Facaderenovering med stort potentiale
En bygnings facade har stor betydning i det samlede klimaaftryk, når vi bygger nyt og når vi renoverer. Særligt nybyggeri med forudgående nedrivning trækker veksler på de kostbare ressourcer. Partnerne bag REBUS har, med den nye REBUS-facade, skabt en løsning, som kan optimere fremtidens facaderenovering på en række parametre.
Når vi ser på den eksisterende bygningsmasse og facaderenovering, så skal facaderne i dag leve op til krav om både performance i forhold til varmetab, ventilation, dagslys og æstetik. Samtidig skal de ikke være dyre og de skal være fleksible, da bygherre ofte har krav til facadens funktionalitet og udseende.
De mange krav, økonomien og ønsket om designfrihed, var afsættet for den facadeløsning, som Samfundspartnerskabet REBUS ville skabe – og så var det vigtigt, at konceptet for den nye facadeløsning også fokuserede på ressourceforbruget.
Afgørende byggeproces
Opgaven med at måle ressourceforbruget fra den nye facadeløsning, landede hos Stefania Butera fra Teknologisk Institut, som er specialist i blandt andet LCA. Spørgsmålet er, hvor man bedst kan optimere ressourceforbruget i en renovering?
- Når vi renoverer vores bygninger, skal vi gøre det på en måde, så vi reducerer ressourceforbruget i videst mulige omfang. I REBUS-projektet har vi arbejdet med en holistisk tilgang til facadeløsningen og de materialer der er anvendt i REBUS-facaden, er som udgangspunkt både gængse og velafprøvede materialer. Samtidig har det været en målsætning at gøre selve renoveringsprocessen mere effektiv, hvor vi har haft fokus på bl.a. spild, forklarer Stefania Butera.
Ved at anvende REBUS-facaden fremfor traditionelle facader, er det muligt at spare ca. 10.000 kgCO2 ækv./bygning – og det svarer faktisk kun til ca. 3 % af det samlede CO2 aftryk, over hele byggeriets livscyklus. REBUS’ fokus på byggeprocessen har til gengæld båret frugt, idet LCA-analysen afslører, at det mest markante bidrag kommer fra selve byggeprocessen, hvor aftrykket er næsten halveret (48 %).
Projektleder, Martha Katrine Sørensen
- Når vi sammenligner LCA for en REBUS facaderenovering med en traditionel facaderenovering, så er selve byggeprocessen der, hvor vi virkeligt kan ændre noget og spare på ressourcerne, siger Stefania Butera og uddyber.
- I den total LCA-beregning, vi har gennemført, for henholdsvis en REBUS-renovering og en traditionel renovering, er alle faser inkluderet - fra udvinding af råstoffer til nedrivning og affaldsbehandling (Faser A1-A3, A4-A5, B1-B6, C1-C4), mens fase A5 repræsenterer byggeprocessen og bl.a. dækker over spild og håndtering på byggepladsen, herunder også energiforbrug under byggefasen samt nedrivning af den eksisterende facade. Her har vi klart en opgave i at minimere CO2-udledningen, forklarer Stefania Butera.
Med REBUS-facaden er det muligt at nedbringe CO2-aftrykket fra byggeprocessen, fordi facaden er designet som en fleksibel løsning, som sættes udenpå den eksisterende facade.
- Dermed undgår vi også den klimabelastende nedrivning af den gamle facade. Samtidig er REBUS-facaden præfabrikeret, hvilket betyder, at facadeproduktionen er optimeret mht. materialespild og energiforbrug på fabrikken – i modsætning til en produktion på byggepladsen, som ofte er ineffektiv og resulterer i stort materialespild, siger Stefania Butera.
Stærkt koncept
Konceptet for REBUS-facaden er præfabrikerede facader til renoveringer, målrettet elementbyggeri fra 1960’erne og 1970’erne, hvor det er muligt at sætte lette facader uden på de eksisterende. Projektleder Martha Katrine Sørensen fortæller.
- Med REBUS-facadekoncepterne præsenterer vi er en ny tilgang til facaderenovering, hvor udgangspunktet er produktet i stedet for projektet, som vi jo normalt ser i renoveringsprojekter. Vi har valgt at fokusere på elementbyggeri fra 1960’erne og 1970’erne, da en stor del af den eksisterende bygningsmasse i Danmark netop består af den slags elementbyggeri. Som udgangspunkt er tanken, at REBUS-facaden via specialdesignede beslag skal hænges op i de bærende tværvægge, forklarer Martha Katrine Sørensen og fortsætter.
- Med REBUS’ facadeløsning har bygherre mulighed for at se produktet allerede i den forberedende fase samt træffe en række valg møntet på facadens arkitektoniske udtryk og performance. Det kan fx være energi/indeklima, ressourcer/bæredygtighed samt pris. Det bliver muliggjort ved hjælp af en konfigurator med et facadekatalog, som er udviklet i projektet. Data kan desuden anvendes tidligt i processen, i dialogen med myndigheder og beboere, forklarer Martha Katrine Sørensen.
Stefania Butera, Teknologisk Institut
Potentiale til mere
I REBUS har fokus været på renovering af netop den eksisterende bygningsmasse og udgangspunktet har været renovering frem for nedrivning og nybyg. Det giver mening at tilføre det eksisterende byggeri værdi og kvalitet i forhold til at rive ned og bygge nyt - til gavn for beboere, økonomi og ressourceforbrug. Samtidig har fokus været på, at renovering af facaden skulle belaste beboerne mindst muligt, og det er lykkedes med REBUS-facaden.
Selvom facadekonceptet er bygget op om én type bygninger, er ambitionen også at udvikle facadeløsningen til andre typer bygninger.
- I REBUS har vi valgt at fokusere på én bygningstype. Men i princippet behøver det ikke stoppe her, for facaderne vil også kunne udvikles til andre typer byggerier og dermed være med til at spare endnu flere ressourcer ved fremtidige renoveringer, slutter Martha Katrine Sørensen.
