sdasdsd

Vinteren er højsæson for indendørs energiforbedringer

  • Materialer og Løsninger
  • Renovering
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Energi og Energioptimering
  • Målbar bæredygtighed
  • 2026-01-06
  • | Af Redaktionen

  • Kulden er over os og stigende energipriser skubber energirenovering højere op på dagsordenen. Simpson Strong-Tie peger på vigtigheden af korrekt befæstelse i vinterens projekter.

    Når frosten sætter ind, sættes mange udendørs byggeprojekter på pause. Til gengæld rykker energirenoveringer og indvendige opgraderinger frem i køen – især tiltag, der forbedrer bygningers isolering og tæthed. Det mærker man hos befæstelsesproducenten Simpson Strong-Tie.

    - Når temperaturen falder, og elpriserne er i fokus, får mange ejendomsejere øjnene op for energirenoveringer. Vi ser, at mange vælger at gå videre med deres energirelaterede projekter, og her kan vi bidrage med løsninger, udtaler Michael Vestergaard Nyhuus, salgskonsulent hos Simpson Strong-Tie Danmark i en pressemeddelelse, hvor han også understreger, at befæstelse er en ofte overset, men afgørende del af energirenovering.

    - Hvis isoleringen ikke fastholdes korrekt, risikerer man både varmetab og fugtskader. Det har konsekvenser for både kundens energiforbrug og håndværkerens omdømme.

     

    Planlægning og materialevalg gør forskellen

    Vinterens udfordringer med kulde, fugt og begrænset arbejdstid stiller øgede krav til både planlægning og materialer. Ikke mindst når det gælder beslag og befæstelser.

    - En almindelig fejl er, at man får styr på isoleringsmateriale eller tagsten, men overser de små komponenter, der holder det hele på plads. Det er ofte dem, der afgør, om konstruktionen holder i længden, siger Michael Vestergaard Nyhuus.

    I udsatte miljøer – f.eks. i kystnære områder – skal man desuden tage højde for både korrosion og højere vindlaster. Her kan et forkert valgt beslag give problemer på sigt.

    - Den professionelle håndværker kender miljøforudsætningerne og vælger materialer derefter. Et velvalgt beslag kan være afgørende for hele konstruktionens levetid, understreger han.

     

    Dokumenterede løsninger minimerer risiko

    For at sikre både effektiv udførelse og langtidsholdbare resultater anbefaler Simpson Strong-Tie at bruge dokumenterede og testede løsninger.

    - Det er vigtigt, at håndværkeren holder sig opdateret om nye produkter og løsninger. Når man vælger gennemtestede materialer, mindskes risikoen for reklamationer, og chancen for tilfredse kunder øges. Vores mål er at gøre det nemmere at arbejde smartere – også i vinterhalvåret, afslutter Michael Vestergaard Nyhuus.

    Anbefalede artikler