Miljømærkning Danmark: Husk redskaberne til bæredygtigt byggeri

Indlæg af Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark og Public Affairs, Dansk Standard

Overalt i samfundet er der en stor ambition om at omstille til et bæredygtigt byggeri og sikre anvendelse af eksempelvis cirkulære og genbrugte byggematerialer. Men der er også en stor usikkerhed om, hvad det rigtige bæredygtige valg egentligt er. Denne usikkerhed kan bl.a. give sig udslag i, at man kigger ensidigt på én type byggematerialer, hvor der i højere grad kan være brug for en nuanceret forståelse af byggematerialernes forskellige egenskaber og klimabelastninger.

 

En af løsningerne på denne problemstilling er miljøvaredeklarationer (EPD´er), som er baseret på den europæiske standard EN 15804. Miljøvaredeklarationer bruges til at deklarere en byggevares miljøaftryk. Her ses både på ressourceforbrug, miljøpåvirkning ved produktion og anvendelse af byggevaren, samt en generel livscyklusanalyse. EPD’erne kan bruges til at sammenligne forskellige grupper af byggevarers miljøaftryk på en ensartet måde, og hermed bliver det lettere for dem, der planlægger og udfører et byggeri at træffe bæredygtige materialevalg i forbindelse med opførelse af nybyggeri eller renovering af eksisterende bygninger.

 

EPD’erne bør derfor efterspørges af alle aktører og bruges på alle byggematerialer for at sikre, at der er reel handling bag de grønne ord. Men vi har også brug for at fremhæve dem, der går den ekstra grønne mil.

 

Derfor har vi med de officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten, fokus på at fremhæve den allerbedste del af markedet, som derfor kan opnå certificering. Samtidigt strammer vi løbende kriterierne på baggrund af nyeste viden og udvikling inden for den enkelte branche. Den løbende skærpelse af krav motiverer til innovation fx ift. energieffektivitet og mere bæredygtigt ressourceforbrug og mere bæredygtig produktion.

 

 

Vores 30-årige erfaring med miljømærker viser, at ved at stille krav, så den bedste del af markedet kan opnå certificering og dermed en markedsfordel, skubber mærkerne også på den øvrige del af markedet. Dermed løftes hele markedet, og vi kommer et skridt nærmere den grønne omstilling.

 

Miljøkravene til byggevarer er produktspecifikke og lavet ud fra et livscyklusperspektiv. De omfatter dermed de største miljøpåvirkninger for det pågældende byggeprodukt. Det kan være krav til energiforbruget, der ligger i produktionen af byggematerialerne, eller skrappe kemikaliekrav til materialerne, og samtidig prioriteres brug af certificeret skovbrug og genanvendte materialer. Tilsvarende, når vi svanemærker et helt byggeri eller ved en renovering, er det en certificering, der sikrer, at byggeriet lever op til skrappe krav i hele livscyklus, dvs. krav til både materialer, byggeprocessen, brugsfasen samt affalds- og recirkuleringsfasen. 

 

Miljømærkerne har desuden den styrke, at de er let forståelige værktøjer med højt kendskab og troværdighed. 95 % af danskerne kender Svanemærket, og 63 % ser efter Svanemærket, når de vælger varer.  

 

I Gladsaxe Kommune har man besluttet, at alle nybyggede daginstitutioner skal være svanemærkede. De første to er allerede åbnet, og her viser erfaringerne, at udover tydelige positive miljøeffekter, faldt sygefraværet blandt personalet, og den generelle trivsel i bygningerne blev øget.

 

På samme måde viser erfaringer, at de personer, der flytter ind i svanemærkede lejligheder, har en tendens til at passe bedre på lejligheden. Det er således ikke kun miljømæssige gevinster, der opnås ved Svanemærket.

 

Men hvis vi vil tage klimakrisen alvorligt, skal det gå endnu hurtigere med omstillingen til bæredygtigt byggeri. Derfor er mit råd til branchen: Brug nu de redskaber, der allerede ligger lige for til at dokumentere de faktiske miljømæssige gevinster. Brug EPD’erne og brug Svanemærket både når I køber og sælger byggevarer, opfører nybyggeri eller renoverer eksisterende. På den måde er I med til at sikre en hurtig og effektiv omstilling til et bæredygtigt og cirkulært byggeri.