Boligjobordning: Fokus på grønne boliger og sikring af danske arbejds-pladser

Indlæg af skatteøkonom i DI Bo Sandberg

 

 

Et forbedret håndværker- og servicefradrag ligger fint i tråd med andre tiltag, som er taget efter coronakrisen ramte: Det suspenderede anlægsloft har muliggjort en mere intensiv indsats for energiforbedringer af de kommunale bygninger. Og aktiveringen af 18 mia. kr. fra Landsbyggefonden i 2020 og 2021 giver et markant løft til renovering af almene boliger. På samme måde vil et forbedret håndværkerfradrag stimulere renovering af de private boliger. Og det vil være god timing med et ekstra incitament til at købe momsregistrerede service- eller håndværksydelser her i efterårs- og vintermånederne, hvor der allerede er sendt ca. 40 mia. kr. i feriepenge ud til forbrug blandt danskerne.

 

DI har fire konkrete forslag til en forbedret og mere simpel Boligjobordning:

• Fradraget forsimples, så familierne selv frit kan vælge, hvordan det årlige beløb skal fordeles mellem serviceopgaver som f. eks. rengøring og håndværksopgaver.

 

• Fradraget skal kunne anvendes til alt håndværksarbejde, dvs. også f.eks. indvendigt malerarbejde samt køkken- og badeværelsesrenoveringer fremfor den nuværende smalle positivliste med energirenoveringsopgaver, der er gældende i dag. Samtidig bør der gives fradrag for professionel hjælp til andre typiske gør-det-selv ydelser som f.eks. flyttehjælp.

 

• Op til tre års ubrugt fradrag skal kunne puljes og anvendes inden for samme kalenderår, så større renoveringsprojekter kan gennemføres.

 

• Det årlige fradragsbeløb hæves fra de nuværende 18.700 kr. til op mod 25.000 kr. per person årligt.

 

 

Men er der da ikke rigeligt gang i hjulene i byggebranchen, kan man med nogen ret spørge? Dertil er der for det første at sige, at fradraget jo dækker både serviceopgaver og håndværk. For det andet ved vi, at fradraget virker, er kendt i befolkningen, og for hver gang, der skabes ét job i byggeriet, giver det som afledt effekt ca. ½ job i andre brancher som f.eks. transport, industri, handel eller rådgivning. For det tredje skal byggeriet såmænd nok klare sig med eller uden et forbedret håndværkerfradrag, også selvom der er mere økonomisk usikkerhed end for blot ét år siden, men forbrugerne er ret følsomme med hensyn til økonomiske incitamenter, når de står overfor valget mellem gør-det-selv eller sort arbejde på den ene side og momsregistreret arbejde på den anden.

 

Og så er vi tilbage ved de mere strukturelle begrundelser for Boligjobordningen, som kan opsummeres med en bedre arbejdsdeling i samfundet. For ved at give f. eks. de travle børnefamilier en økonomisk gulerod til at købe sig til rengøring og småreparationer i hjemmet, frigøres der tid enten til fritidsaktiviteter, kvalitetstid i familien eller til at lægge flere timer på arbejdsmarkedet indenfor de fag, man er uddannet indenfor.

 

I et efterår, hvor vi både skal drøfte grøn skattereform og få sat kød og blod på klimapartnerskabernes anbefalinger, er det værd at holde fast i håndværker- og servicefradraget  til bl.a. energirenoveringer i private boliger. Det er et værktøj, som sikrer, at den almindelige dansker påtager sig en del af ansvaret og en aktiv rolle i den grønne omstilling.

 

Og for til slut at få lidt proportioner ind i sagen, så koster den nuværende Boligjobordning staten knapt 0,5 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Hvis vores forbedringsforslag gennemføres, kommer håndværker- og servicefradraget til at koste ca. det dobbelte. Forslaget om at øge fradraget har rod i de svenske erfaringer, hvor man bruger ca. 14 mia. svenske kr. årligt på deres tilsvarende fradrag, som længe har været en hjørnesten i den økonomiske politik til stor gavn for både beskæftigelse og boligkvalitet. Og selvom skatteværdien af fradraget i Sverige i forvejen er mindst syv gange så stort som i Danmark, så har den svenske regering endnu engang i forbindelse med deres finanslovsforslag foreslået at gøre fradraget endnu større.