Dansk Vejforening: Usikker fremtid for anlægsbranchen

Indlæg af Helle Rasmussen, sekretariatschef, Dansk Vejforening

 

For en interesseorganisation som Dansk Vejforening, der i årevis hos politikerne har efterspurgt en langsigtet infrastrukturplan for så at få en plan fra den tidligere regering og til at få den fjernet sidste år med den nye regering til nu utålmodigt at vente på en ny plan, kan det til tider være meget frustrerende for vores medlemmer. At en ny infrastrukturaftale skal være baseret på et bredt forlig, er vi helt enige i. Vores næste plan må og skal overleve flere regeringsperioder. Det vil være til gavn for den enkelte borger, der har brug for en effektiv infrastruktur. Og det vil være til gavn for branchen, der med ro i maven ved, at der vil være projekter flere år frem og kan planlægge ud fra dette. At vi skal skabe en mere grøn og bæredygtig mobilitet er vi også fuldstændigt enige med den nye regering i. Men at den nye klimaplan skal sætte en stopper for udviklingen af vejinfrastruktur i landet ser vi som problematisk. For trængslen på vejene stiger stadig, der kommer flere og flere biler, og for en meget stor del af den danske befolkning, er bilen altså det foretrukne transportmiddel. Den giver den nødvendige fleksibilitet, som mange familier har brug for i hverdagen, når der skal hentes og afleveres børn i institution, skole og andre fritidsaktiviteter.

 

Dansk Byggeri har fået foretaget beregninger, der viser, at trængslen på motorvejene i 2025 vil være fordoblet. Det er høje tal, som regeringen bør tage seriøst og handle på – gerne ved at etablere ny vejinfrastruktur og udvide den eksisterende. Naturligvis vil en effektiv og attraktiv kollektiv trafik være at foretrække i de større byer, men uden for de større byer er vejinfrastrukturen nødt til at følge med efterspørgslen. Fremtidens biler bliver på et tidspunkt selvkørende, og her er udsigterne ikke, at det betyder, at vi får færre biler på vejene. Tværtimod. Der vil komme flere.

 

Der findes mange løsninger til en grøn vejinfrastruktur. Drivmidler er naturligvis en stor spiller her, men man kan også inddrage ITS-løsninger og man kan genbruge asfalt. Og sidst men ikke mindst, ønsker politikerne et Danmark i vækst, er velfungerende infrastruktur altså en forudsætning. Det er ren logik.

 

 

Anlægsbranchen

Med lange udsigter til en ny infrastrukturplan der skal samle Danmark, kan det se sort ud for anlægsbranchen. 2019 sluttede også dårligt med en aftale om finanslov for 2020 uden lovede investeringer i vejinfrastruktur trods utallige opfordringer fra branche og erhvervsliv om netop det. På grund af den manglende aktivitet og de desværre dårlige udsigter for nye anlægsopgaver i nær fremtid, oplever vi, at flere virksomheder må ud i omstruktureringer og sende gode medarbejdere hjem. Det er skidt for den enkelte person, der mister sit arbejde men også for branchen, der mister viden og kompetencer.

 

Det er sikkert og vist, at balancerede og regelmæssige investeringer i infrastruktur er langt bedre for branchen end den stop-and-go tendens, vi desværre har set alt for meget til. Og der er masser af vejprojekter at tage fat i. Eksempelvis er der vedtaget anlægslov for hele motorvejen til Frederikssund, men der er ingen penge til den tredje etape, som mangler.

 

Dansk Vejforenings Debatoplæg om en masterplan for vejene frem mod år 2040

Dansk Vejforening lancerede for få år siden en masterplan for udvikling af vejinfrastrukturen frem mod 2040. Her kommer vi med konkrete forslag til, hvordan man kommer trængslen til livs, og det gøres blandt andet ved at udvide flere eksisterende motorveje samt anlæggelse af nye. En Kattegatforbindelse er desuden helt afgørende for også at komme det sårbare motorvejsnet til livs. Vælter en lastbil på Storebæltsbroen, eller sker der andre uheld, er der høj risiko for at sidde i kø i timevis. Med en anden broforbindelse kommer vi langt.

 

Se Dansk Vejforenings Debatoplæg om en masterplan for vejene frem mod år 2040 her