<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Holdbare løsninger til gavn for bygherre og slutbrugere

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • 2019-11-26

    Areo er eksperter i fugefri belægninger til alle typer gulvarealer i parkeringshuse og parkeringskældre. De har mange års erfaring med polyurethan (PU), som er den foretrukne belægning til kørebaner og parkeringspladser i parkeringshuse. Hertil udfører Areo injicering med epoxy eller polyurethan og de er helt fremme i forhold til brugen af skumbeton.

    Det stigende antal biler på de danske veje og et øget fokus på at skabe rekreative områder i byrummet har skabt parkeringsudfordringer i byerne. Lovmæssige krav skal samtidig sikre, at der er et tilstrækkeligt areal til parkering, når et ejendomsområde udlægges. Derfor er det nødvendigt at tænke i innovative løsninger, når det gælder parkeringsforholdene i byerne.

     

    Den rigtige belægning til parkeringshuset

    De seneste år har der været fokus på at opføre og renovere parkeringshuse og parkeringskældre, hvor bilen er gemt væk, men samtidig er let tilgængelig for den enkelte borger. Areo er en vigtig aktør på markedet, fordi de kan tilbyde fugefri belægninger med polyurethan både i forbindelse med opførelse og renovering af parkeringshuse og parkeringskældre.

     

    Et parkeringshus består af mange forskellige flader f.eks. indendørs dæk, udendørs dæk, ramper og gangarealer, der hver især stiller specifikke krav til belægning.

     

    - Vi er specialister i at påføre en vandtæt polyurethanbelægning og membran, som beskytter parkeringshusets betonkonstruktion, og som forhindrer skader forårsaget af vand. 

    Polyurethanbelægningen har generelt set mange fordele. Det er slidstærkt, elastisk, æstetisk og komfortabelt. Belægningen kan desuden skræddersyes, så det passer til individuelle ønsker og behov, fortæller Michael Hougaard, direktør for salg og marketing i Areo.

     

     

     

    Areo Cardeck: Tilpasset den enkelte parkeringsløsning

    Areo kan med deres forskellige Areo Cardeck-produkter udføre polyurethanbelægninger i høj kvalitet, der er tilpasset den enkelte parkeringsløsning, til stor glæde for bygherre og de daglige brugere:

     

    - Produkterne i Areo Cardeck-serien har mange positive egenskaber. Fælles for produkterne er, at de kan anvendes på eksisterende asfaltbelægning, og de fås i flere forskellige farver, som kan tilpasses parkeringshusets design. Brugen af farver gør det samtidig nemt for bilisterne at orientere sig i parkeringshuset. Derudover er produkternes belægning slidstærk, hurtig at påføre, skridsikker, æstetisk flot, revneoverbyggende og vandtæt samt støj reducerende, så lyden fra hvinende dæk minimeres, siger Michael Hougaard og uddyber:

     

    - Areo Cardeck-produkterne oplyser dunkle og kedelige parkeringshuse. Det betyder, at brugerne oplever en øget sikkerhed og tryghed, når de benytter sig af parkeringshuset. 

     

    Fleksibel belægning

    Vores Areo Cardeck ID er en fleksibel polyurethanbelægning til indendørs brug. Derfor er den velegnet på etage-, terræn- og parkeringsdæk, hvor overfladen ikke bliver udsat for vind og vejr.

    Areo Cardeck ID er velegnet til overflader med let og middelsvær belastning og leveres med en tykkelse fra 2,5 til 4,0 mm, forklarer Michael Hougaard inden han også bringer Areo Cardeck ID plus på banen:

     

    - Areo Cardeck ID plus er udstyret med en vandtæt membran og er den velegnet til det øverste dæk i en parkeringskælder, fordi den forhindrer nedsivning af vand til de underliggende niveauer. Den er resistent over for kemisk spild, f.eks. olie og benzin fra biler og leveres med en tykkelse på 3,5 til 6,0 mm.

