
Vahle Opgangsdøre, Prinsesse Alexandrines Allé i Charlottenlund
Traditionelle fyldningsdøre udenpå – ny teknologi indeni
I en ejendom fra 1905 i Charlottenlund har beboere valgt håndlavede fyldningsdøre fra Vahle, der forener traditionelle snedkerteknikker med moderne brand- og sikkerhedskrav.
Vahle Opgangsdøre, Prinsesse Alexandrines Allé i Charlottenlund
Vahle Opgangsdøre, Prinsesse Alexandrines Allé i Charlottenlund
Vahle Opgangsdøre, Prinsesse Alexandrines Allé i Charlottenlund
Vahle Opgangsdøre, Prinsesse Alexandrines Allé i Charlottenlund
En af dem er Lars Hougaard, der har fået installeret en ny dobbeltdør fremstillet af Vahle. Det samme har naboen. Døren er udført som en tro kopi af ejendommens oprindelige dør, men er samtidig brandcertificeret og udstyret med moderne funktioner som indbrudssikring, lyddæmpning og klimaregulering.
Bejdsningen er tilpasset og udført på stedet, så døren matcher de øvrige i karréen. På lejlighedssiden er døren hvidlakeret for et mere tidssvarende udtryk, samtidig med at den understøtter ejendommens historiske arkitektur.
Beboer: Øget sikkerhed og værdi
- Vi er meget glade for at kunne være med til at bevare ejendommens arkitektur med den nye fyldningsdør. Den ligner den gamle, men indeni er der ny teknologi, som både øger sikkerheden og forbedrer komforten, fortæller Lars Hougaard i en pressemeddelelse.
Han peger på, at døren ikke blot bidrager til bevaring af ejendommen, men også øger lejlighedens værdi gennem høj brandsikring, indbrudssikring og energieffektivitet.
Montage og kvalitet
Montagen er udført af Krarup Deleuran ApS. Ifølge indehaver Asger Deleuran er dørens kvalitet en central faktor:
- Vahle-døre er nemme at montere, og materialerne er af høj standard. Det betyder, at vi kan levere et resultat, hvor finish og holdbarhed er i orden.
Tradition for opgangsdøre
Vahle har siden 1976 specialiseret sig i at producere fyldningsdøre til ældre ejendomme. Dengang var der en tendens til at erstatte de oprindelige døre med glatte standardløsninger, som ikke passede ind i bygningernes arkitektur.
Med udgangspunkt i traditionelle snedkerteknikker har virksomheden leveret en lang række opgangsdøre til smukke, gamle karréer i København, på Frederiksberg og i Aarhus. Blandt kunderne er også en række fredede ejendomme og kulturinstitutioner, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har været involveret i godkendelsen.
Læs mere om renoveringsprojekter i boligforeningerne