<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede 2  Claus Juul Jensen

Claus Juul Nielsen, direktør hos Gamle Mursten

Upcycling af mursten: Egernsund Wienerberger og Gamle Mursten indgår samarbejde

  • Virksomhedsnyt
  • Tegl
  • 2023-08-16
  • Et nyt samarbejde mellem Egernsund Wienerberger og Gamle Mursten vil forsøge at komme unødig knusning af mursten til livs. Når gamle bygninger rives ned, skal murstenen fremover renses og genbruges fremfor at sendes til deponi.

    Billede 5


    Mursten er kendt for deres holdbarhed og lange levetid, men rigtig mange bygninger nedrives, før levetiden for mursten er forbi. Herefter knuses størstedelen af stenen, og selvom de knuste mursten ofte genanvendes til blandt andet vejfyld, så har den hele mursten faktisk et stort uudnyttet, cirkulært potentiale.

     

    Det potentiale er grundstenen hos Gamle Mursten, der anvender en renseteknologi, som sikrer, at mursten fra nedrivninger ikke blot knuses, men derimod renses og genbruges som et upcyclet byggemateriale, der giver nye danske bygninger et historisk og æstetisk udtryk.

     

    Hos Egernsund Wienerberger oplever man en stigende interesse for netop genbrugte og bæredygtige materialer til byggeriet, og de har løbende været i dialog med og fulgt Gamle Murstens rejse. For Peter Høffner Thomsen, der er kommerciel direktør hos Egernsund Wienerberger, handler samarbejdet ikke udelukkende om at imødekomme kundernes stigende efterspørgsel men lige så meget om at bidrage til en cirkulær fremtid for byggebranchen:

     

    – Vi er meget tilfredse med samarbejdet, og jeg ser det som et helt naturligt skridt på vores bæredygtighedsrejse, som rummer et veldefineret mål om at reducere vores CO2 i produktionen af nye mursten. Og så er jeg naturligvis fuld af respekt og anerkendelse for Gamle Murstens arbejde med at forædle mursten, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

     

    – Gamle Mursten har et ambitiøst mål om at håndtere 30 millioner tegl til genbrug om året, og jeg ser det som vores fornemmeste opgave at være med til at opnå det mål. Samarbejdet understreger, sammen med vores initiativer på produktniveau, at vi har en ambitiøs strategi om at kunne tilbyde klimavenlige løsninger til byggeriet, hvad angår nye såvel som genbrugte mursten.

     

     

    Billede 1  Peter Høffner ThomsenPeter Høffner Thomsen, kommerciel direktør hos Egernsund Wienerberger

     

    Tager egne mursten tilbage

    Samarbejdet mellem de to virksomheder rummer særligt én finurlig detalje. Mange af de sten, som Gamle Mursten indsamler, er nemlig sten, som Egernsund Wienerbergers egne teglværker har produceret tilbage i årene fra ca. 1900-1970. Det betyder i praksis, at teglproducenten tager sine egne mursten tilbage, hvorefter de bliver renset og klargjort til nye byggeprojekter. Det bidrager alt sammen til fortællingen om murstenens historie og lange levetid.

     

    Gamle Murstens nænsomme renseproces bevarer murstenens form og kvalitet, hvilket direktør hos Gamle Mursten, Claus Juul Nielsen, anser som essentielt for samarbejdet med Egernsund Wienerberger:

     

    Billede 3

     

    – Vores rensede mursten er kvalitetssikrede på samme niveau som nye sten. Det betyder, at Egernsund Wienerberger kan markedsføre de rensede mursten på linje med deres øvrige sortiment, hvilket selvfølgelig er afgørende for, at vi kan levere de kvalitetsprodukter, som professionelle kunder forventer, fortæller han i pressemeddelelsen.

     

    Claus Juul Nielsen pointerer desuden, at det særligt er Egernsund Wienerbergers ambition om at bidrage til en cirkulær økonomi i byggebranchen, der er afgørende for, at de har lyst til at gå sammen med en så stor aktør:

     

    – Det betyder meget for os, at vi i fællesskab kan fortælle kunder og samarbejdspartnere, at vi nu er klar til at sætte ekstra tryk på at indsamle og genbruge tegl og mursten. Det er et byggemateriale med en utroligt lang levetid, og det budskab kommer endnu længere ud med det her samarbejde, afslutter han.

     

    De gamle mursten indsamles på Ydby Teglværk og Bachmanns Teglværk begge beliggende i Jylland.

     

    De forædlede mursten lanceres i første omgang på projektbasis, men målet er, at de skal indgå som en del af det faste sortiment hos Egernsund Wienerberger. 

    Anbefalede artikler