at gå til, så maskinleverandøren kan selv installere styresystemer. Dermed skal kunden ikke afvente teknikerbesøg, når maskinen først er købt. Efterfølgende er det også let for kunden at tilpasse styresystemet til eget brug, understreger salgschefen.

      Steelwrist udvikler hele tiden nye produkter. Snart vil man selv kunne designe sin egen skovl via hjemmesiden, og i løbet af kort tid lancerer virksomheden også en tiltrotator til to-tons-gravemaskiner.

    - Flere og flere førere på små gravemaskiner ønsker tiltrotatorer monteret, fordi de er hurtigere, når man skal lægge rør, rette omkring brønde og udfører andre opgaver. Det vil vi naturligvis gerne hjælpe dem med, siger Ronnie Johansen.



    Mød os på Stand Maskinmarken A053
    Anbefalede artikler