Billede 4ølæø

Travlhed hos jysk løftegrejsproducent

  • Byggepladsen
  • Byggeriets udvikling
  • Arbejdsmiljø
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Den effektive byggeproces
  • Kraner, lifte og arbejdsplatforme
  • 2026-01-28
  • | Af Redaktionen

  • BSV Krantilbehør oplever stor efterspørgsel og fuld fart på produktionen af hydrauliske grabber, pallegafler og mekaniske tænger på fabrikken i Vejen.

    ælæl


    For at imødekomme kundernes krav om tilgængelighed og fleksibilitet har virksomheden samtidig styrket sin produktportefølje og lanceret en ny webshop, der gør det nemt at bestille standardprodukter og reservedele online. Samtidig arbejder BSV målrettet på at optimere interne processer og produkter for at håndtere stigende råvarepriser og effektivisere produktionen.

     

    BSV styrker sortimentet med nye løsninger

    BSV holder fast i dansk produktion, men i takt med at kundernes behov udvikler sig, har virksomheden valgt at styrke sit sortiment gennem et samarbejde med den tyske producent Probst. Formålet er at kunne imødekomme en bredere efterspørgsel og tilbyde løsninger til endnu flere opgaver i praksis.

    - Hos BSV har vi mere end 65 års erfaring med udvikling og produktion af mekaniske tænger og råder over et meget omfattende program. Alligevel oplever vi henvendelser om specialtyper af tænger og vakuumløsninger, som ikke tidligere har været en del af vores sortiment. Det behov kan vi nu imødekomme gennem samarbejdet med Probst, fortæller Flemming Jensen, administrerende direktør og medejer af BSV.

    Vakuumteknologi gør det blandt andet muligt at håndtere og placere store fliser på områder med begrænset plads, hvor traditionelle løsninger kommer til kort. Produkterne henvender sig primært til entreprenører, brolæggere og kommuner, og samarbejdet betyder samtidig, at BSV udvider sortimentet med kvalitetsmaskiner til professionel fliselægning.

    Billede 5gfdg


    BSV Krantilbehør åbner webshop

    BSV Krantilbehør har lanceret en ny webshop, som gør det muligt for kunder at købe standardprodukter og reservedele direkte online. Med den nye løsning ønsker virksomheden at gøre bestillingsprocessen mere enkel og tilgængelig for både vognmænd, værksteder og andre professionelle brugere. Webshoppen giver et overblik over sortimentet og gør det nemt at bestille de mest efterspurgte produkter døgnet rundt.

     

    Stigende krav til virksomheden

    Samtidigt stiger de udefra kommende krav til virksomheden.
    Firmaet har taget aktiv del i forskellige projekter, bl.a. i et projekt om klimavenlighed og CO2 beregninger for at leve op til de fremtidige krav om bæredygtighed og er i 2025 blevet ISO 14001 certificeret. Med ISO 14001:2015 kan BSV dokumentere sine forpligtelser til at begrænse deres miljøpåvirkning.




    Med den nye webshop, udvidede produktportefølje og ISO-certificeringer står BSV stærkt rustet til at imødekomme kundernes behov endnu bedre samt opfylde de udefrakommende krav– både i dag og fremover – og fortsætter samtidig med at levere den høje kvalitet fra fabrikken i Vejen.
    Anbefalede artikler