Mølbak Landinspektører hjælper med dialogen på klimasikringsprojekter

Tekst af John Bo Northroup

Det er især kommuner og forsyningsselskaber, der tager initiativ til klimasikring og klimatilpasning, og i den forbindelse har behov for aftaler med lodsejere, der ejer jord med betydning for etablering og sikring klimasikringsanlæg .

 

 

Og det er her, at Mølbak Landinspektører, et af landets største landinspektørfirmaer, kommer ind i billedet. Mølbak hjælper med forhandlingsproces med lodsejere, fastsættelse af forslag til erstatningsniveau, optimering af det areal, der skal benyttes, udarbejdelse af oversigter over de rettigheder (servitutter og lign.), der påvirkes af anlægget, udarbejdelse af ekspropriationsmateriale og gennemførelse af åstedsforretning osv. ved ekspropriation. Aftalerne med lodsejerne kan enten være frivillig eller ved ekspropriation.

 

- Fordele og ulemper ved frivillige aftaler contra ekspropriation skal afvejes i forhold til den konkrete situation. Normalt vil man mene, at frivillige aftaler er at foretrække, men fordelene ved ekspropriation er bl.a., at lodsejerne ved et givent projekt modtager en ensartet og ikke individuelt forhandlet kompensation. Desuden er der ved lov fastlagte procedurer og klageadgange ved ekspropriation. Men i de fleste tilfælde bliver der indgået frivillige aftaler, fortæller Karsten Willeberg-Nielsen, landinspektør ved Mølbak Landinspektører.

 

Respektfuld dialog med grundejere

- Indgreb i den private ejendomsret er jo en grundlovssikret rettighed, som der med rette er stor respekt og opmærksomhed omkring. Derfor gør vi meget ud af dialog med de berørte grundejere både før, under og efter anlæggenes etablering. Det gælder uanset om der indgås frivillige aftaler eller ekspropriation. I vores rolle som rådgiver for kommunerne eller forsyningsvirksomhederne er der fokus på at beskrive og formidle den reelle og forventede betydning af indgrebet for de berørte grundejere. Det gælder uanset om der f.eks. er tale om en landbrugsejendom, der periodevis skal tåle oversvømmelse af deres marker, eller der er tale om en villahave, der f.eks. skal respektere tilstedeværelse af en ledning eller et dige, og i den forbindelse også skal tåle, at et digelaug eller lignende skal have adgang til ejendommen til at tilse og vedligeholde anlægget, fortsætter Karsten Willeberg-Nielsen.

 

Stormflodssikring ved Jyllinge Nordmark

At areal- og rettighedserhvervelse kan være uhyre komplekst, viser en case fra Jyllinge Nordmark ved Roskilde, der i 2013 blev hårdt ramt af oversvømmelser, da stormen Bodil ramte Danmark.

 

Mølbak Landinspektører har assisteret Roskilde Kommune i det længe imødesete projekt med at stormflodssikre omkring 500 ejendomme i Jyllinge Nordmark, der ligger ud til Roskilde Fjord og Værebro Å. Der er både indgået frivillige aftaler og gennemført ekspropriationer for at sikre de nødvendige arealer og rettigheder til at etablere projektet. Men afgørelserne om etablering af diger, sluse- og pumpeanlæg m.m. og erstatning herfor er trukket ud i flere omgange, bl.a. fordi nogle grundejere i første linje til diget anfægter erstatningsudregningen med henvisning til, at det først og fremmest er grundejere i bagvedliggende linjer, længere væk fra kysten, der vil få gavn af et stormflodssikringsdige. I sådanne meget komplekse sager kan Mølbak trække på årelang erfaring med ekspropriationsforretninger andre steder i landet.