<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Case-Svejbaek-019_1920
Annonce

Kronospans klimagulve kan sikre gulvvarme på første sal

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2020-09-07
  • | Af Tim Panduro

    Novopan klimagulve fra Kronospan sikrer øget komfort for brugerne af gulvvarme – og den klimavenlige løsning er så let, at den uden problemer kan monteres på førstesale.

    Gulvvarme er populært. Men de traditionelle løsninger med rør nedstøbt i betongulve har sine udfordringer; de er langsomme både til at varme op og til at slippe varmen, det er ikke den mest miljøvenlige løsning. Og ikke mindst kan det være en temmelig stor udfordring at støbe et tungt betongulv i andet end stueplan på eksisterende byggerier.

    De udfordringer kan imødegås ved at vælge et andet gulvsystem.

    Siden 2008 har virksomheden Kronospan fra Pindstrup på Djursland produceret Novopan Klimagulve. Det består af spånplader på 22 eller 25 millimeter, der har fået fræset plads til en aluminiumsplade og en varmeslange. Aluminiumspladen bliver varmet af vandet og sender varmen hurtigt videre til boligen eller kontoret.

    - Man kan lægge sit trægulv direkte ovenpå, så man har sin varmekilde lige under gulvet. Det giver mulighed for hurtig opvarmning og nedkøling, mens man med et betongulv skal bruge timer på at varme 10-12 centimeter beton igennem, siger key account manager hos Kronospan Per Mortensen.


    Svalin-18_1600

     



    God økonomi og komfort
    Den hurtige opvarmning og nedkøling er god for varmeøkonomien – Kronospan vurderer selv, at der er en gevinst på fem til otte procent at hente, selv hvis man ikke benytter den indbyggede mulighed for natsænkning af temperaturen – og for komforten indendørs. Ikke mindst i foråret og efteråret, hvor solens stråler ofte er nok til at opvarme en bolig eller et kontor med stort lysindfald i dagtimerne, mens man efter solnedgang hurtigt må sætte ind med varme.

    Novopan Klimagulve giver også øget mulighed for at gennemføre den gode følelse af gulvvarme i boliger på flere etager.

    - Det er ofte umuligt at støbe et betongulv på første sal, så hvis man ønsker gulvvarme på begge etager under renovering af et ældre hus, er det en løsning, der er meget let at gå til, siger Per Mortensen.

    Mulighed for svanemærke
    Hvis øjet er rettet mod miljøet, kan klimagulvene også være med til at give en renere samvittighed. Spånplader består hovedsageligt af genbrugstræ, der bliver leveret til fabrikken på Djursland fra genbrugsstationer i hele Danmark. Når et klimagulv med tiden skal fjernes fra en bygning – for eksempel ved en nedrivning – vil pladerne kunne indgå i ny produktion af spånplader.

    - Den høje genbrugsandel gør, at alle vore produkter kan svanemærkes, og vi mærker, at den grønne profil har en betydning for kunderne, siger Per Mortensen, der understreger, at klimagulvene er lette at arbejde med.

    - Alle tømrere har prøvet at lægge et almindeligt spånpladegulv, og det her lægges i princippet på det samme måde, bortset fra, at der typisk vil være en vvs'er til at lægge slanger og sætte vand på, siger han.

    - Hvis man er i tvivl, er vi naturligvis altid klar til at vejlede, og på vores hjemmeside kan man finde både vejledninger og animationer, der forklarer, hvordan man skal lægge klimagulvene.





    Anbefalede artikler