<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
articlebanner
Opstropning af afløbsledninger under bygninger – Figur 6

Opstrop afløbsledninger korrekt – så udledningen ikke ender under huset

  • Anlæg
  • Klimasikring
  • 2020-12-17
  • | Grafik af Fonden BYG-ERFA
  • Afløbsledninger i sætningsfarlig jord – omkring eller under en bygning – vil ofte sætte sig i takt med bygningen og terrænet. Er afløbsledningerne ikke opstroppet korrekt, medfører det utætte afløbssystemer, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på reglerne for opstropning, mener Inge Faldager, forfatter til erfaringsbladet ’Opstropning af afløbsledninger under bygninger’ af BYG-ERFA.

    Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

    - Mange har den holdning til kloakker, at det er noget, der er skjult under jorden, og de fungerer bare. Men netop fordi kloakkerne er skjult under jorden, er de vanskelige at kontrollere efter etablering og vanskelige at reparere - og derfor er det afgørende, at de konstrueres korrekt fra starten. Ellers risikerer man som bygningsejer, at det, der skulle have været udledt i kloakken, lander under bygningen - hvilket måske først bliver opdaget, når tiden er gået, og lugtgenerne bliver virkelig voldsomme.

    Konstateringen ovenfor kommer fra Inge Faldager, seniorkonsulent ved Energi og Klima på Teknologisk Institut. Hun er forfatter til erfaringsbladet ’Opstropning af afløbsledninger under bygninger’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA.

     

    Heri beskriver hun blandt andet, hvorfor det er vigtigt at sikre, at bygninger, der etableres på sætningsfarlig jord, har et afløbssystem, der er parat til eventuelle bevægelser, så eventuelle sætninger er ensartede både for bygningen og afløbssystemet.

    Opstropning af afløbsledninger under bygninger – Figur 7

     

    Ingen ønsker sig kloakudledning under bygningen
    Den korrekte løsning er ifølge Inge Faldager og erfaringsbladet fra BYG-ERFA at opstroppe afløbssystemet, så det hænger forsvarligt under bygningen og følger dens bevægelser, samt at sørge for, at der ikke med tiden opstår vinkeldrejninger eller ændringer i faldet på rørene.

     

    - Når man opfører en bygning, hvor man er nødt til at pælefundere, så bliver alt det under gulvene utrolig svært at komme til, når man er færdig med at bygge. Alligevel ser vi jævnligt problemer, hvilket de fleste kloakmestre kan tale med om. For selvom det er fagligt vigtigt og logisk at sørge for korrekt opstropning, kan man glemme det, når tingene går stærkt i hverdagen, eller hvis det ikke er en opgave, man udfører dagligt, siger Inge Faldager.

     

    Når man opfører et parcelhus, et stort ejendomsbyggeri eller store erhvervsbygninger, er det meningen, at afløbssystemerne skal holde i 50 år eller 100 år, og derfor etableres afløbssystemerne ikke, så de er enkle at komme til i forhold til vedligeholdelse. Forholder man sig derfor ikke til denne potentielle problematik allerede i etableringen, kan det ende virkelig galt, forklarer hun.

     

    - Hvis jorden under bygningen synker med tiden, og afløbssystemerne giver efter, så ender spildevandet, der skulle have været udledt i kloakken, med at ligge og lugte under bygningen i stedet for at blive ledt væk. Det kan de fleste sikkert levende forestille sig er temmelig træls. Tilmed er det dyrt og besværligt at udbedre.

     

    Opstropning af afløbsledninger under bygninger – Forsidefoto

     

     

    Kend til begrænsninger og udførelseskrav

    Inge Faldager forklarer uddybende, at en opstropning består af en ophængning/strop og en bæring/rørbøjle - og at ophængningen skal udføres med stropper og bæringer i en sådan kvalitet og i et sådant omfang, at monteringen bliver stabil og ikke bliver beskadiget.

     

    Materialer til opstropning skal derfor være korrosionsbestandige og af f.eks. syrefast rustfrit stål, mens rørbøjlerne kan være af plast eller rustfrit stål. Stropper af galvaniserede bånd er ikke tilstrækkeligt holdbare, fordi de med tiden korroderer og knækker - og plastbånd er ikke velegnede, fordi de er elastiske og med tiden strækker sig, så faldet på ledningerne ændres. Desuden angiver erfaringsbladet, at betonrør og glaserede lerrør på grund af deres vægt ikke må opstroppes.

     

    - Nogle af de udførelseskrav, der stilles til opstropning handler om tilstrækkelig tæt opstropning, dvs. passende kort afstand mellem de enkelte opstropninger, så langs- og tværgående bevægelser ikke medfører, at ledningerne trækkes ud af mufferne. Et andet krav er tilstrækkelig bredde på stropper og bæringer ved plastrør, så rørene ikke deformeres, siger Inge Faldager og henviser til erfaringsbladet for flere udførelseskrav.

     

    - De fleste tænker sig om og udfører dette arbejde grundigt. Men fejl sker - og når den her type fejl sker, er det ofte katastrofalt for dem, der bor eller ejer bygningen. Derfor er dette erfaringsblad utrolig vigtigt at kende til.



    Husk en tæt opstropning og bredde på stropper

    • Erfaringsbladet fra Fonden BYG-ERFA angiver, at der skal placeres opstropning ved alle samlinger og muffer. Ved plastrør må der højst være 0,5 m mellem opstropningerne og ved stålrør højst 2 m.

     

    • Beregning af opstropning er ikke nødvendig, hvis der ved plastrør anvendes stropper og bæringer af 1,5 x 40 mm syrefast rustfrit stål samlet med bolte og møtrikker, der også er af syrefast rustfrit stål.

     

    • Beregninger kan derimod være nødvendige, hvis belastningen/jorddækningen over rørene er stor. Denne belastning kan mindskes ved at erstatte jorden lige over rørene med et lettere materiale, f.eks. polystyrenplader.

     

     

     

     

    Anbefalede artikler