Vallensbæk Svømmehal
Ambitiøs betonentreprenør gør det nemt for bygherren
JP Råhus laver komplicerede betonbyggerier og er fremtidens betonentreprenør. Man lægger vægt på at have styr på proces og kvalitet, men også på at udvikle langsigtede samarbejder med bygherren.
Entreprenør Jesper Nørrelund
Efter mange år som byggestyrer på anlægsprojekter i milliardklassen hos større entreprenører, forfulgte Jesper Nørrelund i 2021 sin drøm om at blive selvstændig. Det blev starten på betonentreprenørvirksomheden JP Råhus, der leverer in-situ støbning og montage af råhus og anlægsprojekter. Det er vel at mærke betonbyggerier af de mest komplicerede af slagsen, der kræver høj teknisk viden.
- Vi har udført to svømmehaller og flere store støttemure, der kræver en høj viden inden for betonteknologi og rådgivning. Vores betonspecialister udfører simuleringer af betonstøbninger for temperatur og hærdeudvikling, så man undgår fejl og revner i betonkonstruktionen, fortæller betonentreprenøren Jesper Nørrelund.
Visionen er, at de i 2030 vil være Sjællands dygtigste betonentreprenør, målt på kundernes oplevelse, kvalitet og leverance.
Samtidig vil JP Råhus gerne bidrage til et grønnere byggeri og har netop udskiftet dieselbilerne til el-varebiler. Håndværkerne tager en transportabel ladestander med ud på byggepladsen, så medarbejderne kan lade op uden besvær.
- Vi vil være på forkant med bygherrens krav, forventninger og gøre det nemt for dem. Beton kan være lidt udskældt ift. CO2-udledning, men vi arbejder med optimeret betonløsninger, hvor vi minimerer ressourcerne og økonomi. Vi reducerer i øvrigt forbrugsbelastningen med netop genbrug af forskallinger og el til vores varebiler.
Korrekt hærdestyring i komplekse betonbyggerier
En lille betonrenovering hos Vestforbrændingen voksede til et større projekt.
- Det startede med en mindre opgave. De gamle vægge i en ti meter dyb slaggegrav skulle spules ned for gammel beton og pudses op igen. Men det viste sig, at væggene var i en dårligere stand, end man troede. Så rådgiver blev i tvivl, om væggen kunne bære og man måtte omprojektere. I den proces hjalp vi bygherre og rådgiver i at optimere løsningen, så bygherre sparede unødvendige ressourcer, der samtidig betød mindre materialer og arbejdskraft. Vi havde dialogen med rådgiveren om designet af den nye væg, hvor vi endte med at støbe og afstive en helt ny ensidig væg ind mod den gamle 48 meter lange og 10 meter høje væg.
Andre komplekse opgaver er svømmehaller.
- Vallensbæk Svømmehal var vores første projekt, som gav fundamentet til at kunne byde ind på de større opgaver. Det var et spændende projekt, hvor vi fik gjort brug af vores kompetencer på temperaturstyring og hærdesimulering af betonkonstruktionerne. Det er nødvendig viden for at vurdere, hvornår vi kunne tage forskalling af væggene, så vi undgik revner i betonen, der skal være vandtæt ind til bassinerne.Vestforbrændingen
Kundeoplevelsen er i fokus
Hos JP Råhus gør man meget ud af at være imødekommende overfor kunderne og være samarbejdsvillige. Al erfaringen med styring af processer og store byggepladser har Jesper Nørrelund taget ind i sin virksomhed, hvor der er fokus på proces- og logistikstyring. Både for at leve op til kundens krav, men også for at bidrage til udviklingen af betonbyggeriet i en grønnere retning, hvor man kan sænke materialeforbrug og undgå spild.
- Vi lægger vægt på at have styr på det tekniske i projektet, inden vi går i gang og lave en tidsplan, der overholder bygherres ønsker. Derfor kigger vi altid grundigt på processen og logistikken, så vi kan sikre på at aflevere til den rigtige tid, pris og kvalitet.
- Vi vil gerne have tilfredse kunder og spørger løbende ind til processen, så vi får deres vurderinger. Ud fra kundernes feedback kan vi fastholde det, som virker, og ændre på vores tilgang, hvis det ikke virker. På den måde kan vi hele tiden blive bedre og optimere vores løsninger. Dialogen med kunderne er med til at udvikle os og underbygge et godt langvarigt samarbejde, slutter Jesper Nørrelund.
Nye el-varebiler