KU: Dansk gennembrud: Sollys kan lave kemikalier og energi

 

Den petrokemiske industri er i dag en nødvendighed for at få vores samfund til at fungere, men udgør også et problem for både miljø og klima. Som de første i verden har forskere fra Københavns Universitet opdaget en proces i naturen, som de beskriver som omvendt fotosyntese.

 

Det går ud på, at solens stråler bruges til at nedbryde plantemasse i stedet for at opbygge den, som vi kender det fra fotosyntesen.

 

Solens stråler kan sammen med planternes klorofyl og et bestemt enzym nedbryde plante-biomassen til f.eks. kemiske stoffer, biobrændsel eller andre produkter, som det ellers tager lang tid at producere.

 

Omvendt fotosyntese kan blive en ”game changer”

- Det er en decideret "game changer", som kan ændre vores industrielle produktion af brændstoffer og kemikalier og reducere forureningen markant, siger professor Claus Felby fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som står i spidsen for forskningsresultatet.

 

- Det har hele tiden været der lige for næsen af os, og alligevel har ingen set det: At fotosyntesen ved hjælp af solen ikke blot får ting til at vokse, men at de samme principper også kan bruges til at nedbryde planteprodukter, så de frigiver deres stoffer.

 

Det betyder, at direkte sollys kan drive kemiske processer. Man udnytter den høje energi i solens lys, så processer kan finde sted, uden at der skal tilføres nogen anden form for energi, siger professor Claus Felby og tilføjer:

 

- Opdagelsen betyder, at vi vha. solen kan lave biobrændsler og biokemikalier til brug i f. eks. plastic hurtigere, ved lavere temperaturer og mere energi-effektivt. Nogle af de reaktioner, der i dag tager 24 timer, kan vha. solen gøres på blot 10 minutter, siger Claus Felby.

 

 

Hvad går omvendt fotosyntese ud på?

Forskerne har opdaget, at en række naturlige enzymer, kaldet "monooxygenaser", som man i dag bruger til at nedbryde sukkerstoffer fra planter til brug i biobrændsler, mangedobler deres effektivitet, hvis de udsættes for sollys:

 
Der er tale om en ”omvendt fotosyntese”, fordi enzymerne bruger luftens ilt og solens stråler til at nedbryde og omdanne kulstofforbindelserne i bl.a. planter, i stedet for at opbygge og producere ilt som ved den gængse opfattelse af fotosyntese, siger professor Poul Erik Jensen fra Copenhagen Plant Science Centre på Institut for Plante og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. 

Gennembruddet er resultatet af forskning på tværs af fagområder inden for plantevidenskab, biologi, bioteknologi og kemi og et eksempel på den forskning, der foregår i Copenhagen Plant Science Centre. Forskningsarbejdet er for størstedelen finansieret af Det Frie Forskningsråd.

 

Perspektiver i fremtiden

I fremtiden har ”den omvendte fotosyntese” potentiale til at nedbryde kemiske bindinger mellem kulstof og brint. Det kan betyde, at man vha. sollys omdanner methan fra f.eks. biogas-anlæg til det flydende brændstof methanol under almindelige biologiske betingelser.

 

Methanol er et meget attraktivt råstof, fordi det kan bruges direkte i den eksisterende petrokemiske industri og forarbejdes til brændstoffer, materialer og kemikalier.

 

- De mekanismer, der finder sted, når disse enzymer udnytter solens lys, er ikke forstået i detaljer, og det kommer til at kræve grundforskning på højt niveau at aflure naturens hemmeligheder, siger professor Morten J. Bjerrum fra Kemisk Institut på Københavns Universitet.

 

Der er brug for yderligere forsknings- og udviklingsarbejde før opdagelsen kan komme samfundet til gavn, men potentialet for denne opdagelse er i følge professor Morten J. Bjerrum noget af det største, vi har set i mange år.

 

Kilde: Copenhagen Plant Science Centre på Københavns Universitet