<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Annonce

Accu-Dan hjælper industrien med støjdæmpning

  • Materialer og Løsninger
  • 2019-05-07
  • | Af Tim Panduro

    Støjdæmpning og akustikløsninger er til gavn for arbejdsmiljøet i industrien – og det kan i sidste ende ses på bundlinjen, fortæller Carsten Knudsen fra Accu-Dan.

    Maskiner, værktøj, robotter, biler og mennesker... industrivirksomheder er fulde af støjkilder – men rigtig mange virksomhedsledere tænker ikke videre over, at støjen kan være et problem for medarbejderne i dagligdagen og for virksomhedens indtjening. Det er i hvert fald Carsten Knudsens erfaring – og han ved, hvad han taler om. Som medindehaver af Accu-Dan A/S har han siden 1992 specialiseret sig i støjdæmpning til især industrivirksomheder.

    - Nogle virksomhedsejere er gode til at tænke i støjdæmpning, når de bygger nyt. Men når en produktion ændrer sig eller en hal skifter anvendelse, glemmer mange, at man bør kigge på, hvordan man får dæmpet støjen på den mest hensigtsmæssige måde, siger Carsten Knudsen.



    Mere end blot en udgift
    Han oplever, at mange virksomhedsejere ser støjdæmpning som en ren udgift og hellere vil bruge penge på at installere lysstyring eller isolere mod varmetab. Der er det let at gennemskue, at der vil være en gevinst.

    - Det er forståeligt nok, for støj er sværere at forholde sig til end kulde, træk og elregninger. Men faktisk kan man se støjdæmpning på bundlinjen. Hvis du går i støj hele dagen, falder din produktion, og antallet af sygemeldinger er højere hos folk, der arbejder i støjende miljøer. Støj slider, og det kan blandt andet give hjertekar-sygdomme, siger Carsten Knudsen, der også påpeger den mest oplagte risiko ved arbejde i støjende miljøer.

    - Det går jo ud over hørelsen, og vi kan ikke reparere høreskader. Men vi kan afhjælpe fremtidige høreskader ved hjælp af den rigtige støjdæmpning.

    De helbredsmæssige konsekvenser bekræftes af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Industrien, der er et samarbejde mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Organisationen har opridset en række risikofaktorer ved at arbejde i for støjende et miljø. Det er ud over almindelige høreskader tinnitus, irritation, stress og kredsløbsforstyrrelser. Organisationen peger også på risikoen for ulykker, fordi advarsler og instrukser ikke kan høres i støjende omgivelser.

     



    Arbejdstilsynet er opmærksomme
    Også Arbejdstilsynet er opmærksomt på støjproblematikker, og det er ifølge Carsten Knudsen ofte en advarsel fra tilsynet, der får virksomheder til at henvende sig. Nogle af dem har tidligere forsøgt sig med gør-det-selv-løsninger, der ikke udføres af fagfolk og ikke har haft den ønskede effekt.

    - De er ofte skeptiske, når de henvender sig. Men vi tager et møde med dem og finder de bedste løsninger. For det kræver ekspertviden og erfaring at kunne klarlægge, præcis hvilke løsninger, er skal findes på det enkelte sted.

    - Man skal bruge de helt rigtige materialer for at få den optimale effekt, og samtidig skal man samarbejde med de medarbejdere, der skal bruge maskiner og andet støjende udstyr i sidste ende, så man kan finde løsninger, som medarbejderne er glade for i det daglige, og som ikke gør produktionen mere besværlig.



    Bulderhuse

    En løsning er ofte at pakke for eksempel standsemaskiner eller robotter ind i såkaldte bulderhuse, der bliver tilpasset til den enkelte maskine. Det giver mindre støj, og man slipper for gentagne lyde, som mange finder umådeligt belastende.

    - Vores erfaring er, at selv de største skeptikere bliver utroligt glade for vore løsninger, konstaterer Carsten Knudsen tilfreds.

    Accu-Dan tilbyder både totalløsninger, hvor virksomheden står for alt fra beregninger til montering og delløsninger, hvor man leverer materiale.

    - Vi har mange kunder, der monterer selv. Men vi sørger altid for, at de får en god vejledning, så de får de helt rigtige materialer. Vi vil gerne sælge til dem – men det, vi sælger, skal også virke. Ellers falder det tilbage på hele vores branche, og det vil vi naturligvis helst undgå.



    Anbefalede artikler