<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Force Energy altan1

Tusindvis af altaner kontrolleres aldrig – ny anvisning skal ændre det

  • Materialer og Løsninger
  • Tag og Facade
  • Stål
  • Renovering
  • 2026-08-31
  • | Af Mikkel Weber Sandahl

  • I 2016 kollapsede en altan i Nykøbing Falster. En tragisk hændelse, der satte fokus, at ældre altaners bærende dele aldrig bliver systematisk efterset. Nu skal en ny standard ændre praksis.

    Med udgivelsen af SBI-Anvisning 282 er der for første gang etableret et samlet grundlag for vurdering, eftersyn og håndtering af altaner i Danmark. Anvisningen skal give rådgivere, bygherrer og bygningsejere et fælles udgangspunkt for at arbejde mere systematisk med altansikkerhed.

    Jens Henriksen - Force TechnologyJens Henriksen, Senior Specialist hos FORCE Technology


    – Der er i dag ikke noget generelt lovkrav om tilsyn af altaner. Ansvaret ligger hos bygningsejerne, og i praksis betyder det, at mange altaner aldrig bliver undersøgt systematisk, udtaler Jens Henriksen, Senior Specialist hos FORCE Technology, der har være med til at udvikle anvisningen.

    FORCE Technology arbejder i dag med at omsætte den til praksis gennem undersøgelser og dokumentation af altaners tilstand.

    Skjulte skader i op mod hver tredje ældre altan

    Undersøgelser af altaner over 50 år viser, at op mod 30 % har betydelig korrosion i de bærende dele. Skaderne er typisk skjult bag facader og kan derfor ikke identificeres ved almindelig visuel inspektion. Den nye anvisning introducerer blandt andet:

    -  Klassificering af altantyper og risikoniveauer

    -  Anbefalede eftersynsintervaller

    -  Metoder til undersøgelse – herunder ikke-destruktive teknikker

    -  Principper for renovering og udskiftning

    Ifølge FORCE Technology kan anvisningen få stor betydning for, hvordan bygningsejere fremover prioriterer vedligehold og investeringer.

    – Med SBI 282 får branchen et fælles sprog og en struktur for at arbejde med altaner. Det gør det lettere at træffe dokumenterede beslutninger – både teknisk og økonomisk, siger Jens Henriksen.

    Fra vejledning til praksis

    Selvom anvisningen ikke i sig selv er et lovkrav, forventes den at blive et centralt referencepunkt i både rådgivning og drift af eksisterende bygninger. For mange bygningsejere vil det betyde øget fokus på dokumentation, risikovurdering og planlægning af eftersyn – særligt for ældre altaner.

    Læs også:

    Uvildige vurderinger før, under og efter et byggeri, der i praksis kan betyde store økonomiske gevinster. Inden for betonbyggeri er man generelt er begyndt at tage logikken i behovet for kvalitetskontrol mere alvorligt

    Fakta om SBI-Anvisning 282

    - Samlet faglig vejledning om altaner i eksisterende byggeri

    - Introducerer risikoklasser og eftersynsstrategier

    - Beskriver både undersøgelses- og renoveringsmetoder

    Anbefalede artikler