<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Nordjysk Beslag

Nordjysk Beslags Håndværker- og Industrimesse åbner 21. august

  • Byggeriets udvikling
  • Værktøj
  • 2020-08-13

    Det sker med udvidede sikkerhedsforanstaltninger, når Nordjysk Beslag og Værktøj i Aalborg slår dørene op for årets Håndværker- og Industrimesse d. 21. og 22. august bliver det med mere end 40 boder med gode tilbud til håndværkere, industri og kvalitetsbevidste gør-det-selv folk.

    Messen præges i år af verdenssituationen, men udvidede sikkerhedsforanstaltninger gør det muligt at afholde arrangementet d. 21 og 22. august indenfor myndighedernes anbefalinger.

     

    - På grund af corona kommer messen i år til at sprede sig over vores to matrikler for at gøre det nemmere at holde afstand. Det betyder, at messen i år også kommer gennem vores store butik, som i løbet af foråret har fået en ordentlig overhaling i forbindelse med etablingen af vores nye 1. sal med et stort udvalg af arbejdstøj og sikkerhedsudstyr, fortæller direktør og medejer Finn Leleur Thomsen.

     

    Udvidede sikkerhedsforanstaltninger

    Udover at messen i år bliver delt i to, så der kan holdes behørig afstand, vil der naturligvis også være rig mulighed for at spritte hænder af og beskytte sig på anden vis.

     

    - Som forhandler af værnemidler som sprit, masker, dragter og meget andet har vi heldigvis haft løbende adgang til værnemidler som vi stiller til rådighed for vores kunder under messen, så vi kan afholde den på fuldstændig sikker vis. Derudover har vi hyret et antal professionelle vagter, som står klar til at hjælpe med sikkerhedsspørgsmål og som sørger for, at alle corona-relaterede sikkerhedsforbud overholdes, så vi kan koncentrere os om det vi er bedst til – nemlig at give råd og vejledning til vores kunder, siger salgschef, Allan Junge Madsen

     

     

    Stor opbakning fra leverandører

    På trods af coronaen har Nordjysk Beslag mødt stor opbakning fra leverandører og samarbejdspartnere, og messen bliver derfor med stort set samme antal udstillere som sidste år – men denne gang er årets tilbudsavis vokset med 15 % og derfor fyldt med endnu flere gode slagtilbud på alt fra arbejdstøj til befæstigelsesmaterialer og specialværktøj i høj kvalitet fra de mest kendte mærker. Mere end 40 leverandører har tilmeldt sig årets messe, men forsamlingsforbuddet gør, at ikke alle udstillingsboder er bemandet gennem hele forløbet.

     

    Messen åbner dørene fredag d. 21. August fra 9-16 og lørdag 9.30-12.00.

     

    Hvor og hvornår:

    Nordjysk Beslag, Gugvej 134 og Gugvej 136 i Aalborg SØ, 21., og 22. august 2020. Fredag kl. 9-16, lørdag 9.30-12.00

    Anbefalede artikler