Living Better giver 12-taller i indeklima
Studerende på Zealand – Sjællands Erhvervsakademis bygningskonstruktør-linje har sat ny bundrekord for U-værdi ved hjælp af Ventilationsvinduer og en central udsugningsvarmepumpe.
De færreste vil nok blive begejstrede for en opgave, som ikke kan løses. Men sådan en har eleverne på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi alligevel fået i flere år. Her udsættes de kommende bygningskonstruktører for en funkisvilla, som har alt for store vinduespartier til at overholde bygningsreglementet.
- Vi nåede at tale om mulighederne for tykkere vægge, mere isolering eller at overtale bygherre til at bruge mindre vinduer. Det ville have gjort byggeriet meget dyrere og kunne have gjort konstruktionen for tung. Men så læste jeg heldigvis om Ventilationsvinduet, fortæller bygningskonstruktør-studerende Mathias Almin Christensen.
Hans gruppe fik hjælp af Horn Group til at beregne, hvordan Living Better kunne give det bedste indeklima i funkisvillaen. Ved at placere Ventilationsvinduer og en central udsugningsvarmepumpe undgik gruppen at gøre boligen mindre eller ændre på arkitektens tegninger. Resultatet var et 12-tal.
- Min gruppe var den første, som nåede så lav en U-værdi i opgaven. Lige nu bygger vi stålhaller på studiet, men når vi skal regne på indeklimaet i lejligheder på næste semester, vil jeg bestemt se på Living Better igen, siger Mathias Almin Christensen.
Den aktuelle energiramme for lavenergi er 27 kWh/m2 pr. år. Med Living Better endte funkisvillaen på bare 23 kWh/m2 pr. år.
Om Living Better
Living Better er et komplet indeklima-koncept, som kom på markedet i 2017.
Flere end 100 boliger, skoler og institutioner i hele Danmark har siden installeret Living Better.
Ventilationsvinduerne placeres, så hele boligen konstant får frisk, forvarmet luft.
Varmepumpen genvinder energien fra indeluften til opvarmning af gulvvarme og brugsvand.
Ventilationsvinduerne produceres i samme udtryk som boligens øvrige vinduer.
Ventiler og vinduer produceres af Horn Group, mens varmepumperne produceres af IKM.
Living Better er for nyligt nomineret til Årets Energiefficienspris i Tyskland.