     

    Kan modstå vind og vejr

    Det øverste dæk i et parkeringshus er som regel ikke overdækket. Belægningen er derfor eksponeret for vind og vejr samt solens UV-stråler hele året rundt, hvilket stiller store krav til belægningen:

     

    - Derfor bør man tage Areo Cardeck ED i brug. Denne polyurethanbelægning er UV-bestandig og velegnet til udendørs brug og leveres i en tykkelse på 3,0 til 4,0 mm, fortæller Michael Hougaard og fortsætter:

     

    - I parkeringshuse og parkeringskældre bliver belægningen særligt belastet på ramper og i kurver. Det stiller også store krav til belægningens slidstyrke. Her kommer Areo Cardeck HD ind i billedet. Som vores andre produkter er der også her tale om en fleksibel polyurethanbelægning. Den er især velegnet til overflader med tung trafik, og belægningen kan håndtere den store belastning på ramper og i kurver. Den har desuden en skridsikker overflade, som øger sikkerheden i parkeringshuset. Denne belægning leveres i en tykkelse fra 4,0 til 6,0 mm.

     

     

    Skumbeton, et alternativ til EPS-beton

    Areo råder over mange kompetencer og fugefri belægninger til parkeringshuse er kun en af dem. Også indenfor skumbeton besidder de en efterspurgt viden, ikke mindst på grund af de udfordringer der opstår ved brugen af traditionel EPS-beton i byggeriet.

     

    Usikkerhed om EPS-beton

    Den 21. maj 2019 afholdt Det Stående Byggeudvalg et møde. På baggrund af mødet har flere medier med relation til byggebranchen beskrevet de udfordringer, der kan opstå, når EPS-beton anvendes i forbindelse med nybyggeri samt renovering af eksisterende bygninger.

     

    På mødet blev det konkluderet, at der kan være en betydelig risiko forbundet med brugen af EPS-beton, når det bruges i opbygning af gulvkonstruktioner. Materialet har i flere tilfælde vist sig at være for svagt til at klare de trykbelastninger, der må forventes at være i en gulvkonstruktion. Derudover har der været tilfælde, hvor gulvvarmeslanger er sprunget og har opfugtet gulvet.

     

    Der er på nuværende tidspunkt ikke defineret officielle regler eller anvisninger for anvendelse af EPS-beton. Dermed står rådgivere og entreprenører med et markant øget ansvar, når de vælger at benytte materialet. Men hvilke muligheder er der så?

     

    Et godt alternativ

    Et godt og holdbart alternativ til EPS-beton er Skumbeton fra Areo Undergulve A/S.

    Skumbeton er cement tilsat, vand og et additiv (skummiddel). Skumbeton har en lav vægt og anvendes derfor til nivellering og opbygning af undergulve, når der er brug for en vægtmæssig let opbygning.

     



    Fordelene ved skumbeton er mange:

     

    - Skumbeton er varme- og lydisolerende.

    - Skumbeton er vandreduceret for at give minimal tørretid – tørretiden er ca. 10 mm i døgnet.

    - Skumbeton er gangbar efter 1 døgn.

    - Skumbeton udlægges i lag fra 50 mm til 600 mm.

    - Skumbeton produceres i vores egen pumpebil, og produktionen sker kontinuerligt på stedet.

    - Skumbeton er CE-mærket EN 13 813 i henhold til byggevareforordningen under Trafik-, Bygge og Boligministeriet.

     

    - Vi kan hurtigt og effektivt udlægge Skumbeton, flydemørtel/tyndpuds til undergulve og gulvafretning i hele Danmark. Samtidig udlægger vi DGNB-certificeret Scan Underlay lyddug og

    25 mm EPS-plader, hvor varmeslanger påmonteres. Det vil sige, at vi klarer hele undergulvets opbygning. Vores uddannede mandskab og egen pumpebil sikrer en udførelse af høj kvalitet, og kunden sparer tid og materialer, fortæller Michael Hougaard.

     

    Injicering af revner og delaminering af betonkonstruktioner

    Areo udfører injicering med epoxy eller polyurethan, når beton slår revner, bliver porøst eller påvirket af vand. Injicering sikrer, at betonkonstruktionen igen er tæt, stærk og modstandsdygtig.

     

    Injicering er en teknik, som anvendes til udbedring af revner og hulrum i beton, murværk og fundamenter. Derudover kan injicering standse vandlækager ved rørgennemføringer, støbeskel eller dårligt støbt beton. Areo injicerer ved at bore huller omkring utæthederne. Derefter indsættes ventiler også kaldet nipler i hullerne. Epoxy eller polyurethan pumpes igennem niplerne, indtil lækagen er standset og eventuelle hulrum er udfyldte.

    Anbefalede artikler