
Hold græsplænen sund med disse simple råd
En flot græsplæne er noget, de fleste af os forsøger at opnå hver sommer. En grøn græsplæne gør nemlig det hele så meget bedre. Hold din græsplæne sund og flot med disse simple tricks.
Der er ikke noget flottere end synet af en grøn, flot og sund græsplæne, der ikke indeholder mos, ukrudt og bare pletter.
Mange tror, at græs er den nemmeste løsning i haven, samt at det ikke er tidskrævende. Men en flot og sund græsplæne er ikke noget, man kommer til uden arbejde.
Selvom det er om sommeren, vi er udenfor for at nyde vores græsplæne, kræver en sund græsplæne pleje og vedligeholdelse hele året rundt. Til gengæld får du mulighed for at nyde synet af din velplejede græsplæne hvert eneste år.
Mens det ikke er alle, der er født med grønne hænder, findes der simple tips og tricks, du kan gøre for at opnå den flotteste græsplæne på hele vejen.
Fra klipning af græsset til gødning samt meget mere er blot få af de ting, du kan give dig i kast med. Læs med videre for at finde flere gode tips og tricks til græsplænen!
Husk at slå græsplænen i den rette højde
At slå græsset er noget af det vigtigste, du kan gøre for at bevare en smuk og sund græsplæne. Du skal slå græsset mindst en gang om ugen, men klip aldrig mere end en tredjedel af græslængden ned.
Mange tror, at de kan slå græsset endnu kortere, så de ikke skal gentage opgaven igen lige med det samme, men det ender bare med at gå udover græsplænen. Når græsset skæres mere end nødvendigt, vokser det bare hurtigere for at genopbygge, hvad der er blevet klippet af.
Jo længere græsset er, jo mere skygge giver det også til rødderne. Dette vil holde vandet i jorden og hjælpe med at holde rødderne kølige. Længere græsstrå bekæmper også ukrudt mere effektivt sammenlignet med kortere græsstrå. Du skal derfor være opmærksom på klippelængen, da mange haveejere slår græsset alt for kort, hvilket ikke er godt for rodnettet.
Det er også en god idé at slå i et andet mønster næste gang, du slår din græsplæne. Dette vil sørge for, at græsstråene bliver klippet anderledes hver eneste gang, hvilket kan ende med, at du får fat i mere og mere ukrudt.
Tip! Du kan vælge selv at slå din græsplæne med en græsslåmaskine. Men hvis du ikke har meget tid i hverdagen, kan du vælge at investere i en robotplæneklipper.
En robotplæneklipper hjælper dig med at slå græsset, så du ikke selv behøver at tænke på det.
Hos Forbrugsguiden.dk kan du få hjælp til at finde de bedste robotplæneklippere på markedet. I denne test af robotplæneklippere, har de samlet alle de modeller der har fået de bedste anmeldelser af eksperterne, i en række forskellige anerkendte ekspert tests.
Gød din græsplæne
En græsplæne skal gødes en enkelt eller flere gange om året. Gødning kan hjælpe med at holde græsplænen sund samt flot og grøn. Du kan enten gøre brug af kunstig eller naturlig gødning afhængig af dine præferencer.
Naturlig gødning kan også blot være det græs, der bliver klippet af ved en græsslåning. I dag har flere græsslåmaskiner en funktion, der hjælper med at gøde græsplænen ved at sprede det afklippede græs ud på plænen igen.
Valget af gødning har indflydelse på, hvor mange gange du skal gøde din græsplæne om året. Hvis du vælger naturlig gødning, er det nok at gøde din græsplæne en gang om året.
Kunstgødning skal helst placeres på din græsplæne tre gange om året, da dette sikrer det bedste resultat. Du skal gøde græsset med kunstgødning i foråret, i sommeren samt i sensommeren.
Riv plænen igennem
På en sund græsplæne skal rødderne have mulighed for at ånde. Det er derfor en god idé at rive plænen godt igennem en gang om året. Dette sikrer, at overskydende materiale fra diverse planter samt plænens filtlag og mos bliver fjernet.
Du kan gøre dette enten med hjælp fra håndkraft eller ved brug af en vertikalskærer, der går endnu mere ned i dybden, end hvad du typisk vil kunne med håndkraft.
En vertikalskæring vil typisk efterlade bare pletter i græsset, hvor der tidligere var mos. Det anbefales derfor, at du sår nyt græs bagefter.
Såning af nye frø i græsplænen
Vertikalskæreren kan efterlade bare pletter i græsplænen. Det betyder, at du hurtigst muligt bagefter skal fylde pletterne op med nye græsfrø.
Dette forhindrer ukrudt i at nå at tage fat. Hvis der er kommet skader efter vinteren i græsplænen, kan du også så nye græsfrø her for at undgå en invasion af ukrudt.
Vær opmærksom på at græsfrø både kræver fugt og varme for at kunne spire. Græsfrøene kan også beskyttes ved at drysse sand ovenpå blandet med kompost, efter du har sået.
Ved at fordele sandet jævnt over de nye græsfrø kan du forhindre udtørring af frøene. At give græsplænen en topdressing er med til at forbedre græssets vækstbetingelser.
Skal jeg vande græsplænen eller ej?
Du kan vælge at vande græsplænen i de tørre perioder, hvis du har mulighed for det. Du skal naturligvis være opmærksom på, om der er vandingsforbud eller ej.
Der er dog også andre eksperter, der ikke anbefaler at vande græsplænen om sommeren. Men hvis du allerede er gået i gang, skal du ikke stoppe igen. De forklarer nemlig, at din græsplæne igen vil se flot og sund ud næste gang, der kommer en regnbyge.
Fjern ukrudt
Et sidste tip er at fjerne ukrudt. Ingen græsplæne kan nogensinde være fri fra ukrudt, og du ønsker måske heller ikke, at alt ukrudt skal fjernes.
Ukrudt giver nemlig gavnlige næringsstoffer til plænen ligeså vel, som det kan hjælpe med at fjerne og kontrollere insekter, der angriber græsset.
Men hvis din græsplæne er fyldt med ukrudt, vil det naturligvis ikke skade at fjerne noget af det. De mest traditionelle former for ukrudt er mælkebøtter og andre former for kløver.
Hvis du anvender en ukrudtsfjerner, skal du være opmærksom på, hvilket produkt det er, da det i sidste ende løber ned i jorden og vandet. Det anbefales derfor, at du fjerner mælkebøtter med håndkraft.
Ønsker du at finde flere tips og tricks til at holde din græsplæne flot og sund, kan du klikke ind her og læse denne artikel fra Forbrugerrådet Tænk.