<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
IVECO New DAILY Van_07_low (1)

Ny Daily med smart elektronisk styring tager let transport til nye højder

  • Byggepladsen
  • Varevogne og Transport
  • 2021-06-03

    IVECO bryder grænser med sin nye Daily Air-Pro-familie, der er udstyret med den unikke intelligente luftaffjedring med smart elektronisk styring - en nyskabelse i sektoren, der forbedrer kørekomforten, beskytter fører og gods samt tilpasser sig efter anvendelseskravene.

    Ny Daily tager opkobling og samarbejde til et nyt niveau med den Alexa-baserede IVECO Driver Pal, den nye stemmeassistent, der gør, at chaufføren kan interagere med køretøjet og med andre chauffører via stemmekommandoer og derigennem få en sikker, stressfri og behagelig køreoplevelse.

     

    Den avancerede motorteknologi og det nye efterbehandlingssystem sikrer fuld overensstemmelse med Euro 6-D Final og Euro VI-E under reelle kørselsforhold og over levetid (overensstemmelsesfaktor =1) forud for reglernes ikrafttræden. Den optimerede 2,3-liters motor leverer op til 6% brændstofbesparelse og øger Daily's anvendelsesmuligheder takket være 15% højere drejningsmoment til krævende opgaver.

     

    IVECO præsenterede Ny Daily for sit forhandlernet og den internationale presse i et digital event, der blev livestreamet på IVECO Live Channel. Den seneste udvikling i Daily-familien af lette erhvervskøretøjer bryder grænser og introducerer nye adaptive og intelligente løsninger, der tager interaktion og samarbejde med chaufføren og ejeren til et nyt niveau, hvilket gør køretøjet til en ægte samarbejdspartner, der kan være med til at skabe et succesrigt foretagende. Thomas Hilse, IVECO Brand President, udtaler:

     

    - Med Ny Daily går vi videre til det næste niveau - et niveau af smarte innovationer uden sidestykke på markedet. Den byder på komfort og sikkerhed i topklasse, enestående fleksibilitet og opgaveorienteret fokus i kombination med en betydelig reduktion af ejeromkostningerne og et konstant voksende udbud af IVECO ON-tjenester. For os i IVECO er forbedring en proces uden ende. Når vi har nået et mål, tager vi straks fat på det næste. Vi stopper aldrig.

     

    Davide Diana, IVECO Light Business Line Director, siger:

     

    - Hver Daily-generation har sat nye standarder, og denne har gjort Daily til et 'brand inden for IVECO-brandet' med vedvarende succes. I dag er Daily førende inden for den europæiske chassissektor og med Daily 7-tons-versionen også inden for undersegmentet med høj nyttelast. Den er tro mod sit kald om bæredygtighed og er referencepunkt inden for lette erhvervskøretøjer, som drives af alternative brændstoffer. Ny Daily gør sin entré på markedet for lette erhvervskøretøjer i et år, hvor den forventes at stige til det højeste niveau nogensinde. Indregistreringerne er vokset konstant i de sidste 3 kvartaler - en trendens som også IVECO følger.

     

    De vigtigste tendenser i erhvervskøretøjssektoren afspejler Ny Daily’s udviklingsspring, som bygger på køretøjets kerneværdier - alsidighed, robusthed, holdbarhedog præstationer, der har gjort den til en favorit i sit segment i mere end 40 år. Indførelse af innovative, kundecentrerede løsninger, gør Daily til et særdeles adaptivt, interaktivt, samarbejdsvilligt og opkoblet køretøj - generationens mest innovative lette erhvervskøretøj og kundens smarte samarbejdspartner.

