<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

At tage højde for alle led i værdikæden

  • Anlæg
  • Energi og Energioptimering
  • VVS
  • 2019-06-25

    Modulett leverer præfabrikerede installationsmoduler til renovering af faldstammer og vand- og afløbsrør. Med mere end 25 års erfaring fra den almene branche, kan forretningsrådgiver hos Modulett, Anders Hørlück, garantere, at de præfabrikerede installationsmoduler tilfører værdi for både bygherre, installatøren og slutbrugeren.

    Når man får renoveret, faldstammer og vand- og afløbsrør med installationsmoduler fra Modulett starter hele processen i Sverige, oppe på Teknovas fabrik. Her sørger et højeffektivt produktionsapparat for at installationsmodulerne, der senere skal sendes til Danmark, er af den højeste kvalitet:

     

    - På fabrikken producerer de al indmad i en aluminiumskonstruktion, en såkaldt skakt, hvilket gælder både faldstammer, vand- og afløbsrør, bøsninger og samlinger. Herfra kan installationsmodulerne leveres direkte til byggepladsen, hvor kun ganske få ting skal sættes på plads på alle etagedækkene. Det skal bare skrues ind i væggen, hvorefter faldstammerne monteres og vand- og afløbsrør skrues på plads. Herfra er man så klar til at påsætte et væghængt toilet udenfor modulet, fortæller Anders Hørlück og fortsætter:

     

    - Det sparer jo megen tid og ressourcer, og med en lettere installation minimerer man også risikoen for fejl. Arbejdstimer er jo som oftest den største udgift på enhver byggeplads. Men vores grundtanke bag modulløsningerne er at bevare kvaliteten, samtidigt med at prisen og installationstiderne sænkes.

     
     

    Driftssikkerhed i centrum

    Et andet vigtigt fokuspunkt for Modulett er at skabe løsninger, der er lette at vedligeholde og drifte:

     

    - Jeg kommer selv med 25 års erfaring fra den almene branche, hvor jeg har været ansat som kontorchef i et stort boligselskab. Her var mit mål at sørge for, at lejerne havde det godt, at huslejen var lav og at boligerne blev driftet bedst muligt. Derfor er det vigtigt for mig at være et sted, hvor man har et produkt, der har en høj grad af driftssikkerhed når det er kommet i brug. Når man skal se på et produkts pris, skal man jo ikke kun se på installationsomkostninger, men på de samlede omkostninger gennem hele produktets levetid, fortæller Ander Hørlück og fortsætter:

     

    - I bunden af vores modul laves der f.eks. en støbeform, hvor der støbes op i beton og lægges en vådrumsmembran. Det sikrer, at hvis der på et tidspunkt opstår en lækage inde i konstruktionen, så løber vandet ud på badeværelsesgulvet og bliver ikke inde i skakten, hvilket gør at man kan se og opdage lækager med det samme. Det gør det muligt at handle hurtigt, så man slipper for at en lækage virkeligt kan gøre skade. En åbningslem i konstruktionen gør det også nemt at komme til måleudstyret. At cisterne og kumme er adskilt, gør også at man kan skifte enhederne ud afhængigt af hinanden.

     

    Fokus på pladsmangel

    Der er også stor fokus på produktudviklingen hos Modulett. Ser man især på storbyerne, hvor plads altid er en mangelvare, har man som ofte små og trange badeværelser. Derfor har man hos Modulett sat stor fokus på at udvikle løsninger, der kan optimere ethvert sammenklemt storbybadeværelse:

     

    - I vores nyeste modul, der er egnet til en helhedsrenovering, er både faldstamme, afløbsrør og håndvask integreret i modulet. Vi arbejder her med en helt ny cisternetype, der er smallere end tidligere modeller, så vi kan få en konstruktion, der ikke fylder mere end 20 til 15 centimeter i dybden. Man kan også, hvis man har et meget trangt badeværelse, lave en konstruktion omkring vandhane, der er endnu smallere. Det er ideelt til de meget almindelige, små badeværelser vi ser i storbyerne, afslutter Anders Hørlück.

     

    Anbefalede artikler