Nyt BYG-Erfa blad: Udnyt regnvand fra tage til vaskemaskiner og wc

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

 

Da regnvand er af dårligere kvalitet end drikkevand, indebærer det en vis sundhedsrisiko at bruge regnvand til wc-skyl og i vaskemaskiner. Risikoen for, at drikkevandet forurenes med regnvand, er dog minimal, hvis regnvandsanlægget lever op til kravene fra myndighederne, f.eks. en korrekt mærkning af ledningerne til hhv. regnvand og brugsvand.

 

- I Danmark har det siden år 2000 været tilladt at bruge regnvand fra tage til wc-skyl og i vaskemaskiner, og derfor er det vigtigt, at der er klarhed over reglerne for området, siger Inge Faldager, seniorkonsulent ved Energi og Klima på Teknologisk Institut og forfatter til erfaringsbladet ’Brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner’ fra Fonden BYG-ERFA.

 

- Det handler både om, hvilke bygningstyper regnvandsanlæggene må anvendes i, hvordan anlæggene opbygges korrekt, samt hvor der kræves særlig opmærksomhed for at undgå fejl og dermed en stor sundhedsrisiko.

Stigende interesse kræver klarhed over regler
Interessen for at bruge regnvand i stedet for drikkevand til wc-skyl og i vaskemaskiner er stigende og kan i visse tilfælde medføre både økonomiske og miljømæssige fordele.

Men etablering af et regnvandsanlæg kræver nogle gange tilladelse fra byggemyndigheden.

 

- Ud over byggemyndigheden skal der altid søges tilladelse hos den lokale vandforsyning, som kan have specifikke krav til vandinstallationerne i deres lokale regulativer. Som hovedregel må regnvand bruges til både wc-skyl og vaskemaskiner i boliger. I kontorer og kontorlignende byggerier må regnvandet kun anvendes til wc-skyl. I institutioner for børn under 6 år, på plejehjem, hospitaler eller andre institutioner for særligt følsomme grupper, må regnvandsanlæg slet ikke anvendes, siger Inge Faldager.

 

Typisk opbygning – og typiske fejl
Som det ses i grafikken, ledes regnvandet fra taget via nedløbsrør til en tank i en principiel opbygning af et regnvandsanlæg. Her fjernes blade og andre urenheder fra regnvandet via filtre på nedløbsrøret eller tilløbsledningen til regnvandstanken. Fra regnvandstanken pumpes vandet til wc og vaskemaskine. I tørre perioder skal der suppleres med drikkevand i tanken eller ved pumpen.

 

- De sidste 20 år, hvor regnvandsanlæg har været tilladt i Danmark, er der udført mange anlæg – og med dem en del fejl. De hyppigste og alvorligste fejl rummer erfaringsbladet en udførlig liste over, og her er f.eks. tale om manglende rørafbryder og/eller luftgab ved drikkevandspåfyldning, der begge har stor betydning for den offentlige drikkevandssikkerhed, udvendige taphaner, der medfører en sundhedsrisiko for beboerne, eller f.eks. nedløbsbrønde anbragt før regnvandstanken, der vil medføre ildelugtende og misfarvet vand, forklarer Inge Faldager.

 

Det er med andre ord afgørende, at regnvandsanlæg planlægges, udføres og vedligeholdes teknisk og sundhedsmæssigt forsvarligt, understreger hun.

 

- Det handler blandt andet om omhyggelig afmærkning af ledninger med henholdsvis regn- og brugsvand, og at afløbsinstallationer med regnvand er udført efter samme normer og standarder, som tilsvarende almindelige installationer. Det er vigtigt at overholde alle krav og regler, så både eget drikkevand og den offentlige vandforsyning ikke bliver forurenet.

 

Læs mere om typiske fejl på anlæg, tagflade, filtre, regnvandstanke, vandmåler, taphaner, vandkvalitet, fare for forurening af den offentlige vandforsyning og meget mere i erfaringsbladet ’Brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner’ på www.byg-erfa.dk

 

 

Fonden BYG-ERFA har netop udgivet 10 nye erfaringsblade:

• Brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner
• Forebyggelse af revner i CLT-elementer
• Fugt i kældervægge og fundamenter - årsager
• Fugt i kældervægge og fundamenter - afhjælpning
• Opstropning af afløbsledninger under bygninger
• Overfaldeimprægnering af murværk
• Pumpeanlæg for drænvand
• Renoveringspuds - anvendelse og virkemåde
• Termisk brud i glas
• Undgå kælderoversvømmelse

 

 

Boks om BYG-ERFA

BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.

Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut.