<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Purus søger vækst gennem synlighed og et bredt sortiment

  • Materialer og Løsninger
  • Energi og Energioptimering
  • VVS
  • 2020-03-05
  • | Af Tim Panduro

    Vækst i virksomheden kræver både et bredt kvalitetssortiment og en stor synlighed – det ved man hos Purus, der blandt andet medbringer en helt ny produktlinje, når de møder kunderne på Byggeri '20.

    Når Purus indtager sin stand på Byggeri '20 i Fredericia (når den engang løber af stablen), er det både med en klar strategi og et nyt produktsortiment. I forvejen er Purus en af Skandinaviens absolut førende producenter af køkken- og badeværelsesprodukter, og fra januar er sortimentet blevet udvidet med produkter fra JAFO. Ejeren af begge virksomheder, BLS Industries, har nemlig valgt, at Purus fremover skal være forhandler af søsterselskabets produkter i Danmark.



    Dermed bliver sortimentet hos Purus endnu større. I forvejen tæller det blandt andet en række afløbssystemer til både private, institutioner og industri. Dem vil der komme endnu flere af med JAFO på hylderne. Ud over det vil VVS-branchen kunne se frem til blandt andet rustfri udslagsvaske, klosettilslutninger, støvlevaskesystemer, der kan bruges i alt fra sportshaller og rideskoler og til på hospitaler, og en unik patenteret rottespærre.

    - Vi er glade for at kunne udvide vores sortiment med så mange kvalitetsprodukter, der passer perfekt sammen med vores eksisterende sortiment, og vi glæder os til at vise dem for kunderne på  Byggeri '20, siger direktør i Purus Birger Christensen.


    Skarp vækststrategi
    Netop deltagelsen på Byggeri '20 og andre førende messer er en del af en skarp vækststrategi hos Purus.

    - Den synlighed, man får gennem messedeltagelse er centralt, hvis man skal vinde flere markedsandele i byggebranchen, siger Birger Christensen, der understreger, at det dermed passer ind i de vækstplaner, virksomheden har arbejdet med de senere år og er i fuld gang med at gennemføre.

    - Det kommer ikke af sig selv, så vi lægger alle kræfter i at udvikle forretningen, og det inkluderer blandt andet, at vi deltager i alle de væsentlige messer inden for branchen, samtidig med, at vi udvider vores sortiment løbende.


     

    Anbefalede artikler