     

     

    Inden for den hurtigt foranderlige erhvervsbilssektor, hvor Covid-19-pandemien har forstærket og fremskyndet de herskende tendenser, er det lykkedes Ny Daily at forudse kundernes krav. Sektoren for last-mile leverancer har oplevet et stort opsving, da forbrugernes anvendelse af e-handelen og budtjenesterne er øget drastisk under nedlukningerne. Dette skift i indkøbsvaner forventes til en vis grad at ville fortsætte, når restriktionerne lettes - med en deraf følgende vækst i efterspørgslen efter lette erhvervskøretøjer. Opkoblingsmulighederne er blevet en nødvendighed på alle områder af vores daglige liv - personlige som arbejdsrelaterede - og køretøjerne skal kunne opfylde dette krav. Bæredygtighed og ren luft er blevet endnu mere presserende, hvilket har ført til stadig strengere grænseværdier for emissioner fra køretøjer. Offentlige incitamenter til støtte for udbygningen af ny infrastruktur giver opsving i byggesektoren, som forventes at være til stor gavn for Daily chassisversionen samt IVECO’s Eurocargo i det mellemtunge segment.

     

    Intelligent AIR-PRO-affjedring: en enestående jævn og behagelig kørsel

    Ny Daily introducerer den revolutionerende AIR-PRO-luftaffjedring, der kontinuerligt tilpasser sig anvendelsesforholdene, hvilket giver en enestående glat og sikker kørsel for både fører og last. AIR-PRO Continuous Damping Control (CDC) er et eksklusivt system, som reagerer næsten øjeblikkeligt på ujævnheder på vejen, og for hver 10 millisekunder beregner det ideelle tryk på hver støddæmper for at levere den bedste dynamiske respons. Vibrationerne er reduceret med 25% og bidrager dermed yderligere til en virkelig behagelig køreoplevelse.

     

    Det intelligente AIR-PRO-system tilpasser sig også førerens krav og giver mulighed for at styre affjedringens adfærd. Ved at vælge indstillingen Soft kan føreren prioritere komforten. Vælges Load optimeres manøvreegenskaberne og krængningskontrollen ved fuld last. Eller føreren kan med Auto-indstillingen overlade det til systemet selv at tilpasse affjedringen. AIR-PRO-affjedringen tilpasser sig bilens last og reducerer krængningsvinklen med 30% i sving, hvilket forbedrer førerens sikkerhed og beskytter lasten.

     

    AIR-PRO-affjedringen gør læsning og losning let og effektiv ved at justere højden på køretøjets chassisramme på mindre end 10 sekunder. En hukommelsesfunktion gør det også muligt for føreren at lagre tilpasningen til de sædvanlige læssehøjder, så det bliver endnu nemmere at gøre køretøjet klar.

     

    Det intelligente AIR-PRO-system er let at styre via en dedikeret drejekontakt på instrumentpanelet og ny, intuitiv TFT-grafik.

     

     

    IVECO Driver Pal fra Alexa: førerens stemmebaserede samarbejdspartner

    Ny Daily er udstyret med IVECO Driver Pal,den banebrydende digitale samarbejdspartner, som styres ved hjælp af stemmen. Den er fuldt integreret med Alexa-teknologien, der gør, at føreren kan tage sit digitale liv med om bord i bilen, interagere via sin stemme med køretøjet og chaufførkollektivet samt tilgå IVECO’s opkoblede tjenester.

     

    Udover Alexas standardegenskaber, tilbyder IVECO Driver Pal den eksklusive MYIVECO-funktion, der er udviklet i samarbejde med Amazon Web Services, som gør det muligt for føreren at kontrollere køretøjets vedligeholdelsestilstand, indstille og styre navigationssystemet, anmode om assistance om nødvendigt, samt anmode om kørestilstip til at spare brændstof og køre sikkert.

    IVECO Driver Pal tager Daily's opkoblingsmuligheder til en ny højde, hvilket giver nem adgang til de opkoblede IVECO ON-tjenester,der er udviklet til at understøtte kundernes forretning på en proaktiv og effektiv måde.

