Bygge- og Anlægsavisen #4 -1.sektion
De mange facetter af renovering
Ved renoveringer skal man nogle gange lære af fortidens metoder, og andre gange skal der nytænkning til. Klimaforandringerne udstiller for eksempel hele tiden manglerne ved kloaknettet. Benjamin Kolding Julegaard fra A. Enggaard fortæller om, hvordan de ekstreme vejrhændelser stiller nye krav til byernes regnvandshåndtering, hvor vandet i højere grad skal kunne forsinkes og opmagasineres via løsninger over og under jorden.
Vi taler også med Nicolaj Hansson, der er faglig leder på Teknologisk Institut, som påpeger, at man på renoveringsprojekter i dag ofte etablerer ekstra stålkonstruktioner i bygningen, hvilket hverken gavner klimaet eller projektets tidsplan. Når renovering nu står højt på dagsordenen, så skal vi også vælge de løsninger, der giver mest mening i forhold til klima og materialeforbrug.