Byg-Erfa: Manglende fokus på eksponeringsklasser kan koste dyrt

Eksponeringsklasserne anvendes til at kategorisere de påvirkninger, som murværk er udsat for, så producenter entydigt kan deklarere, hvor hvilke materialer kan anvendes. Eksponeringsklasser hjælper altså med at anskueliggøre, hvor hårdt et byggeri bliver ’angrebet’ af det lokale klima.

Den oplysning bør bruges i projekteringen af et byggeri, især hvis et byggeri ligger tæt på en kyststrækning og derfor eksponeres for voldsom vind og saltvand i luften.

 

- Dén påvirkning kan ikke alle byggematerialer holde til, hvorfor valget af murværk – tegl og mørtel – er vigtigt at koordinere i projekteringen. Især hvis den udførende håndværker ikke kender de lokale påvirkninger fra vand, frost, salt og kemiske stoffer, forklarer Poul Dupont Christiansen.

 

Han er rådgivende ingeniør og forfatter til erfaringsbladet ’Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen’ fra Fonden BYG-ERFA, som denne artikel tager udgangspunkt i.

 

- Det kan være meget tilfældigt, om der bliver taget hensyn til eksponeringsklasser i projekteringen på trods af, at det er en meget vigtig forudsætning at have med i planlægningen, inden byggeriet går i gang, siger han.

 

Forvitring og afmeling

Kort sagt handler det om at sikre, at bygningen holder byggeteknisk og derfor står fysisk stærkt i mange år fremover, uanset om den ligger særligt eksponeret eller ej.

 

- Derfor skal man tidligt i projekteringen tage højde for eksponeringen, så den kan klassificeres, og der ved materialevalg kan tages højde for påvirkningen fra vand, frost, salt og kemiske stoffer. Ellers kan der ske forskellige skader, f.eks. en forvitring, dvs. en pulverisering eller et sammenbrud, hvor murværk – tegl og mørtel – i byggeriets sokkel oftest går i stykker og simpelthen smuldrer, forklarer Poul Dupont Christensen.

 

Han tilføjer, at det netop oftest er ved soklen, at problemerne begynder, fordi bygningen også udsættes for vejsalt her.

 

- Derfor skal de udførende håndværkere være bevidste om, hvilke sten med hvilken eksponeringsklasse, der skal bruges hvor. Og det samme med mørtel og bindere. For du skal bruge nogle andre sten, bindere og en anden mørtel, når du bor ved Vesterhavet end inde i Aarhus”, siger Poul Dupont Christiansen og henviser til føromtalte BYG-ERFA-erfaringsblad, der på et danmarkskort viser, hvor hvilke eksponeringsklasser er relevante.

 

Lokalkendskab er ikke en selvfølge

Tidligere valgte man i højere grad lokale håndværkere med lokalkendskab til klimapåvirkninger til at udføre det projekterede arbejde end i dag, hvor arkitekter og rådgivende ingeniører fra hele kloden kan tegne og projektere et byggeri f.eks. ved Cold Hawaii eller på Bornholms vestkyst – begge steder, der er meget udsat for stærk vind og havgus-påvirkninger, forklarer Poul Dupont Christiansen.

 

Og netop derfor er kendskabet til eksponeringsklasser – og hvilke byggetekniske tiltag, der kan påvirke klassificeringen – afgørende at have med i projekteringsfasen.

 

- For eksempel har det stor indflydelse, om fundamentet er omgivet af jord eller sand under terræn, idet førstnævnte kræver hårdere sten med en højere eksponeringsklasse. Det kan volde problemer hos arkitekterne, fordi der findes langt færre sten med høj eksponeringsklasse at vælge imellem. Men nøglen til at bygge solidt og langtidsholdbart er at forholde sig til undergrunden samt påvirkningen fra vand, frost, salt og kemiske stoffer og derigennem rette sig efter den aktuelle eksponeringsklasse, fortæller Poul Dupont Christiansen.

 

Han er glad for, at BYG-ERFA formidler og distribuerer denne viden ad forskellige kanaler, så han har et sted at henvise de arkitekter, der henvender sig til ham for at få råd.

 

- Det er den rådgivendes ansvar, men da mange rådgivere og projekterende sidder inde i byerne – uden lokalkendskab – og beregner på byggerier rundt om i hele landet, er det afgørende, at denne viden findes fagligt klarlagt og formidlet ét sted, siger Poul Dupont Christiansen.

 

Denne artikel bygger på uddrag af erfaringsbladet ’Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen’ med ID-nr.: (21) 19 09 03. Her beskrives eksponeringsklasserne i en række situationer, der ikke er beskrevet i murværksnormen.

 

 

Om eksponeringsklasser

• Eksponeringsklasserne er overordnet opdelt i klasserne MX1-MX5:
• Passivt miljø: MX1
• Moderat miljø: MX2 til MX 3.1
• Aggressivt miljø: MX 3.2 til MX5.
• Eksponeringsklasserne er detaljeret angivet i Eurocodes og tilhørende nationale annekser for murværkskonstruktioner for forskellige grundlæggende konstruktioner.

 

Murværk tæt på kysten

Murværk anvendt udendørs i det rødskraverede område skal altid regnes for at være i eksponeringsklasse MX4. Tæt på andre kyster skal der foretages en vurdering, men typisk kan der være tale om MX4 i ca. 1 kilometers afstand fra kyster, der ikke ligger i læ. For det udvendige murværk er det ikke her muligt at reducere eksponeringsklassen, f.eks. ved etablering af udhæng.