Unødvendig brug af stål ved renovering af murværk koster for klimaet

Dansk byggetradition hviler på mursten. I århundreder har murværk sat sit præg på vores byrum og facader som udtryk for solidt håndværk og byggeteknisk kvalitet - en kvalitet, der sagtens kan bevares ved renovering.

Branchen har været gode til at se potentialet i den eksisterende bygningsmasse, men når murværk skal renoveres, anvendes der i dag forstærkende stål i et omfang, som hverken økonomi eller klima har gavn af, fortæller Nicolaj Hansson, der er faglig leder på Teknologisk Institut.

– Når bygherrer er i tvivl om murværkets og bygningens bæreevne, så gribes der ofte til ekstra stålkonstruktioner for at være på den sikre side. Det skyldes, at det kan være svært at beregne bæreevnen for bygninger, der har stået i mere end 100 år, da disse bygninger sjældent har dokumentation af bæreevnen, fra da bygningen blev rejst, fortæller han.

I mange tilfælde er de ekstra stålkonstruktioner slet ikke nødvendige, forklarer Nicolaj Hansson.

Teknologisk Institut har udviklet en metode, kaldet krydsbor (X-bor), til bestemmelse af eksisterende murværks styrke og stivhed

Korrekt dokumentation skal ske tidligt i processen

Det kan dog være svært at renovere eller bygge efter dokumentation, man ikke har - men tidlig teknisk rådgivning om bæreevne og genbrug kan vende det regnestykke, vurderer Nicolaj Hansson.

– Vi kan jo ikke forvente, at bygherrer kan bygge og renovere efter dokumentation, de ikke har, men der er meget tid og projektøkonomi at spare, hvis man tidligt - og helst allerede i projekteringen - får rådgivning om, hvordan man kan foretage den mest hensigtsmæssige renovering med udgangspunkt i bygningens specifikke bæreevne og data. Det er noget af det, vi på Teknologisk Institut kan hjælpe med, fortæller Nicolaj Hansson.

Ifølge Nicolaj Hansson vil kendskab til styrken i det eksisterende byggeri være en måde at undgå at forstærke og skabe et nyt statisk system i tilfælde, hvor den oprindelige konstruktion kunne være udnyttet. Og så vil det vil spare tid, økonomi og CO_2.

En anden tid og andre byggemetoder

Bygninger fra før 1960 er ofte opført med kalkmørtel, der har en lavere trykstyrke, end den cementmørtel, der i dag anvendes i de fleste byggerier – og det gør det i praksis også svært at arbejde med.

– Vi står overfor en stor opgave i at få bragt mere viden frem om bygninger fra før 1960 og deres statiske virkemåde, så vi sikrer, at sådanne bygninger bevares, og branchen får større indsigt i bæreevnen i de ældre konstruktioner, som i mange tilfælde er mere end tilstrækkelig, fortæller Nicolaj Hansson.

Det er noget, man på Teknologisk Institut arbejder med i projektet ’Stabiliserende vægge i ældre murværk’, der er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden, hvor man har opmuret ti minivægge i fuldskala med de byggemetoder, der er anvendt i bygninger fra før 1960’erne med målet om at tilvejebringe data om bæreevne og styrke, som branchen kan bruge som pejlemærke i fremtidens renoverings- og transformationsprojekter.  

Branchen har været gode til at se potentialet i den eksisterende bygningsmasse, og der er mange gode grunde til, at renovering og transformation står højt på dagsordenen. Nu handler det om at kvalificere metoder, så transformation og renovering sker mest hensigtsmæssigt i forhold til klima og med mindst muligt materialeforbrug.