     

    En anden eksklusiv funktion, MYCOMMUNITY, bringer føreren i kontakt med chaufførkollektivet. Her kan chaufførerne udveksle råd og bede om hjælp til at undgå ikke planlagte stop og forsinkelser og få information om trafikkøer og andre trafikforhold. Sprogbarriererne løses ved hjælp af automatisk oversættelse.

     

    Ny manuel gearkasse: behagelig køreoplevelse med klassens bedste gearskift og præcision

    Ny Daily introducerer en ny 6-trins manuel gearkasse, der tilbyder en fantastisk køreoplevelse med klassens bedste gearskift og indgrebspræcision. Ved bykørsel vil dette gøre den til en favorit blandt chaufførerne, som vil sætte pris på den højere komfort på lange dage bag rattet.

     

    Den nye gearkasse vil også bidrage til at sænke de samlede ejeromkostninger(TCO). Det har været muligt at kombinere 2,3-liters motoren med samme kobling som 3,0-liters motoren, hvilket forbedrer robustheden ved de mest krævende anvendelser og øger holdbarheden med op til 18%. Den nye gearkasse vil ikke kræve olieskift, da intervallet er blevet forlænget til 350.000 km, hvilket bidrager til en yderligere reduktion i service- og reparationsomkostningerne på op til 4%.

     

    Nye sæder med hukommelsesskum tilpasser sig efter føreren og giver uovertruffen komfort

    Ny Daily har helt nye sæder med indlæg af hukommelsesskum i midten af sædehynden, ryglænet og nakkestøtten – som den første lette erhvervsbil i sektoren. Skummet former sig efter kroppen, fordeler vægten jævnt og reducerer tryktoppene med op til 30%. Dette resulterer i en uovertruffen komfort og forebygger rygsmerter. Sidepartierne er forøget i tykkelsen med 15 mm høj-densitet-skum for at forbedre sidestøtten, øge sikkerheden højne køreoplevelsen. Høje mennesker vil sidde mere komfortabelt med den 20 mm længere og 15 mm tykkere frontpude, der giver bedre støtte til deres lange ben. Sædernes sider og håndtag har fået ny udformning, som gør det lettere at stige ind og ud af bilen, hvilket er ideelt ved dør-til-dør levering og vareudbringning som indebærer mange stop.



    Enestående motorudbud: ydeevne og bæredygtighed ved enhver opgave

    Ny Daily forbliver tro mod sit ry for alsidighed med sit omfattende motorudbud. Daily er det eneste køretøj, der tilbyder to motorer, der er optimeret til at levere den bedste ydelse uanset anvendelse. 2,3-liters F1A-motor med et effektområde, der spænder fra 116 hk til 156 hk (med godkendelse både til lette og tunge køretøjer), og 3,0-liters F1C-motor med effekt fra 160 hk til 207 hk. 2.3-liters F1A-motoren skiller sig ud for sin brændstoføkonomi og opnår op til 6% brændstofbesparelse ifølge WLTP-testproceduren sammenlignet med den tidligere model. Den nye manuelle gearkasse muliggør et op til 15% større drejningsmoment, hvilket forbedrer Ny Daily's præstationer ved krævende anvendelser, samt giver flere muligheder for opbygninger der kræver kraftudtag. Ny Daily forbliver tro mod sit bæredygtige kald med den kraftfulde og responsvillige CNG-motor på 3 liter, der leverer 136 hk og et drejningsmoment på 350 Nm.

     

    Ny Daily overholder kravene i Euro 6-D Final- og Euro VI-E-standarderne og opnår overensstemmelsesfaktor 1 (CF = 1) forud for reglernes ikrafttræden. Det betyder, at den overholder emissionsgrænserne under reelle driftsforhold og over køretøjets levetid. Den bruger et dobbelt SCR-efterbehandlingssystem, der er konstrueret fra bunden, så det ikke optager mere plads end i de tidligere modeller og dermed ikke har nogen indflydelse på køretøjets opbygningsmuligheder og Daily's legendariske alsidighed.

    Anbefalede artikler