<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
123
Annonce

Kvalitetssikring af dit byggeri i en cloud-baseret løsning: Hav dine nyeste optegnelser med dig hele tiden

  • 2021-07-20

    Kvalitetssikring er en vigtig faktor for byggeriets udførelse. Fejl og mangler allerede fra projektstart kan betyde problemer i forhold til udførelsen, som både kan give forsinkelser på byggeprojektet og budgetoverskridelse. Derudover kan det få alvorlige konsekvenser for bygningens ibrugtagning efterfølgende. 

    Som nævnt er det problematisk for et byggeprojekt, hvis kvalitetssikringen ikke er i orden. Årsagen til ubrugbare byggerier kan være mange, men oftest er det på grund af mangelfuldt projektmateriale, hvor der f.eks. ikke er koordineret ordentligt mellem de forskellige fagprofessioner. Et andet eksempel kunne også være, at der er for stort et gab mellem, hvor én proces slutter, og en ny starter. Uanset årsagen så er det enormt vigtigt at fange sådanne ting allerede i opstartsfasen samt løbende gennem de øvrige byggefaser.

     

    Der findes mange måder at kvalitetssikre og gennemgå et byggeri på, men uanset hvad skal det ske allerede fra start og løbende gennem hele byggeprocessen. Processen med kvalitetssikring indeholder granskning, som kan udføres både internt og eksternt.

     

    Fordelen ved at få en ekstern til at kigge på projektet er, at der kommer friske uvildige øjne på, som med større sandsynlighed kan se de små huller, der kunne være ved projekteringen af byggeriet. Ikke dermed sagt, at der ikke skal udføres egenkontrol senere på byggeriet.

     

    Uanset hvordan projektet granskes, så er kvalitetssikring af byggerier med til at sikre: 

    1. at der ikke kommer nogle større uforudsete udgifter, som får hele byggebudgettet til at skride
    2. at dem, der færdes på og omkring byggepladsen, kan færdes sikkerhedsmæssigt forsvarligt
    3. at konstruktionen kan bære ved ibrugtagning
    4. osv.

     

    Når en entreprenør eller anden part udfører kvalitetssikringen, skal den bl.a. indeholde følgende:

    • De basale informationer om byggeprojektet
    • Redegørelser over virksomhedens organisering, samt hvordan kvalitetssikringen skal udføres
    • En fortegnelse over alt det projektmateriale, der findes på byggeprojektet
    • Konklusioner fra granskning og gennemgangsmøder
    • En plan for egenkontrol
    • foto og videodokumentation
    • Kontrolskemaer – både til modtagelse og slutrapportering
    • Øvrigt notater
    • Rapporter med information om afvigelser
    Anbefalede artikler