<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

MAX HN120 højtryks-tromlesømpistol til beton: Når noget virkeligt skal sidde godt fast!

  • Værktøj
  • Byggepladsen
  • 2019-06-17
  • | Af Alexander TengbjergAf Mikkel Weber Sandahl

    Vi ser, at mere og mere værktøj kører på batteri, men iTOOLS går mod strømmen. De fokuserer på højtryksværktøj fra den japanske producent MAX, da værktøjet er lettere og mindre, men med en højere ydeevne. MAX’s nye højtryks-tromlesømpistol til beton er med producentens egne ord: Verdens kraftigste højtryks-sømpistol.

    Pistolen kan indeholde 50 søm, og magasinet er justerbart til sømlængder fra 22 mm til 65 mm. Højtrykssystemet giver et lettere værktøj med mindre rekyl, samtidigt med at man har alle de hestekræfter til rådighed, man kunne ønske sig.

     

     

    Som bygningssnedker i en stor entreprenørvirksomhed kan man ikke undgå at stifte bekendtskab med en sømpistol til stål og beton. Steffen Slott Jørgensen, der nu kan kalde sig for DM Skills-vinder i bygningssnedkerkategorien, tager som den første fat i sømpistolen:

     

    - Jeg må indrømme, at den ikke er helt så intuitiv som gipsskruepistolen vi prøvede tidligere fra samme producent. Lademekanismen kan godt drille lidt, hvis ikke man kender den. Men når først man får det til at fungere, så skyder den da rigtigt hver gang, Steffen Slott Jørgensen, mens han slår noget metal ind i en stor betonklods og fortsætter:

     

    - Ja, der er da power på her. Man får ikke liget hevet noget ned ved et uheld, hvis først det er banket på plads med den her. Det er altså imponerende!

     



     

    Peter Johnny Hansen giver Steffen ret:

     

    - Sømbåndet drillede en smule, og det er ærgerligt, for ellers er det jo et fantastisk stykke værktøj. Jeg må virkelig give en stor ros til vægten også. Man skal lige vænne sig til den, men når først man har det, kan jeg da sagtens se fidusen i at bruge den her i flere timer ad gangen.

     

    Tobias Preilev går herefter i gang med at vedhæfte forskellige materialer i betonen:

     

    - Ja man får altså ikke de her søm ud igen, de bliver godt nok banket godt ind.

     

    Thomas Lomberg forsøger sig også med sømpistolen:

     

    - Det er sjovt at jeg aldrig har hørt om Itools eller Max-maskiner før jeg var med i denne her test. Men det har da været en positiv overraskelse, for det er nogle træfsikre maskiner.

     

    Tekniske specifikationer:

    Vægt: 2,9 kg

    Kapacitet: 50 søm på tromle

    Anbefalet arbejdstryk: 12-23 BAR

    Sømdimensioner: Ø2,9 - 3,8 mm

    Sømlængde: 22 ­65 mm

     

    Bygge- & Anlægsavisens håndværkerpanel

    Peter Johnny Hansen er faglærer på Roskilde Tekniske Skole og er også skolens Skills- og talenttræner. Han er uddannet møbel- og bygningssnedker og har blandt arbejdet i Norge og Gaza. Hans mål er at uddanne Danmarks bedste bygningssnedkere.

     

    Steffen Slott Jørgensen er i gang med at uddanne sig til bygningssnedker på Roskilde Tekniske Skole, hvor han også er en del af Skills-holdet. Hertil er han i lære hos Hoffmann, hvor han håndterer vidt forskellige opgaver, hvilket har været med til at give ham en bred håndværksmæssig forståelse. I april blev han danmarksmester ved Skills 2019 i bygningssnedkerkategorien.

     

    Thomas Lomberg er blikkenslager og udlært i 1994. Han laver alt inden for VVS-arbejde og er tilknyttet små og store projekter. Han er ansat i CG Enterprise, der siden 1927 har håndteret en bred vifte af opgaver i forbindelse med VVS-arbejde, hovedentrepriser såvel som tekniske storentrepriser og fagentrepriser.

     

    Tobias Preilev er i lære hos Hoffmann, hvor han startede som arbejdsdreng. Han er sidenhen startet på uddannelsen som bygningssnedker, og vandt i april Dansk Byggeris Arbejdsmiljøpris ved DM i Skills.

     

    Lasse Hald er indehaver af Jysk Skridsikring og er uddannet murer. Når ikke han tager rundt i hele landet for at skridsikre alt fra parkeringspladser til spaområder, arbejder han hos Øens Murerfirma for at holde murergerningen ved lige.

     

    En stor tak til STARK på Frederiksberg for at stille deres lokaler til rådighed for Bygge- & Anlægsavisens testpanel

     

    Anbefalede artikler