<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Lager- og kontor ejendom udbydes til Femern- og Storstrømsentreprenører

  • Byggepladsen
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2020-03-17
  • | Af Frank Ulstrup

    Klos op ad Storstrømsbroen og med kun 45 km. til femernforbindelsen ligger det tidligere militære logistikcenter på Masnedø perfekt for de kommende anlægsprojekter. Michael Fossing fra DC Supply er åben for både salg og leje af de fire haller på i alt 6.572 m2. 

    72-årige Michael Fossing er en beskeden mand, der ikke lægger skjul på, at held har spillet en rolle i hans og familiens succes med bl.a. virksomhederne Danish Camp Supply og DC Supply


    Med en baggrund som skibsbygger og efter en periode med skibshandel, endte han nemlig i 1989 som leverandør til Forsvaret af bl.a. containerløsninger, telte og køkkener. 


    Faktisk fik Michael Fossing og hans familie så stor succes med firmaet Danish Camp Supply, at én af deres opgaver på et tidspunkt bestod i at levere ikke færre end 7000 beboelsescontainere i et konfliktområde. Og på en anden uroplaget lokation stod familien for en stor del af brændstofforsyningen til de vestlige styrker. 


    Da det gik allerbedst, havde man ikke færre end 600 ansatte på bl.a. Balkan, i Afrika og Mellemøsten, som igen servicerede forsvarsstyrker med bl.a. containerløsninger, komplette lejre og fødevarer. Dertil kom en række engagementer med civile samarbejdspartnere – f.eks. i forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen, hvor familien var med fra starten med alle former for udstyr og containere. 


    Det er med andre ord gået rigtig godt – også bedre end man måske kunne have forventet, siger Michael Fossing: 


    -Hverken jeg eller resten af familien har jo nogen uddannelse indenfor logistik, så ud over en masse hårdt arbejde, har vi bestemt også haft heldet med os, lyder det. 

     

     


    Forsvaret rømmede Masnedø
     

    I 2014 så det imidlertid ud til, at Fossing-familiens held var ved at være opbrugt.  


    På det tidspunkt blev Forsvarets logistikcenter, Danilog, nemlig nedlagt, og alle lejekontrakter opsagt.  


    -Det ramte bl.a. Danish Camp Supply, som i 2004 havde erhvervet den 30.255 m2 stor grund på Masnedø ved Vordingborg. Grunden indeholdt fire haller på i alt 6.572 m2., som man lejede ud til Forsvaret. 


    -Det var en streg i regningen, erkender Michael Fossing, som dog efterhånden fik dele af ejendommen lejet ud som civilt godshotel. 


    Held i uheld?
     

    Siden da har planerne om en ny Storstrømsbro og en Femernforbindelse som bekendt taget fart. 


    Så måske tilsmiler heldet alligevel endnu en gang Michael Fossing og familiefirmaet, der i dag hedder DC Supply: 


    -Det håber vi bestemt, siger han og uddyber: 


    -Hvis jeg skal være lidt fræk, tror jeg egentlig ikke, der skal så meget held til at få ejendommen solgt eller udlejet. Med sin placering klos op og ned ad Storstrømsbroen og ikke mere end 45 km. til Femern, ligger den jo helt perfekt – ikke mindst for de entreprenører, som skal arbejde på de to projekter og i den forbindelse får brug for opmagasinering, værksted og lignende faciliteter.  

     

     

     


    Meget mere end lager
     

    Og med ”lignende” henviser Michael Fossing til, at hal 4 indeholder 1506 m2 med både kantine, kontor og mandskabsrum – og at der er plads til meget mere, hvis lejer eller køber ønsker det. F.eks. vil det være muligt at udvide med en 20 mands kontorbygning og evt. indkvartering for op til 120 personer. 


    Dertil kommer, at bygning nr. 2 på 1006 m2 både er isoleret og opvarmet.  


    En sidste ting, der ifølge Michael Fossing gør ejendommen på Masnedøvej 73 attraktiv, er, at den netop er renoveret for halvanden million kr. 


    -Den har bl.a. fået nye døre og porte, og hele grunden er i øvrigt indhegnet og udstyret med elektronisk adgangskontrol og overvågning. Det er trods alt et tidligere militært anlæg, og som sådan burde det være klar til mange flere år i aktiv tjeneste, lyder det fra Michael Fossing, som henviser potentielt interesserede købere til at kontakte BMF Holding, der ejer bygningerne, på 40809803 eller mf@dc-supply.dk 

    Anbefalede artikler