Planchef i HOFOR: København får helt ny infrastruktur

Brian Hansen, Planchef i HOFOR

 

København har et S-togsnet, et vejnet, et metro-net, et kloaknet. Nu er et skybrudsnet, der skal holde byen tør, under etablering.

 

Siden 2011, hvor København blev ramt af det historisk voldsomme skybrud, der kostede byen 6-7 milliarder kroner, har stort set hver eneste sommer nemlig budt på et eller flere skybrud. Blandt andet har det trafikale knudepunkt ved Lyngbyvejen mange gange stået under vand og forhindret hundredevis af mennesker i at komme til eller fra arbejde.

 

Mange forstår ikke, hvorfor byen fortsat oversvømmes. Nogle kritiserer, at arbejdet med at vandsikre byen går alt for langsomt og spørger, hvordan de skybrud, vi efterhånden opfatter som helt almindelige, stadig kan lamme storbytrafikken?

 

HOFOR har hovedansvaret for at aflede både spildevand og regnvand i hele København. Derfor er det oplagt, at jeg bruger denne leder på at forklare, hvorfor det tager mange år at sikre en storby som København mod oversvømmelser.

 

Forklaringen er, at vi er i gang med at ændre hele byens infrastruktur – både under og over jordoverfladen – for at styre vandmasserne uden om boliger og vigtige trafikårer. En opgave, som kræver store investeringer, grundig planlægning og et omfattende anlægsarbejde. Og som skal koordineres med andre store infrastruktur-projekter, så byen stadig kan fungere.

 

Københavns Borgerrepræsentation vedtog i 2015 en skybrudsplan, og den er vi i fuld gang med at realisere. Den omfatter omkring 350 projekter – fra etablering af huller i kajanlægget til kilometer lange skybrudstunneler under jorden.

 

 

Vi har allerede gjort en del. Og det virker. Med fire kilometer skybrudsrender i Indre Bys gader og huller i kajanlægget er det lykkedes at holde store dele af middelalderbyen tør. Vi har også genåbnet de store sluser til havnen, og kloaksystemet kan derfor i dag tømmes langt hurtigere end tilfældet var i 2011.

 

Flere steder i byen har vi sammen med Københavns Kommune skabt nye byrum, hvor regnvandet ledes hen og bruges til at skabe nye grønne og blå åndehuller. Tåsinge Plads, Bryggervangen, Sankt Annæ Plads og villaveje med regnvandsbede er gode eksempler på, hvordan vi kan udnytte regnvandet til at skabe rekreative og grønnere byrum samt bedre plads i kloakkerne, så spildevand ikke stiger op i gaderne. At vende klimaforandringernes udfordringer til byens styrke er en gennemgående tanke med den københavnske klimatilpasning.

 

Vores hovedstad er således på få år blevet bedre til at modstå vand. Men vi er langt fra færdige. I alt regner vi med at skulle investere omkring 11 milliarder kroner i de nye infrastruktur-projekter.

En særlig udfordring er, at store dele af byen IKKE ligger lige ved havn eller kanaler, hvor vi kan slippe af med vandet. F.eks. er Lyngbyvejs-området et stykke fra havnen, og der er jernbanevolde, som lukker området inde. Samtidig kommer vandet strømmende fra Gentofte, Bispebjerg, Gladsaxe og de andre højtliggende områder omkring byen.

 

 

Frederiksberg og Københavns brokvarterer er som et badekar, hvor vand fra et langt større område samles. Og lige præcis ved Lyngbyvejen og Ryparkens Station er der så yderligere en fordybning, hvorfor det her går helt galt.

 

For at løse ”badekars-problemet” bygger vi tunneler – en slags regnvandets motorveje, der skal samle vandet og føre det ud til Øresund. Tunnelerne er rygraden i den nye infrastruktur, og kommer til at ligge på både Vesterbro, Østerbro og i Valby. Den længste bliver 7,5 km lang og skal fjerne vand fra bl.a. Lyngbyvejen. Den bliver ikke bygget på en nat. Først om knap ti år er den og alle de nødvendige bi-tunneler, kanaler og vandløb klar til at fjerne vandmasserne. På Østerbro indviede vi i 2017 den første skybrudstunnel. Nu er vi gået i gang med en bitunnel under Strandboulevarden, som sammen med grønne regnvandsbassiner skal reducere risikoen for oversvømmelser omkring Strandboulevarden.

 

Vi er i gang med at tænke byen, ja hele hovedstadsregionen, om. Et skybrudsnet bestående af kanaler, søer, grønne parker i kombination med rør og tunneler er under konstruktion. Og det tager omkring 20 år, før vi er færdige med den gigantiske opgave.

 

Vores arbejde med at tilpasse byen til klimaforandringerne er blevet en inspirationskilde for andre storbyer i verden, blandt andet New York, der også slås med oversvømmelser. Klimatilpasning er en global udfordring, der i 2030 anslås til at koste verdenssamfundet ca. 400 mia. USD året, og her kan danske løsninger få en stærk rolle til gavn for dansk eksport, økonomi og beskæftigelse. Endnu et eksempel på, at vi kan vende udfordringen til en fordel.