<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Vi har en forpligtelse til at bruge vore institutioner mest muligt

  • Byggeprojekter
  • 2022-07-04
  • Tekst af Tim Panduro
    Foto af: Julian Weyer
  • Studie- og skolebyggeri skal naturligvis have fokus på kerneopgaven, men deres rolle i omgivelserne er også vigtig, fortæller arkitekt Klavs Hyttel fra C. F. Møller med udgangspunkt i nyt Horsens-gymnasium

    Traditionelt har skole- og institutionersbyggerier ofte været lukkede monumenter for læring; enkeltstående miljøer, hvor skoleporten er blevet låst, når klokken er ringet ud efter sidste time.

    Men de seneste par årtier har man i høj grad set en nystrømning, hvor skoler og deres omgivelser kan bruges af alle, når skoledagen er ovre.

    Da eleverne sidste år rykkede ind i et nyetableret Horsens Gymnasium og HF i den østjyske stationsby, var de da heller ikke alene om at få glæde af områdets sammensmeltning mellem et 1940-byggeri og nogle helt nytegnede tilføjelser.  De udendørs arealer omkring gymnasiet fungerer som offentlige arealer med en aktivitetssti og grønne opholdsrum, der i skoletiden er tiltænkt eleverne, men som resten af døgnet kan bruges frit af alle.


    Forpligtelser

    Netop tanken om at sammensmelte skolernes grundfunktioner med det omkringliggende samfund er væsentlig i institutionsbyggeri generelt i dag. Det fortæller Klavs Hyttel, der er partner og bestyrelsesformand i C. F. Møller. Tegnestuen står bag om- og tilbygningen af gymnasiet i Horsens.

    - Både folkeskoler og gymnasier har en rolle, der rækker langt ud over selve undervisningen, og specielt i tætte urbane miljøer har vi en forpligtelse til at at åbne for, at alle kan bruge vores institutioner og deres rekreative funktioner mest muligt, siger Klavs Hyttel.

    02 Horsens Gymnasium Photo by Julian Weyer
    Foto af: Julian Weyer

    Strengheden og det uformelle

    C. F. Møller har lange traditioner for undervisningsbyggeri – med Aarhus Universitets klassiske gule bygninger som det mest ikoniske eksempel. Byggeriet i Horsens er seneste skud på stammen. Det opstod, da byens gymnasium og statsskole skulle lægges sammen. Horsens Gymnasiums bygninger fra 1940 er grundstammen i det samlede kompleks, der både skal kombinere to skolekulturer og sikre fremtidige rammer om undervisningen.

    - Den oprindelige gymnasiebygning er typisk klassicistisk, men med en lang række tilføjelser, der gennem tiden har lavet en lidt uskøn forskydning af den oprindelige bygning. Vi har ønsket at genetablere og understrege den oprindelige arkitektoniske kerne, og det har været interessant at lade den gamle bygning bestemme den bærende komposition og lade de nye behov og ønsker tale ind i dens formsprog, siger Klavs Hyttel, der medgiver, at det klassiske, lidt stive og strenge formsprog ikke nødvendigvis taler ind i et moderne læringsmiljø.

    - Det har været en interessant udfordring at skulle skabe en form, der passer til moderne læringsmiljøer og gymnasieelevernes uformelle og uhøjtidelige måde at mødes på, samtidig med, at vi har ville beholde den oprindelige bygnings centrale rolle i den nye, samlede arkitektoniske komposition.

    Løsningen har været at arbejde med en ny rumopbygning, der opbløder den stramme, klassiske struktur uden at få den til at forsvinde. Der er skabt en akse med en klyngestruktur til de forskellige fagklynger, der har fået hver deres torv med en identitet, der passer til. Dagslys er tænkt ind i fagtorvene, og de knytter sig til gaderummet og den centrale fællesgård med gårdhave.

    - Når man bevæger sig igennem gymnasiebygningen, er der et forløb af rummeligheder, der hver især bliver et center for faglighederne. Det er et ensembleforløb af fagligheder, siger Klavs Hyttel.

    Læringsmiljøer

    Selv om det overordnede arkitektoniske udtryk – hvor facaden på nybygningen fortsætter den klassicistiske bygnings enkelthed – har været helt i C.F. Møllers hænder, har tegnestuen på andre områder haft veldefinerede rammer at arbejde ud fra. Der lå nemlig et veldefineret program for de pædagogiske og faglige behov.

    - Der har været behov for undervisningsrum, støtterum, områder, hvor man kan arbejde i grupper. Hvor man tidligere havde afgrænsede rum til for eksempel kantine, undervisning og ophold, arbejder man i dag med store, fleksiblee læringsmiljøer, siger Klavs Hyttel, der specielt er stolt af gymnasiets samlende punkt i et nyt, stort favnende fællesrum.

    - Det har været stramt at få plads til sådan et rum inden for den økonomi og geometri, vi har haft til rådighed. Men det er lykkes at få skabt et rum, der kan favne alle skolens elever, samtidig med, at det skalamæssigt er et rum til hverdagen.

    01 Horsens Gymnasium Photo by Julian Weyer
    Foto af: Julian Weyer
    Anbefalede artikler