<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
BOSCH1

Bosch løfter sløret for verdens stærkeste bore-/skruemaskiner

  • Byggepladsen
  • Værktøj
  • 2021-05-07
  • | Af Alexander Tengbjerg

    Bosch har løftet sløret for en række spændende nyheder indenfor deres BITURBO-serie, heriblandt verdens stærkeste bore-/skruemaskiner. Vi var ude hos Bosch for at se nærmere på deres buffet af varme nyheder.

    Det er ikke ydmyghed, der for tiden præger Bosch’ danske hovedkontor. De hævder nemlig at have lanceret ”Verdens stærkeste batteridrevne bore-/skruemaskiner”, med de tungetvistende navne: GSR 18V-150 C- og GSB 18V-150 C Professional. Men det er ikke bare tom snak, for maskinerne fra BITURBO-serien er blevet testet af Dekra Testing i Tyskland. Bosch har også vist nyhederne frem for pressen, hvor Bygge- & Anlægsavisen naturligvis også fik fingrene i de nye maskiner, der lanceres her i maj.

    b
    bb - Kopi
    bbb
     
     



    Men hvordan får man hevet så mange kræfter ud af en relativt lille maskine. Det skyldes bl.a. en optimeret kulfri motor og det nye ProCore18V-batteri med 8,0 Ah. Batteriet har en bedre køling end forgængerne, der giver en markant længere levetid. Og de 50% ekstra power gør det muligt for batteriet at konkurrere med en 1.800 W maskine på ledning. Spørgsmålet er så, hvad gør man med sin gamle urskov af Bosch-batterier når de nye maskiner lander i varevognen?

     

    - Alle vores 18V slidingpack-batterier og maskiner er kompatible helt tilbage til vores line up fra 2008. Så vores nye BITURBO-serie og ProCore batterier duer på tværs af hele sortimentet, fortæller Lasse Dalsgaard, Country business director hos Robert Bosch A/S.

     

     

    Kør elbil med boremaskinen

    I rå tal præsterer maskinerne også flot med et maks-moment på 150 Nm og op til 2.200 RPM. Deres laveste moment er på 84 Nm så den kan også bruges til dagligdagsopgaverne. Skal nogle af tallene oversættes til noget mere håndgribeligt, betyder det at de nye BITURBO-maskiner kan bore huller op til 150 mm med hulsave i træ.

     

    Der er naturligvis også KickBack Control på maskinen, hvilket vores udsendte journalist var glad for da han prøvede bore- skruemaskinen. For det er ikke bare sjov og ballade når først den går i gang, men da chokket over dens momentum havde lagt sig, opdager man hurtigt at der er god kontrol over maskinen.

     

    - Hiver du motoren ud af en bil kan du jo bare sætte en af de her maskiner til hver af hjulene og så har du en kraftfuld elbil, joker Dan Eriksen, som er Key User Manager hos Robert Bosch A/S.



    Slut med (dårlige) skæve vinkler

    Som noget helt nyt har Bosch også introduceret Electronic Angle Detection (EAD), som er med til at fremtidssikre brugerens arbejde. Med EAD kan vinkler indstilles direkte på mobilen, ligesom hyppigt brugte vinkler på fx 45° og 60° kan vælges direkte på displayet på maskinen, hvilket øger præcisionen og sparer brugeren tid. Så kan man overlade alle de svære skrueopgaver til lærlingen uden at frygte at deres utrænede øjemål laver rod i opgaverne.

     

    Mange nyheder i maj

    Der blev også løftet sløret for andre nyheder i BITURBO-serien. Heriblandt vinkelsliberne GWS 18V-15 C Professional, GWS 18V-15 SC Professional og GWX 18V-15 SC Professional. De nye vinkelslibere skærer op til 50 pct. hurtigere end den hidtil stærkeste 18 volt-vinkelsliber fra Bosch og et nyt udvalg af klinger gør maskinerne til et spændende valg.

     

    Dertil er der også blevet løftet sløret for nye kap-/geringssave, dyksave, rundsave og borehammere. Alle sammen i BITURBO-serien. De nyheder gemmer vi dog til senere efter at Bygge- & Anlægsavisens testpanel har fået gennemtestet dem senere på måneden.

     

    BOSCH3
    BOSCH4
     

    Afslutningsvis præsenterede Bosch også en nyhed, der ikke var fra BITURBO-serien, men som alligevel vakte stor interesse. Der er her tale om to ergonomiske excenterslibere på henholdsvis 12 og 18 volt.

     

    Det praktiske design gør det muligt at føre både GEX 12V-125- og GEX 18V-125 Professional med én hånd uden at miste kontrol. GEX 18V-125 har et af markedets laveste vibrationsniveauer på kun 1,9 m/s2, og den egner sig derfor til længerevarende arbejde. Selv vores udsendte rapporter formåede at kontrollere excentersliberen med en hånd og mærkede ikke nogen nævneværdige rystelser.

    BOSCH2Jan Lindbjerg, Dan Eriksen og Lasse Dalsgaard fra Bosch viste stolt de store nyheder frem for pressen.



    Anbefalede artikler